Sorter

Mødedato

Enemærke & Petersen A/S’ erhvervelse af Raunstrup A/S

Resumé

Transaktionen medfører, at Enemærke & Petersen a/s erhverver 100% af aktiekapitalen i Raunstrup A/S. Dermed opnår Enemærke & Petersen a/s enekontrol over Raunstrup A/S. Enemærke & Petersen a/s er en dansk entreprenørvirksomhed, der beskæftiger sig med renovering af bl.a. almene boliger, skoler, hospitaler, daginstitutioner og andels- og ejerforeninger, samt nybyggeri af bl.a. offentlige institutioner og erhverv samt mindre entrepriser. Enemærke & Petersen a/s indgår i MT Højgaard koncernen. Koncernen er en nordisk bygge- og anlægskoncern bestående af moderselskabet MT Højgaard Holding A/S og datterselskaberne MT Højgaard Danmark A/S, Ajos A/S, Scandi Byg A/S, Enemærke & Petersen a/s, MT Højgaard International A/S og MT Højgaard Projektudvikling A/S samt en række datterselskaber til disse datterselskaber. Koncernen udfører projekter i Danmark og har endvidere fokuserede aktiviteter i udvalgte lande. Raunstrup A/S er en entreprenør- og tømrervirksomhed, som udfører totalentrepriser, hovedentrepriser og fagentrepriser. Raunstrup A/S er desuden aktiv inden for bygnings- og skadeservice. Raunstrup A/S er primært aktiv i Jylland. Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, har Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

STARK Danmark A/S’ erhvervelse af enekontrol over Jens Schultz A/S

Resumé

Konkurrencerådet har godkendt Stark Danmark A/S’ overtagelse af Jens Schultz A/S, som driver fire byggemarkeder på Sydfyn, Langeland og Ærø. Indledningsvist var Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betænkelig ved fusionen, fordi den muligvis ville skade kunderne, men de nærmere undersøgelser har medført, at fusionen nu kan godkendes.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Francisco Partners’ erhvervelse af enekontrol over CDK Global Holdings (UK) Limited og CDK Global (Thailand) Limited

Resumé

Transaktionen omfatter at Francisco Partners, gennem datterskelskabet Concorde Bidco ltd., ved en
aktieoverdragelse 100 pct. af aktierne i CDK Global Holdings (UK) Limited (eksklusiv selskaberne CDK Global (India) Private Limited, CDK Global (Canada) Limited samt PFW Systems Corporation) og CDK Global (Thailand) Limited (”CDK”). Francisco Partners, der har hovedkvarter i San Francisco, Californien, USA, er en private equity fond, der fokuserer på investeringer i teknologi og teknologibaserede virksomheder. CDK er en global udbyder af IT-løsninger til motorkøretøjsbranchen og tilstødende brancher. Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, har Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Postlane Capital Partners LLCs overtagelse af 100% af aktiekapitalen i Dansk Shell

Resumé

Transaktionen indebærer at Postlane gennem sit danske datterselskab PLESG Denmark Co ApS erhverver 100 pct. af aktierne i Dansk Shell, hvormed Postlane opnår enekontrol over Dansk Shell. Dansk Shell, der er et datterselskab til Royal Dutch Shell plc, er aktiv inden for raffinering af råolie og salg af raffinerede olieprodukter.
Postlane er et privatejet investeringsselskab der primært investerer i råvarecentrerede industrier i Nordamerika. Postlane er ikke aktiv inden for raffinering eller salg af olieprodukter i hverken Danmark eller EEA. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

JV mellem Triax A/S og Klode Media, S.L.U

Resumé

Transaktionen omfatter et JV mellem Triax A/S og Klode Media. Klode Media S.L.U. (tidligere Ikusi) er en spanskfunderet producent af tekniske produkter og udstyr til modtagelse, behandling og distribution af AV-, radio-, og datasignaler. Klode Media S.L.U. er forud for gennemførelsen af fusionen ultimativt enekontrolleret af den spanske familieejede teknologikoncern Velatia Group. Triax A/S er en dansk producent af tekniske produkter og udstyr til modtagelse, behandling og distribution af AV-, radio-, og datasignaler. Triax A/S er forud for gennemførelsen af fusionen ultimativt enekontrolleret af investeringsfonden Polaris Private Equity. KFST ogodkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Semler Retail A/S' erhvervelse af enekontrol med Semler Retail Holbæk A/S

Resumé

Transkationen omfatter at Semler Retail A/S erhverver enekontrol med Semler Retail Holbæk A/S. JAN 21. Inden fusionen er Semler Retail Holbæk kontrolleret af Semler Retail og FP & PL Invest ApS i fællesskab, men overgår ved fusionens gennemførelse til Semler Retail enekontrol. Semler Retail er en del af Semler Gruppen, som er dansk importør af bilmærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT og Porsche, samt motorcykelmærket Ducati. Desuden er Semler Gruppen forhandler af Lamborghini og Bentley. Semler Retails hovedaktivitet er detailsalg af nye biler af mærkerne VW Personbiler, VW Erhvervsbiler, Audi, ŠKODA, SEAT, detailsalg af reparations- og serviceydelser samt reservedele og tilbehør, hvilket sker fra 14 forhandlerlokationer i Danmark. Semler Retail Holbæk er autoriseret forhandler af VW Personbiler, VW Erhvervsbiler, ŠKODA og SEAT. Desuden er Semler Retail Holbæk autoriseret servicepartner af disse bilmærker samt af mærket Audi. Semler Retail Holbæk sælger desuden service- og reparationsydelser, reservedele og tilbehør i detailledet. Virksomheden er beliggende i Holbæk. Da fusionen ikke gav anledning til indsigelser godkendte KFST den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Joint ventures - K/S Thorup-Sletten

Resumé

Transaktionen omfatter dannelsen af det et selvstændigt fungerende joint venture, K/S Thorup-Sletten, mellem Eurowind Energy A/S og AURA VE A/SEurowind Energy A/S er moderselskab i Eurowind Energy-koncernen, hvis hovedaktivitet er ejerskab, drift, administration samt køb, salg og udvikling af vindmølle- og solcelleparker i Europa. Eurowind Energy-koncernen har aktiviteter inden for produktion og engrossalg af fysisk el og systemydelser på elmarkedet, samt endvidere aktiviteter vedrørende finansiel handel med el og salg af certifikater på elmarkedet. Eurowind Energy A/S er delvist kontrolleret af Norlys Holding A/S, som på elmarkedet blandt andet har aktiviteter inden for elforsyning, elhandel, energibesparelser samt vedvarende energiproduktion. AURA VE A/S er ejet AURA Energi A.M.B.A., som omfatter en række virksomheder med aktiviteter inden for forsyning og energihandel. AURA Energi-koncernen har blandt andet aktiviteter inden for produktion og engrossalg af fysisk el og systemydelser på elmarkedet, elforsyning, detailsalg af el samt beslægtede aktiviteter og endvidere aktiviteter vedrørende internetydelser, telekommunikation, opladning af el-biler og delebiler. K/S Thorup-Sletten vil være aktiv på markedet for produktion og engrossalg af fysisk el, samt salg af systemydelser på elmarkedet. Selskabets vindpark vil bestå af 13 vindmøller på hver 4,3 MW. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Spar Nord Bank A/S' erhvervelse af enekontrol med dele af P/F BankNordiks aktiviteter

Resumé

Ved transaktionen opnår Spar Nord Bank A/S enekontrol med de aktiver, som overdrages fra P/F BankNordik. Spar Nord Bank er primært aktiv inden for bankvirksomhed og er aktiv inden for detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked. Spar Nord Bank formidler herudover produkter og tjenesteydelser på vegne af en række samarbejdspartnere, primært inden for realkredit, investering, pension og forsikringer. Spar Nord Bank er endvidere via Spar Nord Leasing aktiv inden for leasing af blandt andet transportudstyr, landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner og industriudstyr. Spar Nord Bank har 51 filialer fordelt over alle fem regioner i Danmark. BankNordik har hovedsæde i Tórshavn på Færøerne og har 11 filialer i
Danmark i henholdsvis Jylland, på Fyn og i Hovedstadsområdet. Det er alene BankNordiks danske detailbankforretning, der overdrages til Spar Nord Bank. BankNordik er i Danmark primært aktiv på detailbankmarkedet og formidler endvidere produkter og tjenesteydelser på vegne af en række samarbejdspartnere, primært inden for realkredit, investering, pension og forsikringer. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Consulting Holding B.V’s erhvervelse af Valcon A/S

Resumé

Transaktionen indebærer, at Consulting Holding B.V. erhverver 100 pct. af aktierne i Valcon A/S, hvormed Consulting Holding B.V. opnår enekontrol over Valcon A/S. Valcon A/S er en dansk konsulentvirksomhed, der yder konsulentydelser relateret til ledelse, herunder til senior management i forskellige brancher og både til den offentlige og private sektor. Consulting Holding B.V. kontrolleres af Waterland Private Equity. Waterland Private Equity ejer portefølje selskaber, primært beliggende i Holland, Belgien og Tyskland, specielt inden for forretningstjenester som ældrepleje, outsourcing og effektivitet, fritid og luksus og bæredygtighed. Waterland Private Equity har for nyligt erhvervet ingeniørvirksomheden EnviDan A/S. Consulting Holding B.V. ejer den hollandske konsulentvirksomhed First Consulting, der yder konsulentydelser relateret til ledelse. First Consulting er overvejende aktiv i Holland, men også i mindre grad i Tyskland og England. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt