Sorter

Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Mødedato

Generelt effektiviseringskrav i regulering af monopoler i vandsektoren

Resumé

Det generelle effektiviseringskrav, som vandselskaber får hvert år, kan med fordel fastsættes, så det i højere grad afspejler udviklingen i produktiviteten i en konkurrencesituation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at reglerne ændres på baggrund af ny analyse.

Mødedato

Danske vandselskaber kan effektivisere for ca. 3,9 milliarder

Resumé

Potentialet for at effektivisere den danske vandsektor er betydeligt, og indfrielsen af det kan styrke grøn omstilling. Det viser analysen "Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 2020-2030 ", som klima- energi- og forsyningsministeren i januar bad Forsyningssekretariatet udarbejde.

Mødedato

Vertical restraints: roundtable discussion and business survey

Resumé

The Competition and Markets Authority (CMA) commissioned Accent and Oxera to undertake a qualitative survey to explore businesses’ incentives to use vertical restraints and the impact of the internet on these incentives. Prior to the business survey the CMA organised a roundtable discussion with legal advisers, economic consultants and representatives of business organisations to discuss the same research questions.

Mødedato

Effektivisering af vandsektoren har sparet danskerne for 1,1 milliard kroner

Resumé

Drikke- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler med hver deres forsyningsområde. Selskaberne er derfor ikke udsat for det direkte konkurrencepres, som i mange andre sektorer bidrager til udvikling, effektivitet og lavere priser. På den baggrund er mange af selskaberne i sektoren reguleret af vandsektorloven. Reguleringen indebærer blandt andet, at Forsyningssekretariatet hvert år stiller effektiviseringskrav til selskabernes driftsomkostninger for på den måde at skabe et konkurrencepres selskaberne imellem. Kravene tilskynder vandselskaberne til at være på tæerne og er til gavn for forbrugere og virksomheder. Når der stilles effektiviseringskrav til selskaberne bidrager det til, at prisen på vand år for år bliver lavere end den ellers ville have været, da selskaberne må opkræve mindre til at dække driftsomkostningerne. Effektiviseringskravene indgår i prislofterne, som Forsyningssekretariatet hvert år fastsætter, til de omkring 330 kommunalt- eller privatejede drikke- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven. Prislofterne sætter en øvre grænse for, hvor meget selskaberne må opkræve til at dække omkostninger til drift, investeringer og en række øvrige omkostninger, fx til klimatilpasning, miljø- og servicemål, afgifter, skatter m.v. Forsyningssekretariatet har fastlagt prislofter siden 2011. KFST har vurderet at der i 2016 kan spares yderligere 126 millioner kroner på vand. Siden 2011 har danskerne opnået varige besparelser på 1,1 milliarder kroner i følge KFST analyse.

Myndighed
Styrelsen
Regel
vand
Udfald
Rapport
Mødedato

Store prisforskelle på vand i Danmark

Resumé

KFST har udarbejdet en analyse af prisen på drikke- og spildevand. Det fremgår heraf at denne er lavest i Region Hovedstaden og højest i Region Sjælland, men i øvrgt varrierer meget betydeligt afhængig af hvilken kommune de er bosat i. På regionalt plan er de samlede årlige udgifter for en gennemsnitlig familie lavest i Region Hovedstaden med 4.304 kroner og højest i Region Sjælland, hvor det koster 5.943 kroner. Endnu større er forskellene på kommunalt plan. De laveste årlige udgifter finder man i Frederiksberg Kommune, hvor en gennemsnitlig familie betaler 3.222 kroner, mens en sidestillet familie betaler 9.756 kroner om året for drikkevand og afledning af spildevand i Ærø Kommune. Udgifterne for drikkevand og afledning af spildevand er steget med henholdsvis 2,4 procent og 8,9 procent i perioden 2011 til 2014. Der er ikke modregnet eventuelle stigninger i afgifter i samme periode. Forskellen i priser kan indikere, at nogle vandforsyninger er mere effektive end andre. Analysen nævner samtidig andre årsager til forskellene i danske husstandes udgifter til vand. Det kan blandt andet dække over forskelle i de enkelte vandforsyningers investeringer i vedligeholdelse, forberedelse til klimaforandringer og den generelle indsats for at sikre kvaliteten af drikke­ og spildevand. Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, indsamler hvert år data fra de største danske vandforsyninger.