Sorter

Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021 som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8 stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Myndighed
Justicia
Regel
Analyse
Udfald
Analyse
Mødedato

Vejledning om samarbejde i frivillige kæder

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort sin nye vejledning om, hvordan frivillige kædesamarbejder vurderes i forhold til konkurrenceloven. Vejledningen er godkendt af Konkurrencerådet og erstatter "Vejledning til frivillige kæder" fra august 2005

Myndighed
Styrelsen
Regel
Vejledning
Udfald
Vejledning
Mødedato

Velfungerende markeder 46 -Prisalgoritmer - og deres betydning for konkurrencen

Resumé

Artiklen beskriver anvendelsen af prisalgoritmer i danske virksomheder. Prisalgoritmer kan være et effektivt værktøj for virksomheder til at fastsætte priser, men algoritmerne giver også anledning til bekymringer om fx koordineret adfærd og prisaftaler, der kan svække konkurrencen og skade forbrugerne. Artiklen er en del af bredere afdækning af den digitale økonomi, som er et prioriteret område i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analysearbejde.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Vejledning
Udfald
Vejledning
Mødedato

Velfungerende markeder 42 - Påvirker effektiviseringskrav kvaliteten af drikkevandet?

Resumé

Prislofter og effektiviseringskrav, som leder til lavere vandpriser, har ikke ført til mindre forsyningssikkerhed i drikkevandselskaberne målt ved andelen af mikrobiologiske overskridelser i vandprøver – måske snarere tværtimod. Det er hovedkonklusionen i dette arbejdspapir.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Vejledning
Udfald
Vejledning
Mødedato

Velfungerende markeder 41 - Pensionsselskaberns indtjening på kapitalforvaltning

Resumé

De danske pensionsselskaber tager 14,4 milliarder kroner om året for at investere danskernes pensionsformue. De kommercielle selskaber, som sælger firmapensionsordninger, havde et betydeligt overskud ved investering af pensionsmidlerne. Indtægterne herved var ca. 60 pct. større end de tilknyttede omkostninger.
En del af det store overskud benytter de kommercielle selskaber til at sætte lave, ofte tabsgivende, priser på forsikringer og administration i øvrigt. Det betyder, at nye aktører får svært ved at komme ind og gøre sig gældende. Dermed svækkes konkurrencen på et i forvejen koncentreret marked.

Mødedato

Nordic Competition Authorities release joint memorandum on digital platforms and the future of European policy

Resumé

As a contribution to the debate on competition enforcement in the digital era and future rules for digital platforms, the Nordic competition authorities are today publishing a joint memorandum setting out the Nordic perspective on issues of competition in digital markets.

Mødedato

Velfungerende markeder 37 - Potentiale for en mere effektiv forsyningssektor gennem bedre regulering

Resumé

En bedre regulering af forsyningssektoren vil kunne bidrage til, at slutpriserne ikke bliver for høje, og at sektoren samtidig har råd til at investere i fremtiden. Det vurderer Konkurrencerådet i artiklen "Potentiale for en mere effektiv forsyningssektor gennem bedre regulering."

Mødedato

Velfungerende markeder 36 - Priskuranter i bygge- og anlægssektoren kan svække konkurrencen mellem virksomheder

Resumé

Når arbejdsmarkedets parter på bygge- og anlægsområdet forhandler kollektive overenskomster, forhandler de samtidig prislister for de enkelte faggruppers akkordarbejder; de såkaldte priskuranter. Brug af akkordløn kan i almindelighed bidrage til at øge produktiviteten, fordi den udførende håndværker tilskyndes til at arbejde mere effektivt. En analyse fra Incentive peger imidlertid på, at aftaler om en fast akkordløn for at udføre en bestemt opgavetype, som gælder for et helt fag (en såkaldt priskurant), kan hæmme priskonkurrencen mellem virksomhederne i faget samt innovation og produktivitet. Det kan potentielt være til skade for forbrugerne, sammenlignet med en situation, hvor akkorden alene bestemmes lokalt på den enkelte arbejdsplads og for den enkelte opgave. Analysen peger endvidere på, at de mulige negative effekter fra priskurantsystemet kan dæmpes, hvis priskuranterne opdateres hyppigt, sådan som det bl.a. er forsøgt på enkelte fagområder.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Vejledning
Udfald
Vejledning