Konkurrencebegrænsninger i data-branchen
Efter forhandlinger med Konkurrencestyrelsen valgte en større EDB-virksomhed at ændre adfærd og give brugerne af et skemalægningsprogram adgang til selskabets snitflademodul uden særskilt betaling herfor. Dette var nødvendigt for at sikre interoperabilitet med andre programmer. Styrelsen forfulgte ikke sagen yderligere.
Kommunedatas aftale med Københavns Kommune
Konkurrencerådet fandt ikke, at en aftale mellem Kommunedata (KMD) og Københavnskommune (KK) om salg af KK's IT-afdeling til KMD samt outsourcing til KMD var omfattet af forbuddet i KL § 6 og ej heller var udtryk for misbrug af KMD's dominerende stilling. Outsourcing aftale indeholdte både en 4-årig uopsigelighedsperiode samt en mindstekøbsklausul.
Klager vedr. indsamling af genbrugstøj
Konkurrencestyrelsen meddelte Tåstrup Produktforretning (TP), at styrelsen ikke havde fundet anledning til at viderebehandle en klage fra TP vedrørrende afslag fra tre kommuner til at foretage tøjindsamling. I Svendborg Kommune havde som følge af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4, kompetence til at afvise opsætning af containere, dog var der givet tilladelse til andre hjælpeorganisationer, hvorfor styrelsen havde indskærpet overfor kommunen, at tilladelser skulle udstedet på ens rimelige og saglige kriterier. I Bramming og Brædstrup kommuner blev det oplyst, at det var tilladt at opsætte containere på private arealer som andre hjælpeorganisationer.
Klage over prisdiskriminering
Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at der var tale om prisdiskriminering ved, at den klagende virksomhed skulle betale 12-14% mere for de samme vare end sine konkurrenter. Prisforskellen skulle findes i, at den klagende virksomhed afgav mindre ordre ad hoc, hvor de konkurrende virksomheder afgav rammeordre, hvor der blev indkøbt ½-1 år forbrug af vare, hvorfor de administrative omkonstinger var lavere. Der var derfor intet til hindre for, at den klagende virksomhed kunne opnå samme rabat som de andre, såfremt den klagende virksomhed afgav større rammeordre.
Enhancing the Role of Competition in Regulation of Banks
The banking sector is one of the most closely regulated sectors of OECD economies. A reason advanced for this close regulation is that small depositors cannot compare risks (or have no incentive to do so, because of deposit insurance), so competition would lead banks to take excessive risks. Controls on risk taking are considered essential to ensure that competition between banks promotes efficient outcomes. Public policy concerns focus on how bank failures could affect small depositors, the payments system and the stability of the financial system as a whole. The goal of promoting or preserving competition might conflict with some actions to deal with bank failures, emergency measures or state aid for failing banks or implicit state support for large banks. In most OECD countries bank regulators and competition authorities are jointly responsible for bank mergers, so interaction and coordination between them are necessary. Because of the political and economic sensitivity of the banking sector, it is perhaps not surprising that some countries apply special competition regimes to it. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Enhancing the Role of Competition in the Regulation of Banks which was held by the Working Party n°2 of the Committee on Competition Law and Policy in February 1998. This compilation, which is one of several published in a series named “Competition Policy Roundtables”, is issued to bring information on this topic to the attention of a wider audience.
Competition Policy and Intellectual Property Rights
Long-run benefits from innovation justify granting intellectual property rights (IPRs), even though free copying would yield short-run benefits because products incorporating the intellectual property could be priced close to marginal cost. On the other hand, IPRs can unduly restrict "secondary" innovation or reduce incentives for further innovation. Competition agencies are generally reluctant to second-guess the appropriate breadth of IPRs, and they have not usually interfered with unilateral decisions by IPR holders about their pricing and licensing policies. Competition agencies are more likely to intervene when IPR holders that are actual or potential competitors cross license one another, or when IPR holders adopt licence terms having the effect of increasing the scope or duration of their statutory protection. Licenses may nonetheless be accepted if competition will be greater with the licence, despite its restrictions, than with no licence at all. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on competition issues relating to intellectual property rights which was held by the Committee on Competition Law and Policy in October 1997. This compilation which is one of several published in a series named “Competition Policy Roundtables” is issued to bring information on this topic to the attention of a wider audience.
Dansk Sportsdykker Forbund ctr. Konkurrencestyrelsen
Konkurrencerådet havde i en afgørelse af 26/11-1997 pålagt bladet "Sportsdykkeren" at optage annoncer for "dyk!". Dette blev indbragt Konkurrenceankenævnet, der afviste, at der var pligt til at optage annoncer for en direkte konkurrent. Dette måtte forudsætte helt særlige omstændigheder, hvilket ikke forelå i den konkrete sag. Sagen vedrørte en ældre udgave af konkurrenceloven, men kendelsen gav i mange år anledning til en særlig doktrin om horisontal leveringsnægtelse, hvor det var en direkte konkurrent, der ønskede levering. Her måtte der foreligge helt særlige forhold, førend der kunne indtræde leveringspligt.
Klage over leveringsnægtelse af BYG Datas malerkalkulationsprogram
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning havde klaget over ikke at kunne få leveret en edb-software, nærmere bestemt et malerkalkulationsprogram fra Byggeriet Arbejdsgiveret – BYG Data. KFST meddelelte klager, at styrelsen ikke på det foreliggende grundlag fandt, at Byg Datas leveringsnægtelse udgjorde misbrug af dominerende stilling efter konkurrencelovens § 11. Konkurrencestyrelsen lagde hovedsageligt vægt på, at der fandtes andre lignende kalkulationsprogrammer på markedet, der også kunne anvendes til udregning af tilbud mv. Konkurrencestyrelsen fandt således ikke, at BYG Datas kalkulationsprogram i det væsentligste adskilte sig fra øvrige kalkulationsprogrammer på markedet.
Klage over biomasseaftalen
I forbindelse ned den daværende regerings indgåede ”biomasseaftale” af 14. juni 1993, rettede Konkurrencestyrelsen – på baggrund af en klage fra virksomheden Pindstrup Bioenergi A/S - henvendelse til Energistyrelsen. Konkur-rencestyrelsen anbefalede, at det for at fremme konkurrencen mellem biomasseprodukter, og for at undgå konkurrenceforvridning over for de enkelte biobrændsler, ville være hensigts-mæssigt hvis Miljø- og Energiministeren ved udmøntning af biomasseaftalen gennem pålæg-get i elforsyningslovens § 13, stk.1. nr. 1 og 2, udvidede produktsortimentet til at omfatte an-dre biobrændsler end halm og træflis.
Fritagelsesanmodning for Samkøb K/S II
På baggrund af et afslag på en ansøgning om fritagelse af Samkøb K/S' vedtægter fremsendte Samkøb et forslag til ændringer, som indeholdt et nedsat opsigelsesvarsel. Konkurrencerådet fandt, at efter nedsættelses af opsigelsesvarsel til 6 måneder til udløbet af et regnskabsår, kunne vedtægterne blive tildelt en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1. Fritagelse skete på betingelse af, at Samkøbs regnskabsår følger kalender året.
Danmarks Automobilforhandler Forenings cirkulære om forhandleravance ved salg til andre EU-borgere
På baggrund af en klage henvist fra EU-Kommission fandt Konkurrencerådet, at et cirkulære udsendte af Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Cirkulæret opfordrede bl.a. medlemmer af DAF til at opkræve en højere pris ved salg til kunder med bopæl i udlandet. Cirkulæret opfordrede derfor en samordnet praksis af prisfastsættelse. Konkurrencerådet udstedte påbud til DAF om at udsende et nyt cirkulære hvor opfordringen til den kollektive prisdifferentiering blev trukket tilbage.
Danmarks Automobilforhandler Forenings brugtbilkatalog
I sagen ønskede en brancheforening, hvert kvartal, at udsende et katalog over det forventede prisniveau for forskellige bilmodeller i den kommende 3 måneders periode. Ved beregning af katalogpriserne tages der udgangspunkt i nybilpriserne, der nedskrives på basis af indsamlet oplysninger og markeds-statistikker. Det sidste omfattede bl.a. indsamling af realiseret salgspriser fra 861 udvalgte forhandlere samt overvågning af magasiner og dagblade. Selvom Konkurrencerådet principielt havde indvendinger overfor en brancheforenings udsendelse af vejledende priser anerkendte rådet, at brugtbilmarkedet var stort og uoverskueligt i forhold til mærker, modeller, årgang, størrelse, slitagelse og anvendelse. Prisen blev derfor fastlagt på baggrund af et meget betydeligt paramter, hvorfor en gennemsnitspris, var mindre egnet til at medføre en uniformering. Derudover ville kataloget blive gjort tilgængdelig for alle, herunder tredjepart. Konkurrencerådet konkluderet derfor at kataloget ikke ville begrænse konkurrencen.
DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter
Konkurrencerådet meddelelte Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR), at dennes aftale med andre realkreditinstitutter om adgang til DLR's vurderinger af landejendomme ikke ville blive genstand for indgreb, jf. K § 9. DLR havde et lovbestemt monopol på udstedelse af realkreditobligationer for belåningen af landejendomme i intervallet 45-70% af ejendomsværdien, hvorfor DLR allerede havde foretaget ejendomsvurderinger eller var bedst kvalificeret til at foretage ejendomsvurderinger af landejendomme. Aftalerne ville betyde at mod et gebyr DLR ville give andre realkreditintitutter adgang til DLR's vurderingskorps således at institutterne kunne opnå en besparelse ved kreditvurderingerne af landbrugsejendomme. Rådet fandt derfor at aftalerne ville medføre en effektivitet og dermed en besparelse i långivning hos de andre realkreditinstitutter som ville komme låntagerne til gode.
Canons garantibestemmelser for Canon-printere
Konkurrencestyrelsen valgte at henlægge en klage over udelukkelse af uoriginale blækpatroner til Canons printere fra Caonons produktgaranti. Styrelsen fandt, at producenten af blækpatroner ikke var udelukket for at opnå en kompatibilitets vurdering fra Canon og dermed blive omfattet af Canons produktgaranti. Styrelsen fandt derfor at der ikke var sket forskelsbehandling.
Anmeldelse af lægemiddelgrossisternes rabataftale
Konkurrencerådet fandt, at en samordne praksis om rabatvilkår til apotekerne mellem de tre danske lægemiddelgrossister var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og ikke kunne gives en fritagelse efter KL § 8, stk. 1, idet den samordnede praksis neutraliserede parternes interne konkurrenceparameter på rabatgivning. Konkurrencerådet meddelte derfor de tre lægemiddelgrossister at ophæve den samordnede praksis.
Ritzaus Bureau (Ritzau I)
Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra Cybercity vedrørende Ritzaus Bureaus opsigelse af samarbejdet med Cybercity. Cybercity mente at der enten var tale om misbrug af dominerende stilling, hvilket styrelsen afviste da den ikke fandt, at Ritzau indtog en dominerende stilling på markedet, eller at den nye aftale der var tilbudt var i strid med konkurrencelovens § 6. Styrelsen afviste også det sidste, da styrelsen fandt at betingelserne for levering af nyheder var begrundet i saglige hensyn.
Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere
I sagen havde RBF og Hotel- og Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) indgået "aftale" at ophæve bestemmelser i en kollektiv overenskomst mellem RBF og HORESTA om, at anvisning af løsarbejdere foregik gennem de stedlige offentlige arbejdsformidlingskontorer. Konkurrencestyrelsen fandt ikke at den nye aftale var en aftale, omfattet af konkurrencelovens § 6, idet HORESTA ikke havde tiltrådt denne. Derimod fandt Konkurrencerådet den ældre aftale problematisk og påbød den ophævet. Konkurrenceankenævnet ophævende dog påbudet, idet ankenævnet ikke fandt, at Konkurrencerådet havde haft hjemmel til at træffe den pågældende afgørelse. Sagen blev herefter indbragt for Østre Landsret, der frikendte Konkurrenceankenævnet ved dom af 16/11-2001.
Bindende videresalgspriser og forbud mod videresalg af fiskegrej
Konkurrencestyrelsen fandt, at OTG-Cani havde overtrådt KL § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, ved at udsende breve til sine forhandlere om, at disse skulle bruge de vejledende videresalgspriser som mindstepris, og endvidere at have haft ophørt at give en forhandler rabatter og kun at kunne modtage levering ved kontantbetaling efter at denne forhandler ikke havde overholdt mindsteprisen. Endvidere indgik der en mindstekøbsklausul i forhandler aftalerne og forbud mod videresalg. Styrelsen påbød herefter OTG-Cani at ophøre med at håndhæve de vejledende videresalgspriser og endvidere at ophæve forbuddet mod videresalg. Styrelsen har også pointeret overfor OTG-Cani at det skal stå forhandlerne frit for, at fastsætte de årlige indkøb.
Teknisk binding af brugere af mobiltelefoner
Konkurrencestyrelsen havde modtaget flere henvendelser om mobiludbyderes anvendelse af SIM-lock og operatørlock, som er en teknisk indretning af mobiltelefonen, der binder anvendelsen til en bestemt operatørPå baggrund af flere henvendelser fra mobilkunder valgte KFST at sende et brev til mobiludbyderne på det danske marked, der præciseret reglerne.
Takstfastsættelse for bugsering af skibe
Forsvarsministeriet anmodede Konkurrencestyrelsen om at vurdere, hvorvidt en reduktion af Kystredningstjenestens takster for bugsering af skibe var i overensstemmelse med konkurrenceloven. Der var fra forskellig side fremsat ønske om, at Kystredningstjenestens takster skulle reduceres til samme niveau som Fiskeridirektoratets. Konkurrencestyrelsen vurderede, at en reduktion af Kystredningstjenesten takster for bugsering af skive, og en subsidiering af den pågældende aktivitet, kunne medføre en risiko for konkurrenceforvridning til skade for de private udbydere af bugseringer, i strid med konkurrenceloven.