Sorter

Mødedato

E-takeaway vs. Konkurrence & Forbrugerstyrelsen (JustEat I)

Resumé

E-takeaway mente at være ofre for "misbrugsadærd" iværksat af konkurrencen Just Eat i perioden 2005 - 2008 samt implicit heri at Just-Eat indtog en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler. Selve misbruget er kun delvis konkretiseret i dommen, men synes at have vedrørt Just-Eat brug af langvarige (over 12 måneder) samarbejdsaftaler med eksklusiveelementer, men der synes at herske en del uenighed mellem E-takeaway og KFST om kundernes mulighed for at opsige aftalerne. KFST havde dog afvist at åbne en sag bl.a. da det var uklart hvordan markeret skulle afgrænses. Derudover var E-takeaway ikke tillagt partsstatus samt ikke "partshørt" om indholdet af et møde mellem KFST og Just-Eat. E-takeaway anlagde herefter sag mod KFST med påstand om at denne var forpligtet til at åbne en sag samt tillægge E-takeaway partsstatus. Retten frikendte Konkurrence & Forbrugerstyrelsen for begge påstande og stadfæster derved både KFST generelle skønsmargin i forhold til hvilke sager man åbner samt det snævre partsbegreb på Konkurrenceområdet. Se også Sø & Handelsrettens dom af 5 MAR 2015 - e-takeaway vs. just eat, der vedrørte samme underliggende konflikt blot rettet direkte mod Just-Eat.

Mødedato

Klage over konkurrenceforvridende støtte til skolen for luftfartsuddannelser II

Resumé

På baggrund af Ankenævnets hjemsendelse af rådsafgørelsen af 21. juni 2001 genvurderede Konkurrencestyrelsen spørgsmålet om, hvorvidt der havde fundet krydssubsidiering sted i forbindelse med Skolen for luftfartsuddannelsers (SLU) fusion med 3 Teknisk Erhvervsskolecenter (TEC) i form af Undervisningsministeries eftergivelse af en gældspost på 8,7 mio kr, som var oparbejdet i perioden 1997-2001. Undervisningsministeriet har i forbindelse hermed udtalt, at støtten i form af gældseftergivelse er givet lovligt i henhold til offentlig regulering. Endvidere oplyste Forsvarsministeriets støtte i form af afprøvning og udvælgelse af pilotelever var hjemlet i lovgivningen. Styrelsen valgte også at undersøge om de rente- og afdragsfrie lån der var givet, var ulovlig statsstøtte. Dette havde dog hjemmel i loven, hvorfor lånene ikke var ulovlig statsstøtte. Rådet meddelte derfor, at der var givet konkurrenceforvridende statsstøtte til SLU og de 3 TEC, men at støtten havde hjemmel i lovgivningen, hvorfor støtten ikke var ulovlig statsstøtte.