Konkurrencestyrelsen orienterede Konkurrencerådet om, at styrelsen på baggrund af medieomtale havde foretaget en række kontrolbesøg hos en række virksomheder indenfor el-branchen, idet der var en formodning om, at der foregik en koordinering af tilbudsgivning på el-arbejder. Denne koordinering kunne ske, da medlemmerne af Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) havde adgang til informationerne om bud fra andre medlemmer via ELFO's meldeordning. Det fremgik af det fremskaffede matierale, at virksomhederne tilsyneladende overvågede tilbudsgivningen og sikrede, at opgaverne blev fordelt ligeligt. Desuden fremgik det, at medlemmer var af den opfattelse, at prisen ikke skulle udsættes for unødigt pres. Styrelsen ville herefter forsætte med at strukturerer det indsamlede materiale og videresende det til anklagemyndigheden. Konkurrencestyrelsen var af den opfattelse, at der var basis for en straffesag.

Konkurrencestyrelsen fandt, at opslagsreglen i Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL) favoriserede Ugeskrift for Læger på bekostning af andre medie, idet reglen indeholdte en bestemmelse om, at stillingsopslag først skulle være opslået i Ugeskrift for Læger før den måtte søges. DADL tilkendegav at ville ændre bestemmelse, således at stillingerne også kunne være opslået i andre medier.

12 brancheforeninger indenfor entreprenør- og håndværksområde havde anmeldt deres meldeordninger og andre tilbudsregler. To af foreningerne havde ikke foretaget anmeldelse rettidigt. Konkurrencestyrelsen fandt, at samtlige ordninger havde til virkning at begrænse konkurrence, idet de deltagende virksomheder fik nem adgang til at koordinere tilbudsafgivning. Rådet fandt endvidere ikke ordningerne berettiget til fritagelse jf KL § 8 da betingelserne heri ikke var opfyldt. Konkurrencerådet påbød de 10 af brancheforeninger at ophæver meldeordningerne i henhold til overgangsbestemmelserne. De to brancheforeninger som ikke havde anmeldt rettidigt blev påbudt straks at ophæve deres ordninger. Opsættende virkning indrømmet ved kendelser af 10/5-1999 og nægtet ved kendelser af 26/7-1999. Stadfæstet af ankenævnet 20/1-2000.

Konkurrencestyrelsen fandt, at en vedtægtsbestemt aftageforpligtelse i i/s Sjællandske Kraftværkers (SK) vedtægter var at sidestille med en eksklusivforpligtelse. Bestemmelsen var derfor omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og der kunne derfor ikke afgives en ikke-indgrebserklæring. Bestemmelsen betød at interessenterne ikke måtte producere eller aftage elektricitet fra andre end SK. Dermed blev interessenterne begrænset i deres handlefrihed, og styrelsen vurderede at bestemmelsen gik længere end nødvendigt, hvorfor betingelserne for individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, ikke var opfyldt. Det blev herefter meddelt SK, at bestemmelsen skulle ophæves.

På baggrund af en brevveksling mellem Select Sport og Konkurrencestyrelsen meddelte Select Sport, at de ville optage levering til en sjællandsk sportsforretning. Leveringsnægtelsen var givet på baggrund af, at Select Sport følte sig godt dækket ind i det pågældende område. Konkurrencestyrelsen fandt, at Select Sport indtog en dominerende stilling på markedet, hvorfor leveringsnægtelsen kunne være misbrug af dominerende stilling efter KL § 11.

A/S De Forenede Teglværker (DFT), som var salgskontor for 9 selvstændige teglværker, anmeldte sine vedtægter samt samarbejdsaftalerne imellem salgskontoret og teglværkerne. Konkurrencestyrelsen fandt, at det etablerede samarbejde betød en samordning af teglværkernes adfærd, hvorfor konkurrencen blev begrænset. Vedtægterne og samarbejdsaftalerne var derfor omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og kunne derfor ikke gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9. Aftalerne bevirkede, at der skete en mængdetilpasning, idet DFT havde eneret på markedføring, og at de detalgende teglværker kun havde en stærkt begrænset mulighed for at sælge deres produkter uden om DFT. Styrelsen menter derfor ikke, at der skete en effektivisering af produktionen, hvorfor der ikke kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1. Konkurrencerådet udstedte påbud til DFT om at ophæve aftalekomplekset.

Konkurrencestyrelsen fandt i medfør af konkurrencelovens § 9, at Telias aftale med Sønderjyllands Amt om opstilling og drift af patienttelefonisystemer, ikke faldt ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at aftalen i udgangspunktet var rent kommerciel, og at det eneste aftalevilkår, der kunne påkalde sig konkurrenceretlig interesse, er løbetiden, set i sammenhæng med eventuelle konkurrerende leverandørers manglende mulighed for i aftale-perioden at levere lignende patienttelefonisystemer. Ligeledes blev det lagt til grund, at aftalen ikke normerede eller fastlåste konkurrencen på det øvrige marked eller på anden måde begrænser potentielle konkurrenters muligheder på markedet samt at sygehusene på nærmere betingelser har mulighed for at udtræde af kon-traktsforholdet mod en godtgørelse.

Forstædernes Bank anmeldte to aftaler om finansiering af scootere indgået med en række scooterforhandlere. Forstædernes bank tilbød bl.a. at finansiere privatkunders køb af scootere. Konkurrencestyrelsen meddelte Forstædernes Bank, at aftalerne ikke fandtes omfattet af forbuddet i konkurrenceloven § 6, stk. 1, jf. konkurrenceloven § 9. Konkurrencestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om aftaler af teknisk, kommerciel karakter, der hverken indeholdte mestbegunstigelses-, ikke-angrebs- eller eksklu-sivbestemmelser. Hertil kom, at aftalerne ikke ville kunne have en markedspåvirkning i for-bindelse med finansiering af privatkunders køb af motorkøretøjer.

Klagen fra Tåstrup Produktforretning vedrørte, at virksomheden ikke kunne få adgang til at opstille sine containere til indsamling af genbrugstøj i Rødding Kommune. Endvidere klagede virksomheden over, at den - i modsætning til selskabet Re-Tex ApS - ikke kunne aftage genbrugstøj, der var indsamlet af det kommunale fællesskab Affaldsregion Nord i bl.a. Rødding Kommune. Styrelsen meddelte klageren, at aftalen ikke var omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsninger i konkurrencelovens § 6, stk. 1, da aftaleparternes omsætning ikke overskred 150 mio. kr., jf. konkurrencelovens § 7, stk. 1, nr. 2, og at styrelsen på den baggrund ikke ville foretage sig yderligere

En forhandler klagede over, at Interstudio A/S, som er eneagent for de italienske Kartell me-talmøbler og Flos lamper, havde nedsat rabatten med 20-35 %. På baggrund af omsætningstalle-ne her i landet for Kartell møbler og Flos lam-per og Interstudios oplysninger om leverandører af konkurrerende produkter, fandt styrelsen heller ikke grundlag for at antage, at der forelå dominans på markedet

Danselærer Organisationernes Forening (DOF) klagede over, at Dansk Sportsdanserforbund (DS) havde stillet sig i vejen for, at et hold ty-ske dansere deltog i et af DOF arrangeret dan-sestævne i Sakskøbing. Konkurrencestyrelsen afviste klagen under henvisning til, at DS i det konkrete tilfælde alene har varetaget amatør-sportslige hensyn, og at der således ikke var tale om erhvervsvirksomhed, der ifølge konkurren-celovens § 2 var omfattet af lovens bestemmel-ser.

BG Garanti Forsikringsselskab A/S (BG Garan-ti) indsendte den 7. oktober 1998 en klage til Konkurrencestyrelsen over Dansk Kautionsfor-sikrings-Aktieselskabs (Dansk Kautions) opsi-gelsesvilkår. Konkurrencerådet fandt ikke, at bestemmelsen i § 13, stk. 2 i Dansk Kautions almindelige betingelser for debitor- og eksport-kreditforsikring var i strid med forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1 eller konkurrence-lovens § 11, stk. 1.

Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra en grønlandsk videoforhandler over en leveringsnægtelse af DVD-film fra Metronome Video A/S, idet leveringsnægtelsen virkninger faldt uden for konkurrencelovens geografiske område. Konkret vedrørte adfærden Grønland.

Konkurrencestyrelsen meddelte Kulturministeriet, at man kunne tage ministeriets forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af støtte til efteruddannelse af mu-sikere til efterretning. Herefter afventede Kon-kurrencestyrelsens Musikrådets samlede rede-gørelse samt eventuelle planer om revision af tilskudsreglerne. Sagen startede, da institut for Musik og Kreativitet klagede over Statens Mu-sikråd. Klager fandt, at Musikrådets admini-stration af tilskud til efteruddannelsesområdet var uigennemsigtigt og konkurrenceforvriden-de.

På baggrund af en klage skulle Konkurrencerådet afgøre om Kære Børn a.m.b.a.'s vedtægter var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. I alt 4 bestemmelser skulle undersøge, hvilket var et forbud mod videresalg, vareudvalgets fastsættelse af udsalgspriser, forbud mod dobbelt medlemskab og karanstiden efter udmeldelse. Konkurrencerådet fandt, at forbuddet mod videresalg, vareudvalgets fastsættelse af udsalgspriser og karenstiden for udmeldelse alle var omfattet af KL § 6, stk. 1 og blev derfor påbudt ophævet. Konkurrencerådet fandt derimod, at et forbud mod dobbelt medlemsskab ikke var omfattet, idet der ville opstå en loyalitetskonflikt hos medlemmet over hvilken forenings koncept det skulle følge, hvorfor det opfyldte formålet med indkøbsforeningen. Rådet afviste at Kære Børn havde overtrådt KL § 11, idet rådet ikke var af den opfattelse, at Kære Børn indtog en dominerende stilling på markedet. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 16. december 1998.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) klagede ved brev af 22. juni 1998 til Konkurrencestyrelsen over Andelsfærgeselskabets Læsø a.m.b.a. fastsættelse af færgetakster. Taksstrukturen var indrettet således, at vognmandsforretninger hjemmehørende på Læsø fik en billegere færgetakst end udefra kommende vognmænd. Konkurrencestyrelsen udtalte, at fastsættelse af de differentierede færgetakster var en anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen. Konkurrencestyrelsen anbefalede Læsø kommunalbestyrelse og Andelsfærgeselskabet, at ændre takststrukturen.

Danske Shell A/S og DLG a.m.b.a. anmeldte hver for sig en agentaftale af 1. februar 1994 mellem Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. (DLG) og Shell Oli ApS (Shell) med DLG som agent og Shell som agenturgiver. Parterne var af den opfattelse, at aftalerne ikke var omfattet af forbuddene i konkurrencelovens kapitel 2, allerede fordi der var tale om agentaf-taler. Konkurrencestyrelsen fremsendte – på baggrund af Kommissionens meddelelse fra 1962 vedrørende aftaler med ”handelsagenter og kommissionærer” – en erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9.

Konkurrencestyrelsen fandt, at et anmeldt kalkulationssystem for autolakeringsarbejde var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og kunne derfor ikke gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9.

Systemet, der var anmeldt af Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI), indholdte en vejledende normering FAI-værkstedernes tids- og materiale forbrug samt materialeindkøbspriser.

Systemet indeholdte ingen normering af værkstedernes timepris eller materialeanvancer. Systemet kunne derfor danne referenceramme for de enkelte værksteder, for at bedømme dets effektivitet i henhold til tids- og materialeforbrug og tildels også i henhold til indkøbspris af materialer og kunne derfor effektivisere værkstederne.

Konkurrencestyrelsen fandt derfor, at betingelserne i KL § 8, stk. 1, nr. 1-4, var opfyldt, og derfor derfor kunne meddelse en individuel fritagelse for kalkulationssystemet, hvilket blev meddelt FAI.

Den 16. december 1998 afgav Konkurrencerådet svar på Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) anmeldelse af foreningens vedtægter og etiske regelsæt. DE havde anmodet om en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9 og KL § 11, stk. 4 og subsidiært fritagelse efter KL § 8, stk. 1.

Rådet meddelelte DE at vedtægterne og det etiske regelsæt kunne gives en ikke-indgrebserklæring, pånær vedtægternes § 20, som heller ikke kunne gives en fritgaelse efter KL § 8, stk. 1.

Bestemmelsen indeholdte en indskrænkning i medlemmernes handlemuligheder i forhold til samarbejde med ikke-medlemmer. § 20 indeholdte forbud mod kompagniskab med ikke-medlemmer, forbud mod ansættelse af personer i bestyrelser som ikke var medlemmer af DE, at forbud mod ansættelse af ejendomsmælgere som er medlem af en anden interesseorganisation end DE samt forbud mod at lade sig ansætte hos et ikke-medlem.

Bestemmelse vurderes derfor til at få medlemmer til afstå samarbejde med ikke-medlemmer og dermed begrænse konkurrence væsentligt. Desuden blev det vurderet at DE indtog en dominans på markedet for ejendomsmæglere, idet DE omfattede 90% af registerede ejendomsmælgere.

Rådet meddelte derfor at vedtægterne ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring før end at ovenstående bestemmelse blev fjernet.

På baggrund af sagens karakter og forløb samt afgørelsens indhold fandt Konkurrenceankenævnet ved kendelse af 20/2-2001, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Klagen endte dog med at blive hævet.

Ved anmeldelse af et aftalekompleks vedrørende anvendelse af Autotaks-systemet, der er et edb-system til brug for skadesopgørelse i forbindelse med forsikringsskader på biler, fandt Konkurrencestyrelsen ikke at aftalekomplekset kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, idet betingelserne herfor ikke var opfyldt.

Styrelsen lagde vægt på, at systemet indeholdte vejledende arbejdstids- og afregningspriser for lakeringsarbejde. Dette ville fastlåse de indbyrdes prisforhold imellem værksteder, og gik derfor udover hvad der var nødvendigt for at opnår de effektivitetsfremmende virkninger af systemet, og opfyldte derfor ikke betingelse i KL § 8, stk. 1, nr. 3.

Konkurrencerådet udstedte derfor påbud om, at aftalekomplekset i sin nuværende udformning skulle ophæves.