Der er fundet 2981 afgørelser.
Myndig
Regel
Udfald
Årstal
Der er fundet 2981 afgørelser.
Mødedato:

Norlys’ køb af GEV Fibernet

Transaktionen omfatter, at Norlys Fibernet A/S’ (herefter ”Norlys Fibernet”) erhverver GEV Fibernet A/S (herefter ”GEV Fibernet”).

Sagen vedrørte primært markedet for engrossalg af adgang til fibernet (internet access) samt de tilknyttede detailmarkeder for bredbånds- og tv-produkter. Fusionen gav anledning til både horisontale overlap mellem parternes fibernetaktiviteter og vertikale forbindelser mellem Norlys’ fibernet og selskabets detailaktiviteter inden for bredbånd og tv.

Styrelsen fandt, at konkurrencen i Grindsted-området fortsat ville være betydelig efter fusionen. En meget stor del af husstandene havde adgang til alternative infrastrukturer, herunder særligt Hedens Nets fibernet, og fusionen medførte kun en begrænset ændring i de faktiske konkurrenceforhold. Styrelsen lagde også vægt på, at GEV Fibernet uden fusionen ikke forventedes at åbne sit net for flere tjenesteudbydere, hvorfor det relevante kontrafaktiske scenarie var den eksisterende markedssituation.

For så vidt angår de vertikale virkninger vurderede styrelsen, at Norlys hverken ville have evne eller incitament til at afskærme konkurrerende bredbånds- eller tv-udbydere fra adgang til GEV Fibernets net. Tværtimod forventedes fusionen at kunne øge antallet af tjenesteudbydere på GEV Fibernets infrastruktur gennem Norlys’ OpenNet-platform.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at den anmeldte fusion ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Fusionen skal derfor godkendes, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 2, 1. pkt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Norsk Gjenvinning Norge AS’ erhvervelse af enekontrol over P. Olesen og Sønner A/S, P. Olesen Materiel A/S og P. Olesen Ejendom A/S

Transaktionen indebærer, at NGN gennem sit helejede selskab, Nordic Demolition AS, erhverver enekontrol med alle aktierne i P. Olesen fra Jenanko Holding ApS. NGN er holdingselskab for NGN-koncernen, som er en førende leverandør af genanvendelses- og miljøtjenester i Norge.

NGN-koncernen tilbyder miljøvenlige løsninger for affaldshåndtering og råstofudvinding, herunder affaldshåndtering, industriservice, renovation, modtagelse af råstoffer, nedrivning og miljøsanering. NGN-koncernen har foruden aktiviteter i Norge også aktiviteter i Sverige, Finland, Polen, UK og Danmark. NGN har i øjeblikket ikke nedrivningsaktiviteter i Danmark, men NGN har blandt andet aktiviteter indenfor genindvinding af metaller (fx fra kabler) i Danmark. NGN er kontrolleret af Summa Equity AB, som er en svensk kapitalfond. P. Olesen & Sønner A/S er en entreprenørvirksomhed med speciale i alle typer af nedrivnings- og miljøsaneringsopgaver i hele Danmark. P. Olesen & Sønner A/S driver desuden tre genbrugscentraler i Hovedgård, Århus og Fredericia, hvorfra bygge- og anlægsaffald, herunder metaller (fx kabler), behandles og videresælges. P. Olesen & Sønner A/S sælger også brugte byggematerialer, der ikke behøver videre forarbejdning, fra genbrugsstationen i Hovedgård. P. Olesen Materiel A/S og P. Olesen Ejendom A/S udlejer driftsmateriel henholdsvis ejendomme, og begge udelukkende til P. Olesen & Sønner A/S.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Konkurrencerådets beretning 2024

Konkurrencerådet redegør i sin årsberetning for sit syn på konkurrencesituationen i Danmark, visse overvejelser om den fremtidige udvikling i håndhævelse samt hovedlinjerne i håndhævelsen for 2023.

Myndighed:
Rådet
Regel:
Rapport
Udfald:
Rapport
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Aeven A/S’ indgåelse af en Business Transfer Agreement med KMD A/S

Transaktionen omhandler indgåelsen af BTA’en mellem Aeven og KMD, hvorved Aeven vil opnå enekontrol over fem af KMD's eksisterende kundekontrakter samt en datacenterejendom beliggende i Skovlunde fra KMD. Aeven er kontrolleret af fonden Agilitas Private Equity LLP ("Agilitas"), der har investeringer i en række andre virksomheder, herunder også Cibicom A/S ("Cibicom") og Danoffice IT ApS ("Danoffice IT").

Aeven, Cibicom og Danoffice IT er aktive inden for levering af IT services (herunder infrastructure implementation and managed services (inkl. datacenter services), application implementation and managed service.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Plukon Food Group B.V.'s erhvervelse af HKScan Denmark A/S

Transaktionen indebærer, at Plukon erhverver samtlige aktier i HKScan gennem en aktieoverdragelsesaftale. Plukon erhverver herved enekontrol over HKScan.

Fusionen gav anledning til horisontale overlap på markederne for køb af levende slagtekyllinger, salg af frosset uforarbejdet kyllingekød til engroskunder og salg af forarbejdet kyllingekød til dagligvarehandlen i Danmark. Styrelsen vurderede dog, at Plukons aktiviteter i Danmark var relativt begrænsede, og at fusionen kun medførte beskedne stigninger i markedsandele og koncentration (HHI). Samtidig var der fortsat flere betydelige konkurrenter på de relevante markeder, herunder Danpo/Scandi Standard, DAFC, Rokkedahl, Danish Crown og Mozami Food Company.

Styrelsen undersøgte også en vertikal forbindelse mellem markedet for salg af uforarbejdet kyllingekød til engroskunder og markedet for salg af forarbejdet kyllingekød til dagligvarehandlen. Det blev vurderet, at fusionen ikke skabte risiko for kunde- eller inputafskærmning, blandt andet fordi HKScan allerede producerede det uforarbejdede kyllingekød, der blev anvendt i virksomhedens egen forarbejdning, og fordi fusionen kun medførte begrænsede ændringer i markedsstrukturen.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Surf Bidco AS’ erhvervelse af enekontrol over Serwent Holding AS

Ved Transaktionen erhvervede Norvestor gennem Surf Bidco 100% af ejerandelene i Serwent. Surf Bidco er en del af Norvestor, der er er et nordisk private equity-selskab med speciale i opkøb og udvikling af mellemstore nordiske virksomheder inden for mange forskellige sektorer, bla. Globeteam inden for IT-tjenester og PHM Group inden for ejendomsadministration.

Norvestor har hovedkontor i Oslo og kontorer i Berlin, Helsinki, København, Luxembourg og Stockholm. Serwent tilbyder tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelse og genopretning af infrastruktur over og under jorden. Tjenesterne kan opdeles i kategorierne 1) rørtjenester, herunder inspektion, vedligeholdelse og fornyelse, både over og under jorden, 2) tømningstjenester, herunder tømning af septiktanke, sandfang og olie- og fedt-udskillere til korrekt bortskaffelse samt indsamling og transport af farligt affald til egnede affaldsanlæg, og 3) specialiserede ydelser, herunder grundig rengøring og ultrahøjtryksspuling af store tanke, fabrikker og tunneler, sugning af tørre eller våde masser som f.eks. grus samt kran-, container- og ventilationssystemydelser.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Brødrene A. & O. Johansen A/S’ erhvervelse af enekontrol over Workwear Group ApS

Ved transaktionen erhverver AO enekontrol over Workwear Group.

AO er aktiv med detailsalg af varer til blandt andet professionelle kunder inden for områderne VVS, el, værktøj, beslag, vand og afløb samt arbejdstøj og sikkerhedsbeklædning. AO sælger også til privatpersoner igennem bl.a. BilligVVS.dk, CompletVVS.dk, Greenline.dk, LampeGuru.dk, LavprisEL.dk, LavprisVVS.dk, LavprisVærktøj.dk. AO har 55 fysiske butikker i Danmark. Workwear Group er aktiv inden for salg af tøj, herunder arbejdstøj og sikkerhedsbeklædning til professionelle kunder samt sports- og fritidstøj til privatpersoner. Workwear Group sælger arbejdstøj til forskellige industrier, herunder byggeri, håndværk, service og sundhed. I Danmark sælger

Workwear Group igennem internetbutikkerne Billig-arbejdstøj.dk og prodress.dk. Workwear Group har ingen fysiske butikker.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Realkredit- og prioritetslån - Priser og markedsudvikling (2024)

Realkreditlånet har fået større betydning for danskernes privatøkonomi. Renterne er steget, mens bidragssatserne har været stabile efter en væsentlig stigning fra 2009 til 2016. Der kan være penge at spare ved at skifte institut. Alligevel skifter få, og det normale mønster, hvor kundemobiliteten stiger under konverteringsbølger, blev brudt i 2022.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Analyse
Udfald:
Analyse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Velfungerende markeder 73 - Regulering af salg af lægemidler – med udgangspunkt i Ozempic

I artiklen ” Regulering af salg af lægemidler – med udgangspunkt i Ozempic” følger Konkurrencerådet op på sine analyser af markedet for receptpligtig medicin, som sælges på apotekerne. Artiklen sætter særlig fokus på salget af Novo Nordisk-lægemidlet, Ozempic, som er meget efterspurgt og derfor også har stor betydning i de regionale budgetter.

Konkurrencerådet har tidligere analyseret markedet og har fremlagt anbefalinger, som kan styrke konkurrencen og reducere medicinpriserne. Anbefalingerne tager højde for de sundhedspolitiske hensyn omkring bl.a. kvalitet og lige adgang på medicinområdet. Artiklen er udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som uafhængig konkurrencemyndighed

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Rapport
Udfald:
Rapport
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Indskærpelse vedr. mulig priskoordinering m.m. mellem spillesteder i forbindelse med koncerter

38 kommunale spillesteder har fået indskærpet konkurrencelovens forbud mod at indgå aftaler, der begrænser konkurrencen. Det sker, efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været på kontrolundersøgelser og indhentet oplysninger hos flere af spillestederne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført indledende undersøgelser af det indhentede materiale. Materialet giver indtryk af, at spillestederne kan have koordineret købs- og salgspriser samt øvrige aftalevilkår og opdelt markeder mellem sig. Det giver også indtryk af, at spillestederne har delt konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenceparametre med hinanden blandt andet i regi af ERFA-grupper eller indkøbssamarbejder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på den baggrund besluttet at indskærpe konkurrencereglerne over for spillestederne. Indskærpelsen indeholder vejledning om konkurrencereglerne og understreger, at virksomhederne skal sikre, at de handler i overensstemmelse hermed.

Med indskærpelsen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også besluttet, at sagen ikke forfølges yderligere. Der er således ikke truffet en afgørelse om lovligheden af spillestedernes adfærd. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det vil kræve betydelige ekstra ressourcer at belyse sagen tilstrækkeligt, og at konkurrencen på markedet kan styrkes ved alene at give en vejledende indskærpelse. Beslutningen om at lukke sagen afskærer dog ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra at genoptage sagen på et senere tidspunkt, hvis nye oplysninger skulle komme frem.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
kl § 6
Udfald:
Indskærpelse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Vejledning om anmeldelse af fusioner under de almindelige omsætningstærskler

Fra den 1. juli 2024 kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve visse potentielt konkurrenceskadelige fusioner anmeldt, selv om de er under de almindelige tærskelværdier for, hvornår fusioner skal godkendes af konkurrencemyndighederne.

Vejledningen om fusioner under de almindelige omsætningstærskler giver et overblik over betingelserne såvel som fristerne for, hvornår og hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve fusioner under de almindelige omsætningstærskler anmeldt. Vejledningen beskriver desuden sagsprocessen for de fusioner, hvor der er en vis sandsynlighed for, at de vil blive krævet anmeldt.

I forbindelse med at de nye regler trådte i kraft, offentliggjorde Konkurrencerådet et udkast til vejledning om de nye fusionsregler, som samtidig blev sendt i ekstern høring hos en række interessenter. Høringsfristen udløb den 30. august 2024.

De indkomne høringssvar har givet anledning til visse præciseringer i vejledningen, herunder særligt i forhold til, hvornår fusionsparter ikke kan anses for at fortroligholde en fusion i relation til seks-måneders fristen.

Vejledningen vil løbende blive opdateret i lyset af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer med anvendelsen af de nye regler.

Et udkast var cirkuleret i juli 2024.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Vejledning
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Vejledning om fortrolighed ifm. partsaktindsigt, sagsoplysning og offentliggørelse

Vejledningen beskriver typiske spørgsmål om fortrolighed, som opstår i relation til partsaktindsigt, sagsoplysning og offentliggørelse i sager efter konkurrenceloven.

Spørgsmål om fortrolighed kan fx opstå, når det skal vurderes, om der er oplysninger, som der ikke må gives partsaktindsigt i. Det kan være tilfældet, fordi der er tale om fortrolige oplysninger om konkurrenter, kunder eller om konkurrenceforhold. Spørgsmål om fortrolighed kan fx også opstå i forbindelse med, at styrelsen skal foretage sagsoplysning eller offentliggøre en afgørelse, en kendelse eller en dom.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Aktindsigt
Udfald:
Vejledning
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har iværksat en analyse af konkurrencen på markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Cloudtjenester er centrale i den digitale udvikling og understøtter IT-driften i de fleste danske virksomheder, herunder løsninger med kunstig intelligens. I flere andre lande har konkurrencemyndigheder peget på konkurrenceproblemer på cloudmarkedet. Formålet med at analysere konkurrencen på markedet for cloudtjenester er opnå en bedre forståelse af markedet, herunder dets aktører og tjenester. Herudover skal analysen give styrelsen en bedre forståelse af de potentielle konkurrenceproblemer, som danske virksomheder og offentlige organisationer oplever.

Undersøgelsen er igangsat med udgangspunkt i reglerne i konkurrencelovens § 15d om sektorundersøgelser.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
kl § 15d
Udfald:
Pressemeddelse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Autobutler mod KFST

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse om offentliggørelse af oplysninger om stillingsbetegnelser på ledende medarbejdere i Konkurrencerådets afgørelse af 28. juni 2023, Faste priser på Autobutlers platform.

Myndighed:
Ankenævn
Regel:
Offentliggørelse
Udfald:
Offentliggjort
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Salling Group A/S’ erhvervelse af samtlige aktier i Skagenfood A/S

Ved den anmeldte transaktion erhverver Salling Group de resterende 10 pct. af aktierne i Skagenfood og opnår dermed enekontrol over selskabet.

Salling Group A/S er en dansk dagligvarekoncern, der driver supermarkeder, discountbutikker og hypermarkeder med butikkerne føtex, Netto og Bilka. Herudover ejer Salling Group A/S lejetøjskæden BR, blomsterleveringsservicen FLOWR, stormagasinerne Salling og driver franchisekæderne Starbucks og Carl’s Jr. i Danmark. Salling Group A/S er ejet af F. Salling Holding A/S og F. Salling Invest A/S, der ultimativt ejes af Salling Fondene: Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Skagenfood A/S er aktiv inden for onlinesalg af måltidskasser, fiskepakker, weekendkasser, specialvarer og vin. Herudover ejer Skagenfood A/S Bodebjerg ApS, der er aktiv med engrossalg af færdigretter til dagligvaredetailbranchen.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Arcus-Gruppen Holding AS’ tilsagn om frasalg af Brøndums

Konkurrencerådet har godkendt, at den nuværende ejer, Arcus, justerer på det tilsagn, som Arcus afgav, da selskabet fusionerede med Pernod Ricard. Med det nye tilsagn kan Arcus i en overgangsperiode samarbejde med køberen af Brøndums for blandt andet at sikre den tilhørende knowhow til køberen og en uforstyrret levering af Brøndums til kunderne.

Sagen stammer fra september 2012. Konkurrencerådet godkendte, at norske Arcus-Gruppen Holding AS købte Pernod Ricard Denmark A/S mod et tilsagn fra Arcus: Brøndums skulle frasælges. Og Arcus måtte ikke indgå, opretholde eller videreføre aftaler med Altia om levering af finsprit, om blanding, tapning levering, distribution markedsføring eller salg af akvavit i Danmark. Uden tilsagnet ville fusionen have begrænset konkurrencen på salg af snaps i detailhandlen og hotel- og restaurationsbranchen betydeligt.

Tilsagnet justeres, så det også bliver muligt at indgå en overgangsaftale med Altia, hvis Brøndums måtte blive solgt til Altia. Konkurrencerådet vurderer, at det ændrede tilsagn er ligeså egnet til at modvirke de skadelige virkninger af fusionen. Rådet vurderer derudover, at det ændrede tilsagn kan have en konkurrencefremmende effekt, i det ændringen har til formål at sikre, at Brøndums konkurrencemæssige styrke bevares efter frasalget.

Myndighed:
Rådet
Regel:
Fusion
Udfald:
Tilsagn
Gå til afgørelsen
Mødedato:

EQTs erhvervelse af enekontrol over Keywords Studios

Transaktionen omfatter, at Houting erhverver enekontrollen over Keywords. Temasek Holdings Limited ("Temasek") gennem Rosa Investments Pte. Ltd. ("Rosa Investments"), og Canada Pension Plan Investment Board ("CPP Investments"), gennem CPP Investment Board Private Holdings Inc (“CPPIB PHI4”), erhverver også en indirekte og ikke-kontrollerende minoritetsandel på 24,5% i Houting, med de resterende 51% indirekte ejet af BPEA FUND VIII.

Keywords er en udbyder af outsourcing spilteknologitjenester i alle led af udviklingscyklussen. Selskabet er forud for fusionen noteret til handel på London Stock Exchange. Selskabet leverer sine tjenester globalt fra ca. 70 studier i Nordamerika, Europa, Asien og Latinamerika, men har ikke fysisk tilstedeværelse i Danmark. Houting er indirekte kontrolleret af BPEA Fund VIII, som er indirekte kontrolleret af EQT AB (”EQT”). EQT er et svensk investeringsselskab med aktiviteter verden over. EQT-fondenes porteføljeselskaber er aktive i en række forskellige brancher. EQT-fonden BPEA EQT Mid-Market Growth kontrollerer selskabet Indium med aktiviteter inden for spilteknologitjenester, herunder kvalitetssikringsservices. EQT-fonden BPEA Fund VII ejer en ikke-kontrollerende minoritetsandel i Virtuos Ltd., som er en udbyder af outsourcing spilteknologitjenester.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Norsk Gjenvinning Norge AS’ erhvervelse af Fortum Waste Solutions Oy

Ved transaktionen erhverver NG Group – ultimativt ejet af Summa Equity AB, en svensk kapitalfond – 100 pct. af aktiekapitalen i Fortum Waste Solutions Oy. NG Group erhverver dermed som følge af fusionen enekontrol over Fortum Waste Solutions Oy samt de dertilhørende datterselskaber Fortum Waste Solutions A/S, Fortum Waste Solutions Holding AB, Fortum Waste Solutions AB, Ekopartnerit Turku Oy, Fortum Waste Solutions AS og Fortum Plastics Recycling Norway AS.

Fortum Waste Solutions Oy samt dertilhørende datterselskaber er aktive inden for affaldshåndtering og genanvendelse i Norden. Fortum Waste Solutions Oy dækker hele værdikæden fra indsamling af affald til behandling heraf, herunder energiproduktion og avanceret genanvendelse af materialer. I Danmark har Fortum Waste Solutions Oy aktiviteter gennem Fortum Waste Solutions A/S, der ejer og driver et højtemperaturforbrændingsanlæg i Nyborg. Fortum Waste Solutions A/S’ forbrændingsanlæg håndterer udelukkende farligt affald, som det omdanner til energi (betegnet ”Waste-toEnergy”), såsom el og fjernvarme. Derudover udvinder, behandler og sælger Fortum Waste Solutions A/S materialer, fx metal, fra biprodukterne af forbrændingsprocessen.

Norsk Gjenvinning Norge AS er holdingselskab for NG Group og dennes datterselskaber (”NGN”), som leverer genanvendelses- og miljøtjenester. NGN-koncernen har aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen og UK. NGN tilbyder miljøvenlige løsninger for affaldshåndtering og råstofudvinding, herunder affaldshåndtering, genanvendelse af metalaffald, industriservice, modtagelse af råstoffer, nedrivning og miljøsanering, hvor NGN-koncernen i Danmark har aktiviteter inden for bl.a. nedrivning gennem P. Olesen og Sønner A/S, miljøtjenester gennem IBKA A/S og genindvinding af metaller gennem Zirg Cables Danmark A/S.

Summa Equity AB har i september 2024 indgået en aftale om at erhverve selskabet Bollegraaf Holding Appingedam B.V., som er en ingeniørvirksomhed, hvis primære forretningsområde består i at yde ingeniørydelser i form af skræddersyede systemer til brug for affaldssektoren.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Norlys Fibernet A/S’ køb af EWII Fibernet A/S

Transaktionen omfattede Norlys Fibernet A/S’ (”Norlys Fibernet”) erhvervelse af EWII Fibernet A/S (”EWII Fibernet”).

Styrelsen fandt, at fusionen ville eliminere et betydeligt konkurrencepres mellem EWII’s fibernet og de syv antenneforeningers coax-net, hvor Norlys var eneleverandør. Efter fusionen ville Norlys få incitament til enten at hæve netlejen på EWII’s fibernet eller hæve priserne/forringe vilkårene over for antenneforeningerne, fordi en del af de kunder, der skiftede mellem infrastrukturerne som følge af prisstigninger, fortsat ville tilfalde Norlys-koncernen. Dette kunne føre til højere priser på bredbånd og tv for slutkunderne.

For at afhjælpe disse betænkeligheder afgav Norlys tilsagn om at frasælge eller afvikle sine samarbejdsaftaler med syv antenneforeninger i EWII’s dækningsområde. Formålet var at sikre, at det eksisterende konkurrencepres mellem fiber- og coax-infrastrukturen blev opretholdt. Styrelsen vurderede, at tilsagnene fuldt ud fjernede de identificerede konkurrencemæssige problemer.

Frasalget blev implementeret i januar 2026.

Myndighed:
Rådet
Regel:
Fusion
Udfald:
Tilsagn
Gå til afgørelsen