Sorter

Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Myndighed
Justicia
Regel
Analyse
Udfald
Analyse
Mødedato

Haarslev

Resumé

Ved en voldgiftskendelse var Haarslev Invest (og ejeren heraf) dømt til at anerkende, at en konkurrenceklausul faldt udenfor konkurrenceloven, idet personnen omfattet heraf ikke drev virksomhed da klausulen blev indgået. Konkurrenceklauslen var pålagt som led i en virksomhedsovedragelse i 2012, hvor den tidligere ejere i første omgang fortsatte som ansat direktør. Denne var dog senere fratrådt og nu jf. konkurrenceklausulen afskåret fra at tage ansættelse eller igangsætte konkurrerende forretning. Mhp. at frigøre sig fra klausulen havde den fratrådte direktør anlagt en voldgiftssag. Implicit i kendelsen fandt voldgiftsretten, at bedømmelsen af virksomhedsstatus skulle ske med udgangspunkt i status på tidspunktet for klausulens indgåelse og ikke når den fik effekt. Antagelse af andet udgangsunkt ville underminere værdien af konkurrenceklausler. Haarslev Invest (og ejeren heraf) indbragte kendelsen for Sø & Handelsretten, idet man fandt at voldgiftskendelsen stred mod ordre public jf. Voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra a eller b. Det følger heraf at en voldgiftskendelse kan tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det samme princip er er i konkurrenceretten kendt under "Eco Swiss doktrinen" (se sag C-126/97). Implicit heri kan en domstol tilsidesætte en voldsgiftskendelse såfremt den ikke har respekteret konkurrenceretlige grundregler. Sø & Handelsretten fandt ikke anledning til at gribe ind overfor voldgiftskendelsen. Sagen er anket.

Myndighed
Dom
Regel
kl. § 2
Udfald
Frifindelse
Mødedato

Vertical restraints: roundtable discussion and business survey

Resumé

The Competition and Markets Authority (CMA) commissioned Accent and Oxera to undertake a qualitative survey to explore businesses’ incentives to use vertical restraints and the impact of the internet on these incentives. Prior to the business survey the CMA organised a roundtable discussion with legal advisers, economic consultants and representatives of business organisations to discuss the same research questions.

Mødedato

Ophævelse af kædegruppefritagelsen

Resumé

I 2004 fremsatte de frivillige kæder ønske om at få ændret reglerne for kædesamarbejde. Begrundelsen var, at de gældende regler var for uklare og lagde for stramme bånd på de frivillige kæders handlefrihed, hvilket svækkede deres mulighed for at klare sig i konkurrencen med kapitalkæderne. Der blev således udarbejdet et udkast til ”bekendtgørelsen om ophævelse af bekendtgørelse om gruppefritagelse for horisontale aftaler m.v. om kædesamarbejde i detailhandelen”. Bekendtgørelsen forventedes på daværende tidspunkt at træde i kraft den 1. juli 2005. Ifølge konkurrencelovens § 10, stk. 1, skulle Konkurrencerådet høres, inden ministeren fastsatte nye regler om gruppefritagelse. Desuden ville de relevante organisationer blive hørt.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 10
Udfald
Ophævet
Mødedato

Betænkning 1297/1995 – Konkurrencelovgivningen i Danmark

Resumé

Betænkning 1297/1995 – ”konkurrencelovgivningen i Danmark” dannede grundlag for den i 1997 vedtagne konkurrencelov, dvs. den første moderne EU-konforme konkurrencelov i Danmark. Betænkningen beskriver de grundlæggende elementer i konkurrencelovgivningen, og synes navnlig i de tidligere år at være anvendt forholdsvis mekanisk.

Myndighed
Betænkning
Regel
Betænkning
Udfald
Betænkning