Der er fundet 2818 afgørelser.
Myndig
Regel
Udfald
Årstal
Der er fundet 2818 afgørelser.
Mødedato:

Velfungerende markeder 64 - Betydningen af annoncer for forbrugernes adfærd på onlinesøgemaskiner

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvordan antallet af annoncer og tydeligheden i deres markering påvirker forbrugerne. Analysen peger på, at godt halvdelen af forbrugerne aktivt søger at undgå at klikke på annoncer. Samtidig medfører mindre tydelige annoncemarkeringer, at flere forbrugere klikker på annoncer. Mindre tydelige markeringer medfører således tidstab for forbrugerne og højere annonceudgifter for virksomhederne. Dermed peger analysen på, at stigende antal af annoncer og utydelige annoncemarkeringer fører til omkostninger for forbrugerne

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Analyse
Udfald:
Analyse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Årsberetning for Forsyningssekretariatet - 2022

En kubikmeter vand kostede i gennemsnit 74 kroner sidste år. Siden den økonomiske regulering af vandsektoren trådte i kraft i 2011 har de reale vandpriser været stabile trods omfattende investeringer i blandt andet klimasikring og forsyningssikkerhed. Forsyningssekretariatet udgiver i dag sin årsberetning for 2022.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Rapport
Udfald:
Rapport
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Danske priser har generelt fulgt udlandets

De generelle prisstigninger i Danmark har været på niveau med sammenlignelige lande, mens fødevarepriserne er steget lidt mindre herhjemme i 2022. Det fremgår af en orientering til erhvervsministeren fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Analyse
Udfald:
Analyse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Velfungerende markeder 65 - Virksomheders-selvannoncering-på-onlinesøgemaskiner

Annoncering via onlinesøgemaskiner er i dag det største enkeltsegment på det danske reklamemarked. Virksomheder vælger, under hvilke søgeord de vil have vist deres annoncer og betaler typisk, når en forbruger klikker på annonceresultatet. Syv ud af ti danske virksomheder, der annoncerer via Google, vælger at annoncere på søgninger efter eget firmanavn, såkaldt selvannoncering. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en artikel, der blandt andet viser, at danske virksomheders udgifter til selvannoncering på Googles søgemaskine hovedsageligt fører til, at de gratis klik, som virksomheden ville have fået uden nogen annoncer, bliver konverteret til betalte annonceklik

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Analyse
Udfald:
Analyse
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Polaris Private Equity V K/S’ erhvervelse af aktiver og forpligtelser vedrørende DXC Technology Danmark A/S, DXC Technology Norge AS og DXC Technology Sverige AB

Transaktionen omfattede Polaris Private Equity V K/S’ erhvervelse af aktiver og forpligtelser vedrørende DXC Technology Danmark A/S, DXC Technology Norge AS og DXC Technology Sverige AB.

Aktiviteterne i ”Eclipse”-rapporteringsenheden består hovedsageligt af (i) ERP og modulære løsninger (Microsoft Dynamics 365 Finance and Operations), og (ii) administrerende tjenester (vedligeholdelse og opgradering af Microsoft Dynamics). Target er leverandør af software systemer, blandt andet Microsoft Dynamics i Skandinavien. Herudover leverer Target konsulentydelser i forbindelse med implementering og service af de leverede softwaresystemer. Køberne vil som en del af transaktionen overtage aktiver og forpligtelser relateret til ”Eclipse”-rapporteringsenheden, som er direkte henførbare til de aktiviteter som overtages fra DXC Technologies. Disse aktiver og forpligtelser inkluderer ”Eclipse”-rapporteringsenheden såvel som lejekontrakter, debitorer, igangværende arbejder, leverandørgæld, medarbejderforpligtelser og anden gæld til at faciliterer ”Eclipse” fremadrettet. Target har hovedsæde i Valby (København) og har aktuelt ca. 348 medarbejdere i Norden, heraf ca. 204 i Danmark. Kunderne er kommercielle (B2B) og offentlige kunder (B2P).

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

REMA 1000 Danmark A/S’ erhvervelse af dele af ALDI Danmark ApS

Transaktionen omfattede at Rema 1000 overtog fra ALDI 114 butikker, syv butiksprojekter, tre distributionscentre, fem ejendomme, samt medarbejdere og operationelt inventar. Tranbsaktionen skete som led i ALDI exit fra det danske marked. REMA 1000 er en dagligvarekæde med 363 butikker på tværs af Danmark.

REMA 1000 drives efter en franchisemodel med lokale, selvstændige købmænd. REMA 1000 er en del af Reitan Gruppen, der har Reitan AS som ultimativt moderselskab. Gennem REMA Distribution Danmark A/S, er REMA 1000 desuden aktiv i Danmark inden for engrossalg af dagligvarer. Selskabet leverer varer til REMA 1000 butikker i Danmark, samt til convenience-butikker i Danmark herunder bl.a. 7-eleven og Circle K.

ALDI er en dagligvarekæde der på afgørelsestidspunktet består af 120 åbne butikker, hvoraf de 114 butikker erhverves af REMA 1000, mens de seks resterende butikker planlægges solgt til Salling Group. ALDI er en del af ALDI Nord, som ud over Danmark er repræsenteret i otte lande; Tyskland, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Holland, Spanien, Polen og Portugal. ALDI Nord er ultimativt kontrolleret af selskabet ALDI Einkauf GmbH & Co. ALDI åbnede sin første butik i Danmarki 1977. ALDI indkøber dagligvarer direkte fra leverandørerne. Indkøbet sker dels via interne ram- meaftaler indgået af ALDI Nord, men primært via egne aftaler indgået mellem ALDI og leve- randørerne. ALDI foretager ikke engrossalg eller distribution til tredjeparter.

Begge parter er aktive indenfor detailsalg af dagligvarer i Danmark. REMA 1000 er derudover aktiv inden for engrossalg af dagligvarer til egne franchisetagere og eksterne parter. Styrelsen afgrænset derfor tre markeder, omfattende: a) Marked for detailsalg af dagligvarer, der kunne afgrænses nationalt til Danmark og lokalt på baggrund af køretider (10 inutter i bil) samt omfattede fysisk salg i butikker fx supermarkeder, discountbutikker og større supermarkeder/varehuse (ikke omfattende kiosker, servicestationer og specialforretninger eller online-salg). b) Dagligvaregrossistmarkedet i Danmark,der var nationalt samt c) Dagligvareindkøbsmarkedet i Danmark, der tog udgangspunkt i et marked for indkøb af dagligvarer afgrænset til Danmark.

Styrelsen fandt en risiko for begrænsning af markedet for salg af dagligvarer i nogle områder, men dette kunne adresseres via frasalg. Godkendelsen skete derfor på betingelse af frasalg, hvilken kom endelig på plads i november 2023 ved salg til tre butikker til Lidl. I Maj 2025 blev det afgjort, at REMA 1000 ikke havde afgivet fuldstændige oplysninger.

Myndighed:
Rådet
Regel:
Fusion
Udfald:
Tilsagn
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Foreningen Bankdatas udtrædelsesvilkår

Foreningen Bankdata var dannet mhp. at levere total-it løsninger til danske banker og pengeinstitutter. Bankdata var (2023) ejet af Djurslands Bank A/S, Jyske Bank A/S, Kreditbanken A/S, Aktieselskabet Nordfyns Bank, Ringkjøbing Landbo- bank Aktieselskab, Skjern Bank A/S, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S samt Sydbank A/S. Disse ejere var udover, at være medlem også foreningens kunder.

Som led i aftalegrundlaget var det aftalt at udtrædelse skulle ske ved betaling af hvad der svarer 500 pct. af medlemmets omsætning med Bankdata det seneste år. Endvidere var medlemmerne forpligtet til at indkøbe eksklusivt af Bankdata, i det omfang medlemmet efterspørger en it-ydelse, som leveres af Bankdata.

Konkurrencerådet fandt, at udtrædelsesvilkåret potentielt kunne låse markedet og udtrykte betænkeligheder ved det. Navnlig da det var kombineret med eksklusivitet.

Sagen kunne dog lukkes med tilsagn om udtrædelse mod betaling af 2,5 års omsætning samt et upfront gebyr på 6 måneders omsætning. Den forholdsvis høje betaling var rimelig set i lyset af de betydelige IT-investeringer, som foreningen løbende afholdte, og som ville blive overvæltet på de øvrige hvis et medlem forhold samarbejdet.

Myndighed:
Rådet
Regel:
kl § 6
Udfald:
Tilsagn
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Ønskebørn-kæden

ØnskeBørn-kæden er en frivillig kæde bestående af 26 selvstændige butikker med 20 ejere. På baggrund af materiale, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt under en kontrolundersøgelse den 25. november 2020, kunne styrelsen påvise, hvordan ØnskeBørn og dets medlemmer havde koordineret priser samt markedsføringen af priser. Ikke generelt, men for visse specifikke produkter indenfor kategorier af baby- og børneprodukter, som kæden enten selv produceret (kaldet ”egne varer”) eller markedsførte eksklusivt (kaldet ”eksklusivitetsvaret”).

Koordineringen skete via udmeldinger via en mailgruppe for ejerne. Endvidere havde den administrerende direktør flere gange mellem 2016 og 2018 kontaktede medlemmer om deres priser, samt henvist til kædens kodeks og fælles værdier. ØnskeBørn mente ikke at medlemmerne var konkurrenter, da hver geografisk serviceret et geografisk område, og konkurrencen lokal. KFST afviste dette, men mente i øvrigt ikke det var et krav at alle medlemmer var indbyrdes konkurrenter, når blot flere af dem måtte antages at være dette. Desuden kunne KFST henvise til at flere medlemmer havde klaget over andres prissætning. Endelig mente ØnskeBørn ikke at man havde diskuteret, ensidig koordineret, priser. Diskussionerne vedrørte alene konkrete markedsføringstiltag, hvilket ikke i sig selv var ulovligt, mens beviserne for egentlige prisdiskussioner bestod i e-mail taget ud af deres rette kontekst. KFST afviste også dette.

Konkurrencerådet påbød adfærden stoppet og besluttede at sagen skulle indbringes for Sø- og Handelsretten med påstand om bøde.

Parallelt med den materiellesag verserer den en sag om brugen af dokumenter fundet under kontrolundersøgelsen, idet virksomheden mener, at disse ikke var omfattet af retkendelsen. Sø & Handelsretten afviste dog dette 4/9-23, men det er anket.

Et spørgsmål om aktindsigt blev afgjort af ankenævnet 22/12-2022.

Myndighed:
Rådet
Regel:
kl § 6
Udfald:
Påbud
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Dentsu Group Inc.’s erhvervelse af Tag

Transaktionen medfører, at Dentsu Group Inc. erhverver 100 pct. af aktierne i seks enheder af Tag; Taylor James Ltd, Wertheimer Germany GmbH, Tag Worldwide Holding Limited, Tag Worldwide (Canada) Holdings Inc., Tag Worldwide (USA) Inc. og Tag Worldwide Asia Limited. Herudover erhverver Dentsu Group Inc. aktiver fra Tag Worldwide (Netherlands) B.V. Dentsu Group Inc. erhverver enekontrol over de nævnte enheder og aktiver.

Tag er et internationalt produktions- og reklamebureau med aktiviteter inden for bl.a. digital marketing, kampagner, produktion af indhold, kulturelle tjenester og lyd design. Tag tilbyder endvidere strategi- og konsulentydelser i forbindelse med kanal aktivering, der bl.a. omfatter indholdsstrategi, planlægning og produktion. Tag leverer omnichannel-tjenester til kunder, hvilket bl.a. inkluderer tjenester relateret til teknologi og kundeoplevelse, såsom digital oplevelse og teknisk udvikling. Dentsu Group Inc. er en international mediekoncern og reklamebureau, der er aktiv i ca. 145 lande. Dentsu Group Inc. opererer under en række brands, herunder Carat; Dentsu Creative; dentsu X; iProspect; og Merkle. Dentsu Group Inc. er bl.a. aktiv med at yde rådgivning om, hvordan kunder mest effektivt bruger medierne til at brande deres virksomhed og produkter samt at bistå kunderne med at indkøbe medieplads hos medieejerne.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Verdane og Nordic Alpha Partners' erhvervelse af fælleskontrol over Re-Match

Transaktionen omfatter, at Verdane Idun I og NAP opnår fælleskontrol over Re-Match (joint ven-ture selskabet), således at både Verdane Idun I og NAP opnår en række veto-rettigheder over beslutninger af afgørende betydning for Re-Matchs forretningsstrategi.

Re-Match er aktiv med indsamling og genbrug af kunstgræsbaner, ved ad-skillelse og rensning af komponenterne i brugt kunstgræs til et renhedsni-veau, hvor materialerne (sand, gummi, bagsidebeklædning og græsfibre) kan genanvendes i nye produktionscyklusser. Re-Match er desuden aktiv med salg af de pågældende materialer. Re-Match har – foruden aktivite-terne i Danmark – datterselskaber i blandt andet Holland og USA. Verdane Idun I forvaltes af vækstinvesteringsselskabet Verdane Fund Ma-nager AB ("Verdane"), der fokuserer på tre hovedinvesteringstemaer: (i) den digitale forbruger, (ii) software overalt og (iii) teknologiunderstøttet bæredygtighed. Verdane har en forskelligartet portefølje af minoritets- og kontrollerende aktiebesiddelser i forskellige virksomheder. Verdanes regi-onale fokus er det nordvestlige Europa. NAP er en nordeuropæisk growth fond med fokus på de nordiske lande samt DACH (Tyskland, Østrig, og Schweiz). NAP investerer i HARD-TECH-virksomheder med potentiale til at fremskynde den globale grønne transformation. NAP har været hovedinvestor i Re-Match siden 2019.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

CataCap Management A/S’ erhvervelse af NLM Vantinge A/S

Transaktionen medfører, at CataCap erhverver 100 pct. af aktiekapitalen i NLM. Efter fusionen geninvesterer sælgerne i NLM, hvormed sælgerne i NLM vil erhverve 20 pct. af NLM. CataCap vil dermed eje 80 pct. og have

enekontrol over NLM efter fusionen.

NLM yder industriservice og oparbejder en række industrielle rest-og biprodukter, der primært anvendes som input til produktion af biogas og biodiesel. NLM producerer og sælger derudover fedtprodukter under mærket Lipitec, der anvendes i foderprodukter til husdyr i landbruget. Desuden

producerer og sælger NLM produkter, der anvendes til produktion af fiskefoder til industriel produktion af fisk.

CataCap er indirekte ejet af CataCap III K/S, der er en dansk kapitalfond, der investerer i mindre og mellemstore virksomheder inden for flere forskellige brancher. CataCap har aktuelt investeringer i Luxplus (e-handelsplatform inden for skønheds-, sundheds- og personlige plejeprodukter), Group Online (hjemmesideudvikling og online markedsføring), AerFin og TP Aerospace (aktiviteter inden for flybranchen), Rekom (nattelivskoncern), DAFA (produktion og markedsføring af skum- og gummimaterialer), Nordmark Group (bearbejdning af bl.a. offshore vindmøllekomponenter) og The Army Painter (produktion af primært maling til miniature figurer, wargaming og rollespil).

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Broste Copenhagen

Interiørvirksomheden Broste Copenhagen, der blandt andet producerer og distribuerer lys, bordservice og dekorative genstande til boligen, havde i januar og juli 2021 koordineret priser med en konkurrent. Det omfattede bl.a. indførelsen af et Covid-19-relateret fragttillæg.

Broste Copenhagen accepteret en bøde på seks millioner kroner for dette. Bøden blev udstedt af Konkurrencerådet og blev fastlagt med udgangspunkt i overtrædelsens grovhed og varighed samt størrelsen af koncernens globale omsætning. Det har været en formildende omstændighed, at Broste Copenhagen har gjort en aktiv indsats for, at alle relevante medarbejdere skal overholde konkurrenceloven. Bøden var oprindeligt på 7,5 millioner, men grundet de formildende omstændigheder blev der ydet en rabat på 1,5 millioner.

Sagen mod den anden virksomhed blev afgjort administrativt i Marts 2024, men er indbragt for ankenævnet.

Myndighed:
Rådet
Regel:
kl § 6
Udfald:
Bøde
Gå til afgørelsen
Mødedato:

KFST Årsrapport 2022

I forbindelse med implementeringen af ECN+ direktivet i 2020 skulle KFST fremover udarbejde en årlig rapport om dets arbejde i det forgangne år. Dette er den første af sådanne, og gennemgår styrelsens arbejde i 2022.

Det fremgår af rapporten, at KFST i 2022 særligt arbejdet med det digitale område. Tilsynet med digitale platforme er styrket, der er fulgt op på regeringsudspil, gennemført adfærdsanalyser for bedre at forstå forbrugernes ageren, og Konkurrencerådet har behandlet sager, der vedrører digitale platforme. Derudover har styrelsen bidraget til lovgivningsmæssige tiltag. På konkurrenceområdet blev der i 2022 behandlet 73 fusionssager, og truffet afgørelse i 72 fusionssager mod 65 i 2021 og et gennemsnit på 45 afgørelser i perioden mellem 2017 og 2020. Heraf blev to fusioner godkendt med tilsagn. En større fusion, som på det foreliggende grundlag ikke kunne godkendes, blev trukket tilbage.

Konkurrencerådet har i 2022 afgjort fire sager om overtrædelse af konkurrenceloven samt udstedt civile bødeforelæg i yderligere tre sager. Konkurrencerådet har derudover truffet afgørelse i henholdsvis to sager efter betalingslovens $ 63 om betalingsinstitutters adgang til konti hos pengeinstitutter, og to sager om urimeligt høje priser for valutatillæg efter betalingslinslovens 8 122. Der er i 2022 vedtaget og udstedt i alt 14 bøder til virksomheder og fire bøder til fysiske personer for et samlet beløb på ca. 32 mio. kr. Derudover har styrelsen anmeldt fire sagskomplekser til NSK mhp. strafferetlig forfølgning af fysiske personer. De civile domme og ankenævnskendelser, der er afsagt i 2022, har vedrørt formelle spørgsmål. Konkurrenceankenævnet har truffet to afgørelser, og Østre Landsret har afsagt én dom. I alle tre sager fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fuldt medhold. Der verserede pr. 26. januar 2022 en sag ved Konkurrenceankenævnet om overtrædelse af konkurrenceloven. Ved de civile domstole verserer fem sager på konkurrencelovens område.

KFST har offentliggjort en analyse af konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder og har gjort ti analyseartikler om konkurrence- og forbrugerforhold i Danmark. Artiklerne har blandt andet sat fokus på konkurrencen i apotekersektoren, konkurrencesituationen i Danmark generelt og de gavnlige virkninger af en effektiv konkurrence, frivillige kæders onlinepriser, databaseret screening for karteller i offentlige udbud samt forbrugeraktivitet på abonnementsmarkeder. Derudover har styrelsen undersøgt prisudviklingen i Danmark i forhold til udlandet, bl.a. grundet prisoinflationen, mhp.at afdække om virksomhedernes bruttoavancer steg.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Rapport
Udfald:
Rapport
Gå til afgørelsen
Mødedato:

MS2 Invest ApS' erhvervelse af enekontrol over DC-Supply A/S

Transaktionen omfatter, at MS2 Invest ApS' erhverver enekontrol over DC-Supply A/S. I forbindelse med transaktionen forventes en række minoritetsaktionærer at erhverve kapitalandele i DCS Invest A/S. DCS Invest A/S vil fortsat være enekontrolleret af MS2 Invest ApS, der efter transaktionen vil eje majoriteten af kapitalandelene i DCS Invest A/S.

MS2 Invest ApS er et danskejet privat investeringsselskab, der primært investerer i små- og mellemstore danske produktions- og servicevirksomheder. MS2 Invest ApS er bl.a. hovedaktionær i i) Designa Kitchen Group A/S, der er aktive inden for udvikling, produktion og salg af køkkener, bad og garderobeløsninger, ii) Nordic Pet Care Group A/S, der er aktive inden for produktion og salg af foder og artikler til kæledyr, og iii) Norisol A/S, der er aktive inden for teknisk isolering, stillads, facadeløsninger og skibsaptering. DC-Supply A/S producerer, sælger og udlejer mobile containerløsninger til civile og militære formål. DC-Supply leverer specialcontainere, opholdscontainere og tomme containere. Herudover leverer DC-Supply containermoduler samt tilbehør og låse til containere.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Salling Group A/S’ erhvervelse af dele af ALDI Danmark ApS

Transaktionen omfattede, at Salling erhvervede kontrol over dele af ALDI, bestående af 13 af ALDI's butikslokaler i Odense C, Stubbekøbing (under ombygning), Rødbyhavn, Esbjerg N, Viby] , Risskov, Viborg, Skanderborg, Slagelse, Kastrup, Højbjerg, Svendborg og Frederiksberg samt otte af ALDI's butiksprojekter i Vejle, Rødovre, Høje Taastrup, Vallensbæk, Skive, Varde, Randers NØ og København NV.

Salling er en dansk dagligvarekoncern. Salling driver supermarkeder, discountbutikker og hypermarkeder med butikkerne Netto, Føtex og Bilka. Tilsammen ejer Salling over 600 butikker i Danmark bestående af omkring 500 Netto butikker, 107 Føtex supermarkeder og 19 Bilka hypermarkeder. Salling ejer endvidere BR, Flowr, stormagasinerne Salling, Skagenfood A/S og driver franchisekæderne Starbucks og Carl's Jr. i Danmark. Salling indkøber sine varer direkte fra leverandørerne til brug for egne butikker. Distributionen til Sallings butikker sker enten direkte fra leverandørerne, fx mælk fra Arla, eller gennem Sallings centrale varehuse i Århus, Vejle, Køge og Ishøj. Salling har begrænset aktivitet med eksternt engrossalg af dagligvarer. Aktiviteterne relaterer sig primært til engrossalg af TV og andet elektronik samt legetøj. Herudover har Salling aktiviteter med engrossalg af dagligvarer til kantiner og hoteller. ALDI er en dagligvarekæde, der tidligere har haft ca. 187 aktive butikker i Danmark.

ALDI er en del af ALDI Nord, som ud over Danmark er repræsenteret i otte lande; Tyskland, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Holland, Spanien, Polen og Portugal. ALDI Nord er ultimativt kontrolleret af selskabet ALDI Einkauf GmbH & Co. ALDI har indkøbt dagligvarer direkte fra leverandørerne. Indkøbet sker dels via interne rammeaftaler indgået af ALDI Nord, men primært via egne aftaler indgået mellem ALDI og leverandørerne. ALDI distribuerer varerne til sine butikker gennem tre distributionscentre i Danmark. ALDI foretager ikke engrossalg eller distribution til tredjeparter.”

Både Salling og Aldi er aktive inden for indkøb og detailsalg af dagligvarer i Danmark, hvorfor KFST afgrænset de relevante markeder til:

Dagligvareindkøbsmarkedet i Danmark: Det er styrelsens vurdering, at der til brug for denne afgørelse kan tages udgangspunkt i et marked for indkøb af dagligvarer afgrænset til Danmark. Eftersom fusionen ikke gav anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder på et marked for indkøb af dagligvarer, kunne markedsafgrænsningen dog stå åben.

Et marked for detailsalg af dagligvarer afgrænset nationalt til Danmark og lokalt på baggrund af køretider: Det var styrelsens vurdering, at der til brug for afgørelsen kunne afgrænses et marked for detailsalg af dagligvarer fra fysiske dagligvarebutikker som eksempelvis supermarkeder, discountbutikker og større supermarkeder/varehuse (ikke omfattende kiosker, servicestationer og specialforretninger eller online-salg). Styrelsen fandt, at dette havde både en national og en lokal dimension, og at der, skulle tages udgangspunkt i en køretøj i bil på 10 minutter omkring hver af Parternes butikker, idet kørselstiden bl.a. vil afhænge af, om butikken ligger i et by- eller landområde. Den endelige afgrænsning af det relevante marked kunne dog stå åbent da parterne afgav tilsagn.

Samlet peget KFST analyser på konkurrenceproblemer, men Parterne adresseret dette via tilsagn om frasalg af en butik i Frederikshavn, og fremleje af en butik i Stubbekøbing

Myndighed:
Rådet
Regel:
Fusion
Udfald:
Tilsagn
Gå til afgørelsen
Mødedato:

The Consumer Welfare Standard - Advantages and Disadvantages Compared to Alternative Standards - Background Note

Standards in competition policy, such as the consumer welfare standard or the protecting competition standard, are the subject of considerable debate. This paper considers the relative advantages and disadvantages of alternative standards by first identifying their desirable attributes and then assessing several candidate standards against them. This assessment is complex, often leading to significant uncertainty on how each standard ranks in relation to an attribute. Nonetheless, it provides a basis upon which to consider their relative merits. There is unlikely to be a “one-size fits all” solution across jurisdictions, which may choose to weigh attributes differently. The paper also notes that while standards can affect outcomes in competition enforcement, many other factors can also have significant impacts, such as the standard of proof employed.

Myndighed:
OECD
Regel:
Rapport
Udfald:
Rapport
Gå til afgørelsen
Mødedato:

P. Christensen A/S’ erhvervelse af Poul Rasmussen Bilcenter Århus A/S

Transaktionen indebærer, at P. Christensen A/S overtager 100 pct. af aktierne i Poul Rasmussen Bilcenter Århus A/S. P. Christensen A/S´ erhverver dermed enekontrol over Poul Rasmussen.

P. Christensen A/S’ aktiviteter består blandt andet af detailsalg af nye og brugte personbiler, varebiler og lastbiler, detailsalg af reservedele og biltilbehør samt service og reparationsydelser. P. Christensen har forretninger og værksteder i Århus, København, Albertslund, Kolding, Middelfart, Odense, Padborg og Rødekro. P. Christensen er autoriseret forhandler og reparatør af bilmærkerne Mercedes-Benz, Alfa Romeo, Peugeot, Citroën, Hongqi, Jeep, Opel og Fiat. Herudover er P. Christensen autoriseret reparatør af Honda. Poul Rasmussens aktiviteter består ligeledes hovedsageligt af detailsalg af nye og brugte personbiler og varebiler, detailsalg af reservedele og biltilbehør samt service og reparationsydelser. Poul Rasmussen er beliggende i Aarhus. Poul Rasmussen er autoriseret forhandler og reparatør af bilmærkerne Citroën, Mitsubishi, Fiat og Jeep. Herudover er Poul Rasmussen autoriseret reparatør af Subaru.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen
Mødedato:

Polaris Private Equity V K/S’ erhvervelse af Sealing System A/S og Lead Robotics Scandinavia A/S

Transaktionen medfører, at Polaris erhverver 100 pct. af aktiekapitalen i hhv. Sealing System og Lead Robotics gennem BidCo B af 17. januar 2023. Efter transaktionen reinvesterer sælgerne, hvorefter Polaris fortsat vil have en kontrollerende andel af aktiekapitalen i Sealing System og Lead Robotics. Polaris vil dermed erhverve enekontrol over Sealing System og Lead Robotics.

Sealing System er leverandører af komplette pakke- og palleteringsanlæg. Sealing System tilbyder løsninger fra stand-alone pakkemaskiner til kom-plette automatiske fylde-, pakke- og palleteringsanlæg, specialfremstillede værktøjer og integrerede transportsystemer. Lead Robotics er aktiv inden for salg af robotter, software til robotter, værktøjer til robotter, tilbehør til robotter samt servicering af robotter. Polaris er en del af kapitalfonden Polaris Private Equity, som er ejet af institutionelle investorer og rådgives af Polaris Management A/S. Polaris Management A/S rådgiver i alt to aktive investeringsfonde (Polaris og Po-laris IV), som hovedsageligt investerer i danske og svenske virksomheder inden for forskellige forretningsområder, fx Configit, Cepheo, Futur Pen-sion og Link Logistics.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Gå til afgørelsen