Salling Group A/S’ erhvervelse af dele af Coop Danmark A/S
Transktionen omfattede Salling Group A/S’ erhvervelse af enekontrol over butiksejendomme og overtagelse af lejemål vedrørende 33 (oprindeligt 35) dagligvarebutikker i Danmark fra Coop Danmark A/S og dets helejede datterselskab 365discount A/S.
Salling Group driver discountbutikker, supermarkeder og hypermarkeder under kædekoncepterne Netto, Føtex og Bilka. Tilsammen ejer Salling Group over 600 butikker i Danmark. Coop Danmark driver kædekoncepterne Kvickly, SuperBrugsen, 365discount og Brugsen.
De 31 butikker drives som 365discount, Kvickly eller SuperBrugsen, og 2 er kommende butikker. Butikkerne ligger i Esbjerg, Frederiksberg, Gilleleje, Gistrup, Gråsten, Gørlev, Hobro, Herfølge, Hillerød, Kolding, København N, København Ø, København S, Lille Skensved, Morud, Odense C, Odense N, Odense S, Odense SV, Randers, Svinninge, Sæby, Vejle, Tommerup, Lemvig, Hedensted, Kibæk, Pandrup, Terndrup og Vestbjerg.
[RESUME].
Efter fusionen vil alle landsdækkende aktører – herunder Coop Danmark – være til stede med dagligvarebutikker i de lokale områder, som fusionen berører.
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
En gennemsnitlig forretning, der modtager betalinger med internationale kort, som VISA og Mastercard, kan spare godt 40 procent på kortindløsningsgebyret ved at vælge den billigste kortindløser frem for den dyreste. Det viser ”Betalingsrapport 2024”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert andet år udarbejder for erhvervsministeren.
Indskærpelse vedrørende kommunes mulige konkurrenceforvridende støtte til virksomhed
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog i april 2024 en henvendelse fra en kommune om, at kommunens huslejenedsættelse til en virksomhed muligvis kunne udgøre konkurrenceforvridende støtte efter konkurrencelovens § 11 a.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af henvendelsen kontaktet kommunen, der bl.a. har oplyst, at:
a) kommunen havde nedsat huslejen for et af kommunens lejemål til virksomheden i to perioder i 2020 og 2021,
b) huslejenedsættelsen er blevet givet på kommunens foranledning i forbindelse med nedlukningerne relateret til de særlige omstændigheder under Covid-19-pandemien.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af en indledende undersøgelse i sagen sendt en indskærpelse og vejledning til kommunen og virksomheden om konkurrencelovens § 11 a.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indskærper overfor kommunen, at det vil kunne udgøre en overtrædelse af konkurrencelovens § 11 a, hvis en virksomhed med offentlige midler ydes konkurrenceforvridende støtte, der ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Styrelsen indskærper bl.a., at der kan foreligge konkurrenceforvridende støtte, hvor en kommunes samhandel med tredjeparter ikke sker på markedsvilkår, fx ved en husleje under markedslejen.
Styrelsen har også understreget overfor den virksomhed, der havde fået nedsat huslejen, at virksomheder skal være opmærksomme på, at de, hvis de modtager offentlig støtte, kan blive påbudt at betale den modtagne støtte tilbage.
Fælles udtalelse om EU-Kommissionens udkast til retningslinjer for ekskluderende adfærd
Netværket af europæiske konkurrencemyndigheder (ECN) bakker op om Europa-Kommissionens udkast til retningslinjer om ekskluderende adfærd i sager om misbrug af dominerende stilling. Det fremgår af en fælles udtalelse fra ECN, som også den danske konkurrencemyndighed står bag.
Tele Danmark Mobils storkundekontrakter vedrørende rabat på GSM- og NMT-mobiltelefoni
Styrelsen meddelte i sagen Tele Danmark en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9 og § 11, stk. 4 for en række storkundekontrakter. Storkundekontrakterne udgjorde Tele Danmark Mobils aftaleretlige grundlag for tildeling af rabat på GSM- og NMT-mobiltelefoni beregnet udfra det samlede antal abonnementer og forbrug af mobiltelefoni hos den enkelte virksomhed, forening, amt eller kommune.
Tele Danmark A/S' aftale med Canal+ Investments vedrørende distribution af filmkanaler
Tele Danmark ansøgte i 1998 om ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens §9, subsidiært en fritagelse efter konkurrencelovens §8, stk. 1, for Tele Danmark A/S’ aftale med Canal+ Investments (tidligere FilmNet Investments BV) vedrørende distribution af filmkanaler (distribution agreement). Konkurrencestyrelsen fandt at aftalen ikke medfører en sådan markedspåvirkning, at der etableres en konkurrencebegrænsning som nævnt i konkurrencelovens § 6, stk. 1.
Byggeorganisationernes standardforbehold
Konkurrencestyrelsen har i sagen behandlet en række anmeldelser af standardforbehold og standardforbehold for totalentreprise. Standardforbeholdene er udarbejdet afbrancheorganisationerne på bygge- og anlægsområdet og anvendes af medlemmerne ved stortset al tilbudsgivning i forbindelse med indgåelsen af entrepriseaftaler. Forbeholdene har karakteraf generelle betingelser, der kan anvendes af samtlige brancheorganisationensmedlemsvirksomheder uanset særlig fagområde. Grundlaget for entrepriseaftaler er Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- oganlægsvirksomhed (AB 92) og det tilsvarende regelsæt for totalentreprise (ABT 93). Styrelsen havde tildigere fundet AB 92 og ATB 93 for forenelige med konkurrenceloven (se rådsmødet 21/6-00). Byggeorganisationernes standardforbehold er til forskel fra AB 92 og ABT 93 udarbejdet ensidigt afbrancheorganisationerne på entreprenørsiden. Endvidere er anvendelsen af standardforbehold obligatorisk for en række af brancheorganisationernes medlemsvirksomheder, idet organisationerne under Byggeriets Firkant ( Danske Entreprenører, Byggeriets Arbejdsgivere,ELFO og Dansk VVS) har forklaret, at deres medlemmer er pligtige til at tagestandardforbeholdene ved enhver tilbudsgivning. Håndværksrådet og BKL har oplyst, at det er frivilligt for medlemsvirksomhederne at anvende deres standardforbehold. Inden for VVS-området, i Fælleslicitationskontorets regi, er der dog pligt til at benytte Håndværksrådetsstandardforbehold. Styrelsen fandt, at obligatorisk anvendelse af standardforbeholdene var omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6, og at der således ikke kunne gives en erklæring om ikke-indgreb i henhold til lovens § 9. Kriterierne for at meddele fritagelse efter lovens § 8, stk. 1, fandtes således ikke at være opfyldt.
Samarbejdsaftale mellem Tryg-Baltica Forsikring og Ærø Brand G/S
Styrelsen traf den 22. december 2000 afgørelse om, at en samarbejdsaftale indgået mellem Tryg-Baltica og Ærø Brand G/S var fritaget fra forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. konkurrencelovens § 10, idet den opfyldte betingelserne for at være omfattet af gruppefritagelser for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis.
Klage over leveringsvilkår for økologisk mælk
Efter brevveksling med Konkurrencestyrelsen valgte Arla Foods at ændre sine afhentningsvilkår for økologisk mælk til en andelshaver på Samsø. Arla havde tidligere krævet en minimumsleverance på 3000 liter pr. gang for at afregne mælken som økologisk. Dette blev begrundet med transportomkostninger på Samsø. Der er dog ikke fastsat mindsteafhentningsbestemmelser for andre områder, og da Arla Foods var dominerende både på markedet for mælk og økologisk mælk, var adfærden uforenelig med konkurrencelovens § 11. Arla Foods tilkendegav herefter overfor styrelsen, at man omgående vil ophøre med at praktisere mindsteafhentningsreglerne for økologisk mælk.
Smøreksportudvalgets vedtægter
Sagen vedrørte smøreksportudvalgets vedtægter. Styrelsen havde i sagen meddelt Mejeriforeningen, at styrelsen tog Smøreksportudvalgets nye vedtægter til efterretning. Smøreksportudvalget var en sammenslutning under Mejeriforeningen, der beskæftigede sig med administration og koordinering af markedsføringen af smørprodukter, herunder blandingsprodukter.
Bilforhandleres salg af biler til udlændinge
Styrelsen havde modtaget en henvendelse om, at en dansk bilforhandler tilsyneladende solgte biler til udlændinge til højere priser end, når bilerne skulle sælges til danske forbrugere. Styrelsen fandt det relevant at påpege at der i Danmark var aftalefrihed hvorfor en bilforhandler selv bestemte hvem han vil sælge til og til hvilken pris. Som udgangspunkt var det derfor ikke ulovligt for en enkelt bilforhandler at nægte at sælge en bil til f.eks. en svensk forbruger. I den konkrete sag var der ikke noget, der indikeret at konkurrenceloven blev overtrådt.
Strukturordningen for sukkerroer
En anmeldt strukturordning mellem Danisco og Danske Sukkerroedyrkere, der skulle gøre det muligt for de enkelte sukkerroedyrkere at handle med dyrkningsrettigheder, blev påklaget af en række sukkerroedyrkere, idet ordningen indeholdte en prioteringsrækkefølge for muligheden for at købe rettighederne. Konkurrencerådet fandt, at strukturordningen var omfattet af fobrudet i KL § 6, og der kunne derfor ikke udstedes en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9, stk. 1. Betingelserne for fritagelse efter § 8, stk. 1, var heller ikke opfyldt, hvorfor Konkurrencerådet udstedte påbud til Danisco og Danske Sukkerroedyrkere om at ophæve aftalen. Det blev afvist at undersøge sagen efter KL § 11, da klagen fuldt ud kunne vurderes efter §§ 6 og 8. Delvis ophævet af ankenævnet ved kendelse af 31/1-2005, idet ankenævnet ikke mente at ordningen kunne bedømmes frigjort fra den underliggende EU-ordning for sukkerroer. Ordningen havde således åbnet for omsætning af rettigheder, der ellers var tæt reguleret, hvilket rådets vurdering ikke havde taget tilstrækkelig hensyn til.
Kingo Karlsen A/S
Retten i Roskilde dømte nedrivningsvirksomheden Kingo Karlsen A/S til at betale en bøde på fire millioner kroner, og en ledende medarbejder til at betale en bøde på 125.000 kroner for brud på konkurrenceloven. I perioden fra marts 2012 l marts 2013 har Kingo Karlsen A/S i fire tilfælde overtrådt konkurrenceloven ved at udveksle priser med konkurrenter i forbindelse med udbud af nedrivningsentrepriser. Overtrædelserne er sket i forbindelse med nedrivningsopgaver for både offentlige og private kunder, blandt andet opgaver på Mønbroen og et plejecenter i Farum Midtpunkt. Sagen er en del af et sagskompleks med flere nedrivningsvirksomheder
Wolters Kluwers aftaler om levering af software til personlig skatteberegning
Sagen vedrørte Wolters Kluwer Danmark A/S’, og dennes adfærd på markedet for software til personlig skatteberegning. Mere konkret havde Wolters Kluwer anvendt vilkår om flerårig uopsigelighed og/eller vilkår om, at en rabat var betinget af en flerårig aftale i perioden fra 2015 og frem til og med i hvert fald 2020 i aftalerne med virksomhedens kunder.
På baggrund af en klage fra Revimaster Bernt Ranfelt ApS undersøgte KFSYT aftalernes og deres effekt. De pågældende programmer er software, der kan håndtere personlige skatteberegninger og anvendes til forskellige skatteberegninger hos private og profesionelle, herunder skatterådgivere. Efter en gennemgang af et antal leveringsaftaler konkluderet KFST, at Wolters Kluwer i størstedelen af aftalerne anvendte vilkår om uopsigelighed på op til 3 år og 4 måneder og/eller vilkår om, at en rabat var betinget af en flerårig aftale. Efter KFST opfattelse kunne dette afskærme markedet. Endvidere fandt KFST at Wolter Kluwer havde en markedsandel på ca. 85 %. KFST var derfor tilbøjelig til at se et misbrug jf. § 11, stk. 1 og Artikel 102.
Wolters Kluwer var ikke enig i styrelsen vurderinger, men tilbød at afgive tilsagn i sagen, herunder at fjerne de pågældende vilkår i virksomhedens nuværende og fremtidige aftaler i tilsagnets løbetid indtil 31. august 2027.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil vejlede om reglerne om ”frit valg af betalingsvaremærke”
I forlængelse af at Nets og Visa hver især har vedtaget nye vilkår for de såkaldte co-brandede betalingskort, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejlede om reglerne om ”frit valg af betalingsvaremærke”. Co-brandede betalingskort kombinerer kortmærker og kan for eksempel være et Visa/Dankort. Dette skete i april 2024.
Capidea Kapital IV K/S’ erhvervelse af enekontrol over Gavefabrikken A/S
Transaktionen omfattede CapHold inv 5 ApS’ erhvervelse af enekontrol over Gavefabrikken A/S (”Gavefabrikken”), herunder Gavefabrikkens norske og svenske datterselskaber, Gavefabrikken AS og Presentbolaget Sverige AB. CapHold inv 5 ApS er ultimativt kontrolleret af Capidea Kapital IV K/S.
Gavefabrikken er aktiv inden for levering af firmagaver til virksomheder. Gavefabrikken tilbyder et bredt sortiment af produkter, som virksomheder kan tilbyde deres medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere som ga-ver gennem Gavefabrikkens website. Gavefabrikkens sortiment består af produkter inden for design, interiør, brugskunst, køkkenudstyr, forbruger-elektronik, lamper, tasker, oplevelsespakker, sportsudstyr osv.
Capidea Kapital IV er en blandt flere kapitalfonde i Capidea. Capideafon-dene kontrollerer en række virksomheder inden for forskellige forretnings-områder, herunder bl.a.: Creative Company A/S (hobbyartikler), Dancover A/S (overdækningsløsninger (fx telte)), Fairpoint Outdoor A/S (sportsfi-skeriudstyr) og Maki A/S (legetøj).
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mestergrisen i Nakkebølle, U1911.18H
29 firmaer havde aftalt at firmaet, der vandt en licitation, skulle erlægge et beløb til de øvrige firmaer, dvs. en mestergris, som blev lagt oven i budsummerne. Højesteret fastslog, at bygherreren ikke var forpligtet til at betale mestergrisen og kunne reducere betaling hermed. Høsteret henviser ikke til konkurrenceretten eller konkurrenceretlige betragtninger, men lægger dog sådanne til grund ved at behandle det som retsstridigt at have forhøjet budsummen med et hemmeligt beløb svarende den aftalt mestergris. Sagen er gengivet i U1911.18H
Højesterets dom af 14.06.1965 - Dansk Beklædningsarbejderforbund mod Monopoltilsynet
Monopoltilsynet havde pålagt et fagforbund og arbejdsgiverorganisation at bringe en konkurrencebegrænsende aftale i kollektiv overenskomst til ophør. Disse fastlagde bl.a., at leverancer af uniformer til navnlig stat og kommuner ikke kunne ske som konfektion, men skulle ske som en særlig form for skrædderiarbejde. Dette blev indbragt for domstolene, der ikke fandt anledning til at underkende monopoltilsynets vurdering, herunder om monopolloven fandt anvendelse på et spørgsmål reguleret ved overenskomst. Sagen vedrørte den tidligere monopollov og dennes regulering af løn og arbejdsforhold, men kan overføres til konkurrencelovens § 3, der ligesom den tidligere monopollov fritager kollektive overenskomster fra konkurrenceloven. Sagen er gengivet i UfR 1965.634H
Temporary Space Nordics AB’s erhvervelse af G.S.V. Materieludlejning A/S' pavillonforretning
Transaktionen er en aktivoverdragelse, hvor TSN overtager de aktiviteter i G.S.V. Materieludlejning A/S, der knytter sig til salg og udlejning af pavilloner. Aktiviteterne indskydes i LinkCo og TSN erhverver enekontrol over LinkCo.
TSN beskæftiger sig primært med udlejning af pavilloner til bl.a. beboelse, børnehaver, skoler, plejecentre, kantiner og kontor. Desuden har selskabet i mindre omfang aktiviteter inden for salg af pavilloner. Selskabet er aktivt i Danmark, Sverige, Norge og Finland. TSN beskæftiger sig ligeledes primært med udlejning af pavilloner til bl.a. beboelse, børnehaver, skoler, plejecentre, kantiner og kontor, og i mindre omfang med salg af pavilloner. Selskabet er primært aktivt i Danmark. KFST tog udgangspunkt i det overordnede marked for salg og udlejning af modulære bygninger, der omfattede både pavilloner og moduler, og lod det stå åbent, om der skulle ses et samlet marked for salg og udlejning af pavilloner, et samlet marked for pavilloner og moduler, eller om det skal segmenteres efter brugsform eller anskaffelsesform. Endvidere fandt styrelsen, at markedet var nationalt. På et samlet marked ville parternes markedsandele være 10-20 procent, og ved opdeling kunne de evt. opnå en markedsandel på 20-30 procent på markedet for pavilioner til udlejning i Danmark. Endvidere ville ændringen i HHI ikke overstige EU-Kommissionens screeningstest, jf. de horisontale retningslinjer.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
HusCompagniet A/S og eurodan-huse A/S
Transaktionen indebærer, at HusCompagniet A/S erhverver 100 pct. af aktierne og tilhørende stemmerettigheder i eurodan-huse A/S.
Både HusCompagniet og eurodan-huse er byggevirksomheder, hvis hovedaktiviteter består i at designe, bygge og sælge nøglefærdige typehuse, herunder parcel- og rækkehuse, til primært private kunder. HusCompagniet er ejet af kapitalfonden EQT, og det var hensigten, at HusCompagniet med fusionen overtog 100 procent af aktierne i eurodan-huse. KFST gennemførte omfattende markedsundersøgelser, hvor blandt andet kunder, leverandører og konkurrenter blev hørt, suppleret med en række økonomiske analyser. Disse pegede dog på, at fusionen ville begrænse konkurrencen, hvorefter parterne valgte at opgive den.