Sorter

Mødedato

Carlsberg og Orklas øl- og læskedrikdivision fusionerer

Resumé

Sagen vedrører fusionen af Carlsberg og Orklas øl-og læskedriksvision. Det nye selskab, Carlsberg Breweries A/S, ville efter fusionen eje 60% af aktierne og Orkla de resterende 40%. Det nye selskab kommer til at bestå af Carlsbergs bryggeri- og læskedriksaktiviteter (undtagen Coca-Cola Nordic Beverages) og Orklas bryggerier Pripps og Ringnes og Orklas ejerandel på 50% af Baltic Beverage Holding, der har en meget stærk position på det baltiske og russiske marked. Fusionen er ikke omfattet af de nye danske fusionsregler, da de først træder i kraft den 1. oktober 2000.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
Ej omfattet
Mødedato

Højesterets dom af 14.06.1965 (UfR 1965.634H)

Resumé

Monopoltilsynet havde pålagt et fagforbund og arbejdsgiverorganisation at bringe konkurrencebegrænsende aftale i kollektiv overenskomst til ophør. Disse fastlagde bl.a. at leverancer af uniformer til navnlig stat og kommuner ikke kunne ske som konfektion, men skulle ske som en særlig form for skrædderiarbejde. Dette blev indbragt for domstolene, der ikke fandt anledning til at underkende monopoltilsynets vurdering, herunder om monopolloven fandt anvendelse på et spørgsmål reguleret ved overenskomst. Sagen vedrørte den tidligere monopollov og dennes regulering af løn og arbejdsforhold, men kan overføres til konkurrencelovens §3, der ligesom den tidligere monopollov fritager kollektive overenskomster fra konkurrenceloven. Sagen er gengivet i UfR 1965.634H

Myndighed
Dom
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder