Konkurrencestyrelsen afviste en klage over, at udgiveren af Den Store Danske Nationalency-klopædi markedsfører værket med, at det aldrig vil blive tilbudt forbrugerne til en lavere pris. Da der kun var en enkelt udbyder på det danske marked, var der derfor ikke tale om, at Danmarks Nationalleksikon A/S (som var den eneste udbyder) fastsatte bindende videre-salgspriser i strid med konkurrencelovens § 6.

Konkurrencestyrelsen afviste af foretage sig yderligere i anledning af en klage fra Laserdisken over leveringsnægtelse fra to navngivne leverandører af videogrammer samt Foreningen af Videogramdistributører. Efter Konkurrence-styrelsens undersøgelser erklærede leverandø-rerne sig villige til at levere laserdisken på sædvanlige vilkår. Konkurrencestyrelsen afviste herefter sagen.

Konkurrencestyrelsen afviste Fanø Mejeris klage over, at MD Foods efter overtagelsen af Esbjerg Mejeri havde ændret vilkårene for en-grosleverancer af fløde. Fusionen havde medført visse omlægninger af leveringsrutiner og hyppighed for kunderne, men det har ikke efter styrelsens vurdering betydet, at Fanø Mejeris konkurrencemuligheder er blevet forringet.

Konkurrencerådet meddelte Drafoga A/S, at de anmeldte aftaler mellem datterselskabet Lekkerland og detailhandelskæderne Favør, Spar, Super Spar, Her & Nu og Kisa Service ikke kunne gives ikke-indgrebserklæringer efter KL § 9, idet aftalerne indeholdte bestemmelser der var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Rådet mente dog, at aftalerne kunne pånås en individuel fritagelser efter KL § 8, stk. 1, dog med undtagelser af to bestemmelser om henholdsvis en konkurrenceklausul, der betød, at den enkelte virksomhed ikke måtte etablerer en konkurrende virksomhed og en bestemmelse om, at virksomhederne skulle overholde en række faste priser i kampagneperioder. Konkurrencerådet meddelte derfor Draforga A/S et påbud om at ophæve de to bestemmelser.

Konkurrencestyrelsen meddelte DSB en negativattest efter konkurrencelovens § 9, for tre aftaler om eneret/fortrinsret til drift af forretninger inden for restauration, fastfood, kiosk og dagligvarer i banegårdscentrene på Hovedbanegården, Østerport Station og Odense Banegård. Konkurrencestyrelsen fandt ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger, at de pågældende bestemmelser havde betydning for en virksom konkurrence på det relevante marked. Begrundelsen herfor var, at forretningscentrene indgik i de større lokale handelsområder omkring centrene, hvor der er righoldige muligheder for etablering af virksomhed inden for de berørte brancher. Der var derfor ikke tale om en konkurrencebegrænsning omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.

The postal sector remained, until recently, relatively untouched by the waves of regulatory reform that have transformed public utility industries. At the time of the roundtable (1999), postal services in most OECD countries were provided by monopoly operators, some still organised as government departments or ministries. Incumbent operators are threatened by competition from electronic communications networks and from express mail and package carriers. The analytical note addresses how to introduce competition. Which segments of the postal sector are competitive? How can competition be encouraged in those segments? Is competition compatible with the preservation of universal service obligations? What other policy actions are necessary to ensure the development of effective competition? Most postal operators have been state-owned and protected from competition. A primary concern has thus been preventing incumbent operators from using the funds from their protected services or from the state to subsidise, distort or prevent competition in competitive segments. Policy action such as privatisation and liberalisation limit the ability of the incumbent operator to cross-subsidise. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Promoting Competition in Postal Services which was held by the Working Party n°2 of the Committee on Competition Law and Policy in February 1999. This compilation, which is one of several published in a series named “Competition Policy Roundtables”, is issued to bring information on this topic to the attention of a wider audience.

Oligopolies are markets where profit maximising competitors set their strategies by paying close attention to how their rivals are likely to react. In these conditions, firms might differentiate their products, which can benefit some consumers, but at a price. Oligopoly inter-dependence can also foster anti-competitive co-ordination. Competition laws prohibit collusion that raises prices, restricts output or divides markets. But the laws do not prohibit conscious parallelism. Thus firms in an oligopoly might imitate their rivals’ pricing and other competitive behaviour in a process that harms consumer welfare, yet without reaching an explicit agreement. Competition agencies generally prefer to deal with this risk through structural prevention, notably merger control, rather than detailed regulation. Some competition agencies also employ behavioural restraints to reduce the probability of conscious parallelism. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Oligopoly which was held by the Committee on Competition Law and Policy in May 1999. It is published under the responsibility of the Secretary General of the OECD to bring information on this topic to the attention of a wider audience. This compilation is one of several published in a series entitled "Competition Policy Roundtables"

Konkurrencerådet fandt, at en anmeldt aftale mellem Vejle Frys A/S og FDB ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring, da en bestemmelse om uopsigelighed i 10 år, var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Rådet fandt dog, at da Vejle Frys hermed havde kunne foretage en større investering, kunne der gives en fritagelser efter KL § 8, stk. 1, dog med den betingelse, at uopsigeligheden blev nedsat til 5 år, da rådet ikke fandt en nødvendighed for længere uopsigelighed. Parterne blev påbudt, at ændre aftalen på det pågældende punkt.

Konkurrencerådet fandt, at en anmeldt aftale mellem Vejle Frys A/S og Dansk Supermarked Indkøb I/S ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring, da en bestemmelse om uopsigelighed i 10 år, var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Rådet fandt dog, at da Vejle Frys hermed havde kunne foretage en større investering, kunne der gives en fritagelser efter KL § 8, stk. 1, dog med den betingelse, at uopsigeligheden blev nedsat til 5 år, da rådet ikke fandt en nødvendighed for længere uopsigelighed samt en mestbegunstigelsesklausul for Dansk Supermarkedet. Parterne blev påbudt, at ændre aftalen på de pågældende punkter.

Konkurrencestyrelsen meddelte Guild of Euro-pean Business Travel Agents (GEBTA) en negativattest efter konkurrencelovens § 9, idet styrelsen ikke havde fundet problematiske vilkår i aftalen. Konkurrencestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at vedtagelsen om ensartet opkrævning af ansvars-risikogebyr ikke indebar en sådan markedspåvirkning, at der forelå konkurrencebegrænsning.

Konkurrencestyrelsen pålagde SINI Guldmann A/S et leveringspåbud af jagtpatroner af et specifikt mærke til Jagtimport Denmark A/S. Det var ikke i sagen bestridt, at SINI Guldmann indtog en dominerende stilling på markedet, og styrelsen fandt, at Jagtimport Denmark havde en væsentlig interesse i levering af de pågældende patroner, og at substitution af disse ikke var umiddelbart muligt. Der forelå heller ikke efter styrelsens vurdering nogen bæredygtige eller konsekvent håndhævede årsag for leveringsnægtelsen.

Konkurrencestyrelsen behandlede en klage fra POSTscandia vedr. manglende adgang til bladtilskuddet til distribution af dag-, uge- og månedsblade, hvorfor selskabet i økonomisk henseende afskæres fra at kunne distribuere de omhandlede forsendelser konkurrence med Post Danmark. Da bestemmelsen dog var en konsekvens af lovgiving var styrelsen afskåret fra at behandle klagen, uanset den umiddelbart var enig i den underliggende klage.

Den 29. og 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen 14 anmeldelser af aftaler om samarbejde inden for asfaltproduktion og asfaltarbejde. Af de 14 anmeldte aftaler vedrører 9 aftaler oprettelse og drift af fælles asfaltproduktionsanlæg, mens 2 aftaler vedrører oprettelse og drift af fælles virksomheder, der varetager både produktion og udlægning af asfalt. De resterende 3 aftaler vedrører oprettelse og drift af fælles virksomheder, der varetager enten vejmarkering eller overfladebehandling. NCC Danmark (tidligere Superfos Construction) har d. 16. september 1999 telefonisk meddelt, at en af de 3 aftaler vedrørende asfaltrelateret virksomhed, anmeldelsen om Nordisk Vejmarkering, ikke længere er aktuel, da NCC Danmark har solgt sin del af selskabet til et selskab, der indgår i samme koncern som den anden interessent. Behandlingen af Nordisk Vejmarkering I/S indgår fortsat i notatet, mens behandlingen af en anden aftale vedrørende asfaltrelateret virksomhed, anmeldelsen af Dansk Vejrenovering, er udskudt til senere behandling. Konkurrencerået fandt at de forskellige aftaler begrænset konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6. Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets afgørelse ved kendelse af 25/4-2001, idet Konkurrenceankenævnet fandt - modsat Konkurrencerådet - at de foreliggende aftaler om etablering af asfaltfabrikker i selvstændige selskaber, for så vidt angår selve etableringen, faldt uden for forbuddet i konkurrencelovens § 6. Sag om aktindsigt og opsættende virkning.

Konkurrencestyrelsen traf beslutning om ikke at foretage nærmere undersøgelser af, om der foreligger en aftale eller samordnet praksis mellem livsforsikrings- og pensionsselskaberne om nedsættelse af renteniveauet på en del pensions-kunders opsparinger. Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at der var indgået noget aftale herom, og derved heller ikke konkurrencelovens § 6 reguleret forholdet.

Konkurrencestyrelsen modtog den 26. maj 1998 en klage over Kisa Service ApS ́ forretningsvilkår. Klagen vedrører en facadekontrakt, som klager har indgået med Kisa Service. I kontrakten beskri-ves det, hvordan udseendet af kioskens facade skal være. Hvis facaden ændres i løbet af 5 år uden at Kisa Service har godkendt det, skal kiosken afholde de totale udgifter, der har været i forbindel-se med etablering af facaden. Kisa-kæden har en meget lille andel (ca. 3%) af omsætningen på mar-kedet for kiosker og nærbutikker. Endvidere betales facaden af Kisa Service, og den enkelte kiosk-ejer er efter 5 år frit stillet til at disponere over facaden. Endelig er det frivilligt for den enkelte Kisa Service-kiosk, om den vil indgå en facadekontrakt med Kisa Service. På baggrund heraf har Kon-kurrencestyrelsen meddelt klager, at der ikke foreligger en sådan markedspåvirkning, at forholdet er omfattet af konkurrenceloven.

Klage fra Grafisk Arbejdsgiverforening, der gjorde opmærksom på, at fem grossister inden for en kort periode i september 1998 havde adviseret næsten ens ændringer af priser og gebyrer. Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at det kunne påvises, at de tidsmæssigt relativt sammenfattende pris- og gebyrændringer skete på baggrund af indbyrdes koordination mellem grossisterne på markedet. Konkurrencestyrelsen afsluttede herefter sagen.

På baggrund af en klage fra en konkurrent, fandt Konkurrencestyrelsen anledning til at undersøge en sag vedrørende en samordnet praksis imellem Miele A/S, Blomerg a/s, Elelctrolux Hvidevareselskaber A/S, Gram Domestic, Asko Vølund Hvidevarer A/S og BSH Hvidevarer A/S om oprkævning af omkostningstillæg ved levering af varer til virksomheder udenfor kædesamarbejdet FEHA. Konkurrencestyrelsen fandt, at det ekstra omkostningstillæg kunder udenfor FEHA-samarbejde blev opkrævet pr. leveret enhed, havde til formål og følge, at begrænse konkurrence, og selskaberne blev derfor påbudt, at bringe den samordnede praksis til ophør. To efterfølgende erstatningssager (3/10-02 og 15/10-04).

Konkurrencestyrelsen meddelte Post Danmark, at det anmeldte aftalegrundlag mellem Post Danmark, FDB og De Samvirkende Køb-mandsforeninger (DSK) i Danmark om etablering af postbutikker og udførelse af visse post- og bankforretninger hos FDB’s og DSK’s med-lemsbutikker i lokalsamfundene ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen udstedte på den baggrund en negativattest efter konkurrencelovens § 9. Det aftalevilkår der påkaldte sig Konkurrencestyrelsens interesse, var en prisregulerings-klausul i en rammeaftale, en konkurrenceklausul indeholdt i en tilhørende standardkontrakt, samt udvælgelseskriterier for samdriftspartnere.

I forbindelse med fusionerne mellem MD Foods og Kløver Mælk i marts 1999 og mellem MD Foods og Arla e.k i april 2000 indgik MD Foods en "aftale" med Konkurrencestyrelsen om et sæt tilsagn, der skulle opveje de konkurrencemæssigt skadelige virkninger af fusionen. På tidspunktet for de to fusioner var der ikke fusionskontrol i Danmark, men Erhvervsministeren kunne evt. have anmodet EU-Kommissionen om at behandle fusionen, jf. EU-Fusionskontrolforordningens artikel 22, idet konkurrencestyrelsen havde identificeret en række konkurrenceproblemer ved fusionen. Det omfattede bl.a., at fusionen ville reducere mælkeproducenternes mulighed for at vælge mellem konkurrerende aftagere (mejerier) og derved skade konkurrencen upstream. Fusionen ville dog også skade mejerierne downstream ved at begrænse adgangen til råmælk. Mhp. at undgå dette afgav parterne i de to fusioner en række tilsagn, omfattende: 1. Frasalg af mejerikapacitet 2. Ingen konkurrenceklausuler ved salg af mejeriejendom 3. Vedtægtsændringer, der reducerede mælkeproducenternes leveringspligt 4. Adgang til MD Foods distributionsapparat for tredjepart 5. Forpligtelse til at sælge (og købe) mælk m.v. på engrosbasis til og fra andre mejerier 6. Forpligtelse til at sælge et standardsortiment af andre mælkeproducenter til mejerier samt 7. Optagelse af bestemmelser om mindretalsbeskyttelse i vedtægterne for mejeriforeningen. Opfølgning 24/4-2001.

Konkurrenceråde fandt, at en anmeldt standardoverenskomst imellem Amtrådsforeningen og Falck A/S ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9, da den var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, fordi den indeholdte bestemmelser om amternes betalingsforpligtelser og beregningen heraf, samt en bestemmelse om, at amterne kun "i ganske særlige tilfælde" kunne indgå aftaler med 3. mand. Amtrådsforeningen hævdede, at aftalen var en nødvendig følge af offentlig regylering, hvilket Konkurrencerådet afviste. Stardardoverenskomsten kunne dog gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, dog ikke eksklusivbestemmelserne, der blev påbudt ophævet.