Der er fundet 2768 afgørelser.
Myndig
Regel
Udfald
Årstal
Der er fundet 2768 afgørelser.
Mødedato:

Indskærpelse vedrørende kommunes mulige konkurrenceforvridende støtte til virksomhed

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog i april 2024 en henvendelse fra en kommune om, at kommunens huslejenedsættelse til en virksomhed muligvis kunne udgøre konkurrenceforvridende støtte efter konkurrencelovens § 11 a.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af henvendelsen kontaktet kommunen, der bl.a. har oplyst, at:

a) kommunen havde nedsat huslejen for et af kommunens lejemål til virksomheden i to perioder i 2020 og 2021,

b) huslejenedsættelsen er blevet givet på kommunens foranledning i forbindelse med nedlukningerne relateret til de særlige omstændigheder under Covid-19-pandemien.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af en indledende undersøgelse i sagen sendt en indskærpelse og vejledning til kommunen og virksomheden om konkurrencelovens § 11 a.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indskærper overfor kommunen, at det vil kunne udgøre en overtrædelse af konkurrencelovens § 11 a, hvis en virksomhed med offentlige midler ydes konkurrenceforvridende støtte, der ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Styrelsen indskærper bl.a., at der kan foreligge konkurrenceforvridende støtte, hvor en kommunes samhandel med tredjeparter ikke sker på markedsvilkår, fx ved en husleje under markedslejen.

Styrelsen har også understreget overfor den virksomhed, der havde fået nedsat huslejen, at virksomheder skal være opmærksomme på, at de, hvis de modtager offentlig støtte, kan blive påbudt at betale den modtagne støtte tilbage.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
kl § 11a
Udfald:
Indskærpelse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

EQTs erhvervelse af enekontrol over Keywords Studios

Transaktionen omfatter, at Houting erhverver enekontrollen over Keywords. Temasek Holdings Limited ("Temasek") gennem Rosa Investments Pte. Ltd. ("Rosa Investments"), og Canada Pension Plan Investment Board ("CPP Investments"), gennem CPP Investment Board Private Holdings Inc (“CPPIB PHI4”), erhverver også en indirekte og ikke-kontrollerende minoritetsandel på 24,5% i Houting, med de resterende 51% indirekte ejet af BPEA FUND VIII.

Keywords er en udbyder af outsourcing spilteknologitjenester i alle led af udviklingscyklussen. Selskabet er forud for fusionen noteret til handel på London Stock Exchange. Selskabet leverer sine tjenester globalt fra ca. 70 studier i Nordamerika, Europa, Asien og Latinamerika, men har ikke fysisk tilstedeværelse i Danmark. Houting er indirekte kontrolleret af BPEA Fund VIII, som er indirekte kontrolleret af EQT AB (”EQT”). EQT er et svensk investeringsselskab med aktiviteter verden over. EQT-fondenes porteføljeselskaber er aktive i en række forskellige brancher. EQT-fonden BPEA EQT Mid-Market Growth kontrollerer selskabet Indium med aktiviteter inden for spilteknologitjenester, herunder kvalitetssikringsservices. EQT-fonden BPEA Fund VII ejer en ikke-kontrollerende minoritetsandel i Virtuos Ltd., som er en udbyder af outsourcing spilteknologitjenester.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Hugo Boss betaler 12 millioner kroner for at overtræde konkurrenceloven

Hugo Boss har accepteret at betale 12 millioner kroner for at have overtrådt konkurrenceloven ved at udveksle oplysninger om blandt andet priser med to konkurrenter, som forhandlede Hugo Boss-produkter. Endvidere har to ledende medarbejdere hver betalt 120.000 kroner i bøde for at medvirke til overtrædelsen.

Hugo Boss har ulovligt udvekslet information med forhandlerne Kaufmann og Ginsborg om priser, rabatter og/eller mængder ved udsalg. Hugo Boss leverer varer til de to forhandlere, men er samtidig konkurrent til disse med egne butikker. Hugo Boss og Kaufmann har ulovligt udvekslet informationer fra januar 2014 til november 2017, mens Hugo Boss og Ginsborg ulovligt har udvekslet informationer i perioden december 2014 til april 2018. I 2020 afgjorde Konkurrencerådet, at forhandlerne havde overtrådt konkurrenceloven. Siden har både Konkurrenceankenævnet og Sø- og Handelsretten stadfæstet, at informationsudvekslingen var ulovlig.

Ved fastsættelsen af bøderne er der lagt vægt på, at der er tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, overtrædelsens varighed og særligt selskabets koncernomsætning. Som en formildende omstændighed er der lagt vægt på, at Hugo Boss Nordic har accepteret at vedtage en bøde. Kaufmann har tidligere betalt en bøde på 6 millioner kroner i samme sagskompleks.

Sagen er fra før ændringen af konkurrenceloven i 2021, hvor bøder til virksomheder overgik til at være civile. Det er derfor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har stået for behandlingen af bødesagerne mod både Hugo Boss og de ledende medarbejdere.

Myndighed:
Dom
Regel:
kl § 6
Udfald:
Bøde
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Salling Group A/S’ erhvervelse af samtlige aktier i Skagenfood A/S

Ved den anmeldte transaktion erhverver Salling Group de resterende 10 pct. af aktierne i Skagenfood og opnår dermed enekontrol over selskabet.

Salling Group A/S er en dansk dagligvarekoncern, der driver supermarkeder, discountbutikker og hypermarkeder med butikkerne føtex, Netto og Bilka. Herudover ejer Salling Group A/S lejetøjskæden BR, blomsterleveringsservicen FLOWR, stormagasinerne Salling og driver franchisekæderne Starbucks og Carl’s Jr. i Danmark. Salling Group A/S er ejet af F. Salling Holding A/S og F. Salling Invest A/S, der ultimativt ejes af Salling Fondene: Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Skagenfood A/S er aktiv inden for onlinesalg af måltidskasser, fiskepakker, weekendkasser, specialvarer og vin. Herudover ejer Skagenfood A/S Bodebjerg ApS, der er aktiv med engrossalg af færdigretter til dagligvaredetailbranchen.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Brødrene A. & O. Johansen A/S’ erhvervelse af enekontrol over Workwear Group ApS

Ved transaktionen erhverver AO enekontrol over Workwear Group.

AO er aktiv med detailsalg af varer til blandt andet professionelle kunder inden for områderne VVS, el, værktøj, beslag, vand og afløb samt arbejdstøj og sikkerhedsbeklædning. AO sælger også til privatpersoner igennem bl.a. BilligVVS.dk, CompletVVS.dk, Greenline.dk, LampeGuru.dk, LavprisEL.dk, LavprisVVS.dk, LavprisVærktøj.dk. AO har 55 fysiske butikker i Danmark. Workwear Group er aktiv inden for salg af tøj, herunder arbejdstøj og sikkerhedsbeklædning til professionelle kunder samt sports- og fritidstøj til privatpersoner. Workwear Group sælger arbejdstøj til forskellige industrier, herunder byggeri, håndværk, service og sundhed. I Danmark sælger

Workwear Group igennem internetbutikkerne Billig-arbejdstøj.dk og prodress.dk. Workwear Group har ingen fysiske butikker.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Aeven A/S’ indgåelse af en Business Transfer Agreement med KMD A/S

Transaktionen omhandler indgåelsen af BTA’en mellem Aeven og KMD, hvorved Aeven vil opnå enekontrol over fem af KMD's eksisterende kundekontrakter samt en datacenterejendom beliggende i Skovlunde fra KMD. Aeven er kontrolleret af fonden Agilitas Private Equity LLP ("Agilitas"), der har investeringer i en række andre virksomheder, herunder også Cibicom A/S ("Cibicom") og Danoffice IT ApS ("Danoffice IT").

Aeven, Cibicom og Danoffice IT er aktive inden for levering af IT services (herunder infrastructure implementation and managed services (inkl. datacenter services), application implementation and managed service.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har iværksat en analyse af konkurrencen på markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Cloudtjenester er centrale i den digitale udvikling og understøtter IT-driften i de fleste danske virksomheder, herunder løsninger med kunstig intelligens. I flere andre lande har konkurrencemyndigheder peget på konkurrenceproblemer på cloudmarkedet. Formålet med at analysere konkurrencen på markedet for cloudtjenester er opnå en bedre forståelse af markedet, herunder dets aktører og tjenester. Herudover skal analysen give styrelsen en bedre forståelse af de potentielle konkurrenceproblemer, som danske virksomheder og offentlige organisationer oplever.

Undersøgelsen er igangsat med udgangspunkt i reglerne i konkurrencelovens § 15d om sektorundersøgelser.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
kl § 15d
Udfald:
Pressemeddelse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Vejledning om fortrolighed ifm. partsaktindsigt, sagsoplysning og offentliggørelse

Vejledningen beskriver typiske spørgsmål om fortrolighed, som opstår i relation til partsaktindsigt, sagsoplysning og offentliggørelse i sager efter konkurrenceloven.

Spørgsmål om fortrolighed kan fx opstå, når det skal vurderes, om der er oplysninger, som der ikke må gives partsaktindsigt i. Det kan være tilfældet, fordi der er tale om fortrolige oplysninger om konkurrenter, kunder eller om konkurrenceforhold. Spørgsmål om fortrolighed kan fx også opstå i forbindelse med, at styrelsen skal foretage sagsoplysning eller offentliggøre en afgørelse, en kendelse eller en dom.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Aktindsigt
Udfald:
Vejledning
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Surf Bidco AS’ erhvervelse af enekontrol over Serwent Holding AS

Ved Transaktionen erhvervede Norvestor gennem Surf Bidco 100% af ejerandelene i Serwent. Surf Bidco er en del af Norvestor, der er er et nordisk private equity-selskab med speciale i opkøb og udvikling af mellemstore nordiske virksomheder inden for mange forskellige sektorer, bla. Globeteam inden for IT-tjenester og PHM Group inden for ejendomsadministration.

Norvestor har hovedkontor i Oslo og kontorer i Berlin, Helsinki, København, Luxembourg og Stockholm. Serwent tilbyder tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelse og genopretning af infrastruktur over og under jorden. Tjenesterne kan opdeles i kategorierne 1) rørtjenester, herunder inspektion, vedligeholdelse og fornyelse, både over og under jorden, 2) tømningstjenester, herunder tømning af septiktanke, sandfang og olie- og fedt-udskillere til korrekt bortskaffelse samt indsamling og transport af farligt affald til egnede affaldsanlæg, og 3) specialiserede ydelser, herunder grundig rengøring og ultrahøjtryksspuling af store tanke, fabrikker og tunneler, sugning af tørre eller våde masser som f.eks. grus samt kran-, container- og ventilationssystemydelser.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Norsk Gjenvinning Norge AS’ erhvervelse af enekontrol over P. Olesen og Sønner A/S, P. Olesen Materiel A/S og P. Olesen Ejendom A/S

Transaktionen indebærer, at NGN gennem sit helejede selskab, Nordic Demolition AS, erhverver enekontrol med alle aktierne i P. Olesen fra Jenanko Holding ApS. NGN er holdingselskab for NGN-koncernen, som er en førende leverandør af genanvendelses- og miljøtjenester i Norge.

NGN-koncernen tilbyder miljøvenlige løsninger for affaldshåndtering og råstofudvinding, herunder affaldshåndtering, industriservice, renovation, modtagelse af råstoffer, nedrivning og miljøsanering. NGN-koncernen har foruden aktiviteter i Norge også aktiviteter i Sverige, Finland, Polen, UK og Danmark. NGN har i øjeblikket ikke nedrivningsaktiviteter i Danmark, men NGN har blandt andet aktiviteter indenfor genindvinding af metaller (fx fra kabler) i Danmark. NGN er kontrolleret af Summa Equity AB, som er en svensk kapitalfond. P. Olesen & Sønner A/S er en entreprenørvirksomhed med speciale i alle typer af nedrivnings- og miljøsaneringsopgaver i hele Danmark. P. Olesen & Sønner A/S driver desuden tre genbrugscentraler i Hovedgård, Århus og Fredericia, hvorfra bygge- og anlægsaffald, herunder metaller (fx kabler), behandles og videresælges. P. Olesen & Sønner A/S sælger også brugte byggematerialer, der ikke behøver videre forarbejdning, fra genbrugsstationen i Hovedgård. P. Olesen Materiel A/S og P. Olesen Ejendom A/S udlejer driftsmateriel henholdsvis ejendomme, og begge udelukkende til P. Olesen & Sønner A/S.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

PHM Danmark ApS' erhvervelse af enekontrol over DEAS A/S

Transaktionen omfatter, at PHM Danmark ApS' (”PHM Danmark”) erhverver enekontrol over DEAS A/S (”DEAS”).

DEAS tilbyder services inden for ejendomsadministration i Danmark og er aktiv inden for bl.a. administration, drift og vedligeholdelse, teknisk rådgivning, ejendomsforvaltning- og service, udlejning samt offentlig-private partnerskaber (OPP'er). PHM Danmark er en del af PHM Group, der er kontrolleret af investeringsfonden Norvestor Funds VIII SCSp. PHM Group tilbyder også services inden for blandt andet ejendomsadministration.

PHM Group er aktiv i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Tyskland. I Danmark er PHM Group aktiv via selskaberne Tip Top Ejendomsservice ApS, Meincke's Total-Service A/S, Taurus Ejendomsforvaltning ApS, Vækst & Miljø A/S, J S E Ejendomsservice ApS, Sundby Rengørings Service ApS, OK Rengøring A/S, KRS service ApS, WA ApS, HN Service ApS, Altiren A/S, Alt i Polering ApS, Grindsted vinduesservice ApS og Saniservice ApS.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Velfungerende markeder 73 - Regulering af salg af lægemidler – med udgangspunkt i Ozempic

I artiklen ” Regulering af salg af lægemidler – med udgangspunkt i Ozempic” følger Konkurrencerådet op på sine analyser af markedet for receptpligtig medicin, som sælges på apotekerne. Artiklen sætter særlig fokus på salget af Novo Nordisk-lægemidlet, Ozempic, som er meget efterspurgt og derfor også har stor betydning i de regionale budgetter.

Konkurrencerådet har tidligere analyseret markedet og har fremlagt anbefalinger, som kan styrke konkurrencen og reducere medicinpriserne. Anbefalingerne tager højde for de sundhedspolitiske hensyn omkring bl.a. kvalitet og lige adgang på medicinområdet. Artiklen er udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som uafhængig konkurrencemyndighed

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Rapport
Udfald:
Rapport
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Indskærpelse vedr. mulig priskoordinering m.m. mellem spillesteder i forbindelse med koncerter

38 kommunale spillesteder har fået indskærpet konkurrencelovens forbud mod at indgå aftaler, der begrænser konkurrencen. Det sker, efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været på kontrolundersøgelser og indhentet oplysninger hos flere af spillestederne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført indledende undersøgelser af det indhentede materiale. Materialet giver indtryk af, at spillestederne kan have koordineret købs- og salgspriser samt øvrige aftalevilkår og opdelt markeder mellem sig. Det giver også indtryk af, at spillestederne har delt konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenceparametre med hinanden blandt andet i regi af ERFA-grupper eller indkøbssamarbejder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på den baggrund besluttet at indskærpe konkurrencereglerne over for spillestederne. Indskærpelsen indeholder vejledning om konkurrencereglerne og understreger, at virksomhederne skal sikre, at de handler i overensstemmelse hermed.

Med indskærpelsen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også besluttet, at sagen ikke forfølges yderligere. Der er således ikke truffet en afgørelse om lovligheden af spillestedernes adfærd. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det vil kræve betydelige ekstra ressourcer at belyse sagen tilstrækkeligt, og at konkurrencen på markedet kan styrkes ved alene at give en vejledende indskærpelse. Beslutningen om at lukke sagen afskærer dog ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra at genoptage sagen på et senere tidspunkt, hvis nye oplysninger skulle komme frem.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
kl § 6
Udfald:
Indskærpelse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

OK a.m.b.a’s erhvervelse af Coop Danmark A/S

Transaktionen omfatter at OK a.m.b.a. overtager Coop Danmark A/S, herunder 598 dagligvarebutikker og 160 servicestationer. OK er aktiv inden for salg af brændstof og drift af servicestationer, drift af convenience-butikker under brandet OK Plus, samt en række bil- og energirelateret aktviteter fx salg af olie, smøremidler og naturgas; energiservice på varmepumper og gasfyr og opsætning af elladestandere. Coop Danmark er aktiv som dagligvarekoncern og driver kædekoncepterne Kvickly, SuperBrugsen, 365discount, Brugsen, Irma (under afvikling) og Coop. Via OK, er COOP aktiv inden salg af brændstof. Coop Danmark er herudover aktiv inden for ejendomme, herunder opkøb og development samt IT-systemer.

Parterne er begge aktive inden for detailsalg af motorbrændstoffer fra OK-brandede servicestationer i Danmark. OK er derudover også aktiv inden for engrossalg af motorbrændstoffer til alle OK-brandede servicestationer, herunder også Coop Danmark-ejede OK-stationer. OK er herudover aktiv inden for detailsalg af convenience-varer fra deres convenience-butikker OK Plus, og Coop Danmark er aktiv inden for detailsalg af dagligvarer fra deres forskellige kædekoncepter. Coop Danmark er derudover også aktiv inden for engrossalg af dagligvarer til Coop Danmark-brandede butikker.

Styrelsen fandt, at Transaktionen berørte markederne for a) detailsalg af motorbrændstoffer (lokalt), b) engrossalg af motorbrændstoffer (nationalt), c) detailsalg af convenience-varer (både nationalt og lokalt) samt d) engrosalg af dagligvarer (nationalt). Styrelsen identificeret ikke konkurrenceproblemer I forhold til de to engrosmarkeder (engrossalg af motorsbrændstof og dagligvarer), hvilket skete i forhold til detailmarkederne. I detailmarkedet for brændstof identiifceret styrelsen tre byer (Høng, Otterup og Gedser), hvor fusionen kunne reducere konkurrencen ved at eliminere en vigtig konkurrent. Hvad angik detailmarkedet for convenience-varer fandt styrelsen af kiosker m.v. lagde er vist pres på supermarkedet, men ikke omvendt, og at fusionen ville ramme konkurrencen i tre byer (Sunds, Bording, og Elling).

Bekymringerne kunne dog adresseres via tilsagn om at frasælge tre servicestationer samt bortforpagte tre OK Plus butikker. Herefter kunne fusionen godkendes. Frasalgene blev godkendt i december 2024.

Myndighed:
Rådet
Regel:
Fusion
Udfald:
Tilsagn
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Realkredit- og prioritetslån - Priser og markedsudvikling

Realkreditlånet har fået større betydning for danskernes privatøkonomi. Renterne er steget, mens bidragssatserne har været stabile efter en væsentlig stigning fra 2009 til 2016. Der kan være penge at spare ved at skifte institut. Alligevel skifter få, og det normale mønster, hvor kundemobiliteten stiger under konverteringsbølger, blev brudt i 2022.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Analyse
Udfald:
Analyse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Kirk Kapital Strategic Investments A/S erhvervelse af 100 % af aktierne i DOT A/S

Transaktionen omfatter, at Kirk Kapital Strategic Investments A/S (”Kirk”) erhverver 100 % af aktierne i DOT A/S (”DOT”).

Kirk har aktiviteter inden for strategiske investeringer i nordiske mellemstore og store virksomheder. Kirk har i dag ejerandele i 16 porteføljeselskaber, som bl.a. er aktive inden for levering af modulbygninger og produktion af legeplads- og fitnessudstyr, herunder bl.a. Conrum og Kompan. DOT er en dansk virksomhed, som leverer full-service overfladebehandling i form af varmforzinkning, metallisering og maling i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland til virksomheder, der bl.a. er beskæftiget inden for brancherne infrastruktur og transport, landbrug og fødevarer og byggeri.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Konkurrencerådets beretning 2024

Konkurrencerådet redegør i sin årsberetning for sit syn på konkurrencesituationen i Danmark, visse overvejelser om den fremtidige udvikling i håndhævelse samt hovedlinjerne i håndhævelsen for 2023.

Myndighed:
Rådet
Regel:
Rapport
Udfald:
Rapport
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Autobutler mod KFST

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse om offentliggørelse af oplysninger om stillingsbetegnelser på ledende medarbejdere i Konkurrencerådets afgørelse af 28. juni 2023, Faste priser på Autobutlers platform.

Myndighed:
Ankenævn
Regel:
Offentliggørelse
Udfald:
Offentliggjort
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Competitive Neutrality Toolkit - Promoting a Level Playing Field

The Competitive Neutrality Toolkit provides a set of good practices, based on examples from international experience, to support public officials in identifying and reducing distortions to competition due to state intervention. It supports the implementation of the principles set out in the OECD Recommendation on Competitive Neutrality to promote a level playing field, and covers the Recommendation’s main themes: competition law and enforcement, regulatory environment, public procurement, state support, and public service obligations.

Myndighed:
OECD
Gå til afgørelsen