Konkurrencestyrelsen valgte at henlægge en klage over udelukkelse af uoriginale blækpatroner til Canons printere fra Caonons produktgaranti. Styrelsen fandt, at producenten af blækpatroner ikke var udelukket for at opnå en kompatibilitets vurdering fra Canon og dermed blive omfattet af Canons produktgaranti. Styrelsen fandt derfor at der ikke var sket forskelsbehandling.

Konkurrencerådet fandt, at en samordne praksis om rabatvilkår til apotekerne mellem de tre danske lægemiddelgrossister var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og ikke kunne gives en fritagelse efter KL § 8, stk. 1, idet den samordnede praksis neutraliserede parternes interne konkurrenceparameter på rabatgivning. Konkurrencerådet meddelte derfor de tre lægemiddelgrossister at ophæve den samordnede praksis.

Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra Cybercity vedrørende Ritzaus Bureaus opsigelse af samarbejdet med Cybercity. Cybercity mente at der enten var tale om misbrug af dominerende stilling, hvilket styrelsen afviste da den ikke fandt, at Ritzau indtog en dominerende stilling på markedet, eller at den nye aftale der var tilbudt var i strid med konkurrencelovens § 6. Styrelsen afviste også det sidste, da styrelsen fandt at betingelserne for levering af nyheder var begrundet i saglige hensyn.

I sagen havde RBF og Hotel- og Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) indgået "aftale" at ophæve bestemmelser i en kollektiv overenskomst mellem RBF og HORESTA om, at anvisning af løsarbejdere foregik gennem de stedlige offentlige arbejdsformidlingskontorer. Konkurrencestyrelsen fandt ikke at den nye aftale var en aftale, omfattet af konkurrencelovens § 6, idet HORESTA ikke havde tiltrådt denne. Derimod fandt Konkurrencerådet den ældre aftale problematisk og påbød den ophævet. Konkurrenceankenævnet ophævende dog påbudet, idet ankenævnet ikke fandt, at Konkurrencerådet havde haft hjemmel til at træffe den pågældende afgørelse. Sagen blev herefter indbragt for Østre Landsret, der frikendte Konkurrenceankenævnet ved dom af 16/11-2001.

Konkurrencestyrelsen fandt, at OTG-Cani havde overtrådt KL § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, ved at udsende breve til sine forhandlere om, at disse skulle bruge de vejledende videresalgspriser som mindstepris, og endvidere at have haft ophørt at give en forhandler rabatter og kun at kunne modtage levering ved kontantbetaling efter at denne forhandler ikke havde overholdt mindsteprisen. Endvidere indgik der en mindstekøbsklausul i forhandler aftalerne og forbud mod videresalg. Styrelsen påbød herefter OTG-Cani at ophøre med at håndhæve de vejledende videresalgspriser og endvidere at ophæve forbuddet mod videresalg. Styrelsen har også pointeret overfor OTG-Cani at det skal stå forhandlerne frit for, at fastsætte de årlige indkøb.

Konkurrencestyrelsen havde modtaget flere henvendelser om mobiludbyderes anvendelse af SIM-lock og operatørlock, som er en teknisk indretning af mobiltelefonen, der binder anvendelsen til en bestemt operatørPå baggrund af flere henvendelser fra mobilkunder valgte KFST at sende et brev til mobiludbyderne på det danske marked, der præciseret reglerne.

Forsvarsministeriet anmodede Konkurrencestyrelsen om at vurdere, hvorvidt en reduktion af Kystredningstjenestens takster for bugsering af skibe var i overensstemmelse med konkurrenceloven. Der var fra forskellig side fremsat ønske om, at Kystredningstjenestens takster skulle reduceres til samme niveau som Fiskeridirektoratets. Konkurrencestyrelsen vurderede, at en reduktion af Kystredningstjenesten takster for bugsering af skive, og en subsidiering af den pågældende aktivitet, kunne medføre en risiko for konkurrenceforvridning til skade for de private udbydere af bugseringer, i strid med konkurrenceloven.

Konkurrencestyrelsen meddelte Herning Kommune og Café Garibaldi at en bestemmelse i deres lejekontrakt skulle ophæves. Ifølge bestemmelsen måtte Herning Kommune ikke give lov til udeservering på en større og afgrænset del af Herning Torv uden at forlange prisniveauet skulle matche de andre restauratører. Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets afgørelse af 22. oktober 1998, idet ankenævnet ikke mente vilkåret var omfattet af konkurrencelovens § 6. Herning Kommune var ejer af området, og kunne som følge heraf legalt påtage sig (rimelige) indskrænkninger i dets fremadrettet råderet.

LR Plast A/S anmeldte den 9. juni 1998 en af-tale med Risø Forskningscenter om leje af et 10 MeV elektron-acceleratoranlæg af Risø Forskningscenter i tre år fra 31. oktober 1997. Konkurrencerådet fandt på det foreliggende grundlag, at aftalen mellem LR Plast A/S og Forskningscenter Risø om leje af et elektronaccelera-tor anlæg ikke kunne anses at begrænse konkurrencen i strid med forbuddet i konkurrencelovens § 6. Rådet har derfor meddelt anmelder den ansøgte erklæring om ikke-indgreb i med-før af konkurrencelovens § 9. Konkurrencerådet fandt endvidere grundlag for at meddele LR Plast A/S den ønskede erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 11 stk. 4.

På baggrund af Danske Fragtmænd a.m.b.a.'s (DF) anmeldelse af det regel- og aftalekompleks der danne grundlag for fragtmandssystemet fandt Konkurrencestyrelsen, at aftalekomplekset var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, idet bestyrelsen i DF fastsatte taksterne indenfor fragtmandssystemet. Konkurrencerådet fandt, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, da betingelserne herfor var opfyldt.

Dansk Autogenbrug (DAG) havde efter henstilling fra Konkurrencestyrelsen tilbagekaldt en anbefaling om et fastsat gebyr for miljøbehandling af biler til skrot. Da DAG ikke havde anmeldt vedtagelse anmode styrelsen om at få oplyst om det anbefalede gebyr stadig var gældende. DAG oplyste at der ikke havde været opbakning blandt medlemmer for gebyret hvorfor det var blevet meddelt på et regionsmøde at medlemmer var frit stillede. Styrelsen henstillede til at alle medlemmerne fik meddelelsen. DAG udsendte herefter meddelelsen til alle sine medlemmer hvor efter sagen blev lukket.

Konkurrencestyrelsen henvendte sig til Carlsberg på baggrund af at en formulering i kampagneaftalerne med detailbutikkerne kunne misforstås således, at salg af Hof og Tuborg til under den vejledende pris ville få konsekvenser for markedsføringstilskuddet. Styrelsen påpegede at formuleringen skulle ændres, således at der ikke kunne opstå misforståelser. Carslberg meddelelte herefter at kampagneaftalerne ville blive ændret. På den baggrund valgte styrelsen at lukke sagen.

I sagen drøftede Konkurrencestyrelsen Tele Danmarks (TeleDK) forslag til ændring i abonnementspriserne og minuttaksterne. TeleDK foreslog således en sænkning af minuttaksten og en hævelse af prisen på abonnementer. Rådet fandt, at dette var yderst betænkeligt, da netop abonnementspriserne var det mindst konkurrenceudsatte element, mens minuttaksterne var det mest konkurrenceudsatte. Da TeleDK indtog en dominerende stilling på telemarkedet og alle delmarkederne, ville en sådan ændring vurderes som misbrug af dominerende stilling efter KL § 11, stk. 1, idet der ikke for rådet var fremlagt dokumentation for, at markedet havde ændret karakter, som kunne begrunde ændringen.

Konkurrencestyrelsen meddelte Oxford Bis-cuits A/S og Bisca A/S, at en aftale, hvorved Oxford Biscuits solgte din ejendom og fabrik i Hjørring til et nyt dansk selskab Bisca A/S, ikke var konkurrencebegrænsende.

Konkurrencerådet fandt, at et aftale kompleks mellem de to modstående brancheforeninger, Dansk Skovforening og Dansk Træindustri, var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og kunne derfor ikke gives en ikke-indgrebserkæring efter KL § 9. Dette skyldtes, at aftalekomplekset indeholdte bestemmelser om udsendelse af vejledende salgspriser på råtræ, hvilket rådet mente ville uniformere prisen på råtræ. Der kunne heller ikke gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, i aftalekompleksets nuværende form. En vertikal aftale der bliver vedtaget af to horisontale organisationer. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 15. november 1998 med den ændring, at fristen for efterkommelse af påbuddet blev udskudt til den 1. januar 2000. Konkurrencerådet havde fundet, klagernes udsendelse af fælles vejledende priser på råtræ samt udsendelse af grønne respektive gule priser på råtræ er konkurrencebegrænsende, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 1.

Konkurrecerådet meddelte et afslag på Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustris ansøgning om fritagelse for KL § 6, stk. 1, efter KL § 8, stk. 1, af sine vedtagelser vedrørende henholdsvis brug af miljøargumenter ved markedsføring af malevarer og trykfarver og garantiaftale mod rustdannelse. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at vedtagelsen om brug af miljøargumenter ved markedsføring af malevarer og trykfarver pålagde virksomhederne begrænsninger der gik udover hvad der var nødvendigt for at styrke effektiviteten uden at sikre forbrugerne en rimelig andel herved. I hendhold til garantiaftalen mod rustdannelse lagde rådet vægt på, at medlemmerne blev fastlås i deres konkurrenceparameter til ugunst for forbrugerne. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse ved kendelse af 7/12-99.

På baggrund af en klage fra Dansk Tandplejeforening fandt Konkurrencestyrelsen, at Sygeforsikringen Danmarks regler for tilskud til tandbehandling var et udtryk for misbrug af dominerende stilling, jf. KL § 11. Tilskudsreglerne betød, at tandlæger blev favoriserede, idet der kun blev tildelt tilskud til behandling, såfremt det foregik hos en tandlæge, uanset om det var en tandlæge eller en tandplejer, der foretog behandlingen. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 25. november 1998 med den ændring, at påbuddet skulle være efterkommet senest den 1. januar 2000.

Henvendelsen til Konkurrencestyrelsen vedrørte en anmeldelse af Skovdyrkerforeningens (SDF) vedtæger med anmodning om fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1, fra forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Der var tale om vedtæger, indgået før 1. januar 1998. Vedtægterne gav bl.a. mulighed for koordineret salg af medlemmernes skovprodukter, omfattende dels råtræ og dels juletræer og pyntegrønt. Selvom SDF ikke havde anmodet om en ”ikke-indgrebserklæring”, blev det meddelt foreningerne, at der kunne givet en sådan erklæring i forhold til konkurrencelovens § 9. Konkurrencestyrelsen begrundede dette med, at foreningernes fælles salg udgør en relativ beskeden andel af den samlede omsætning af henholdsvis råtræ og juletræer/pyntegrønt, hvorfor det ikke kunne anses at være af betydning for den virksomme konkurrence på det relevante marked og derfor ikke er i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3. Idet betingelserne for at opnå en ikke-indgrebserklæring var til stede, tog Konkurrencestyrelsen ikke stilling til anmodningen om en fritagelse i henhold til konkurrencelovens § 8, stk. 1.

Konkurrencestyrelsen meddelte FDB og MD Foods en ikke-indgrebserklæring i henhold til konkurrencelovens § 9 for parternes samar-bejdsaftale vedrørende levering af mælkepro-dukter. Aftalen indeholdte bl.a. bestemmelser om pligt for FDB til at købe minimumsmænger og havde en løbetid på et år. Konkurrencesty-relsen, FDB og MD Foods indgik forud for erklæringen i forhandlinger, der medførte, at FDB og MD Foods ændrede og fjernede nogle bestemmelser i parterners samarbejdsaftale.

På baggrund af offentlige udtalelse i dagspressen om en gensidig aftale mellem DR og TV2 om ikke at ville generhverve rettighederne til dansk fodbold fra TV3 fandt Konkurrencestyrelsen at der forelå en overtrædelse af KL § 6, stk. 1. Styrelsen indskærpede derfor overfor TV-stationerne forholdet, herunder at de kunne ifalde bødeansvar. DR og TV2 havde dog ophævet aftalen, da Kulturministeriet havde henvendt sig for at få en forklaring, hvorefter styrelsen valgte ikke at forfølge sagen yderligere.