Konkurrencestyrelsen meddelte Oxford Bis-cuits A/S og Bisca A/S, at en aftale, hvorved Oxford Biscuits solgte din ejendom og fabrik i Hjørring til et nyt dansk selskab Bisca A/S, ikke var konkurrencebegrænsende.

Konkurrencerådet fandt, at et aftale kompleks mellem de to modstående brancheforeninger, Dansk Skovforening og Dansk Træindustri, var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og kunne derfor ikke gives en ikke-indgrebserkæring efter KL § 9. Dette skyldtes, at aftalekomplekset indeholdte bestemmelser om udsendelse af vejledende salgspriser på råtræ, hvilket rådet mente ville uniformere prisen på råtræ. Der kunne heller ikke gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, i aftalekompleksets nuværende form. En vertikal aftale der bliver vedtaget af to horisontale organisationer. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 15. november 1998 med den ændring, at fristen for efterkommelse af påbuddet blev udskudt til den 1. januar 2000. Konkurrencerådet havde fundet, klagernes udsendelse af fælles vejledende priser på råtræ samt udsendelse af grønne respektive gule priser på råtræ er konkurrencebegrænsende, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 1.

Konkurrecerådet meddelte et afslag på Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustris ansøgning om fritagelse for KL § 6, stk. 1, efter KL § 8, stk. 1, af sine vedtagelser vedrørende henholdsvis brug af miljøargumenter ved markedsføring af malevarer og trykfarver og garantiaftale mod rustdannelse. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at vedtagelsen om brug af miljøargumenter ved markedsføring af malevarer og trykfarver pålagde virksomhederne begrænsninger der gik udover hvad der var nødvendigt for at styrke effektiviteten uden at sikre forbrugerne en rimelig andel herved. I hendhold til garantiaftalen mod rustdannelse lagde rådet vægt på, at medlemmerne blev fastlås i deres konkurrenceparameter til ugunst for forbrugerne. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse ved kendelse af 7/12-99.

På baggrund af en klage fra Dansk Tandplejeforening fandt Konkurrencestyrelsen, at Sygeforsikringen Danmarks regler for tilskud til tandbehandling var et udtryk for misbrug af dominerende stilling, jf. KL § 11. Tilskudsreglerne betød, at tandlæger blev favoriserede, idet der kun blev tildelt tilskud til behandling, såfremt det foregik hos en tandlæge, uanset om det var en tandlæge eller en tandplejer, der foretog behandlingen. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 25. november 1998 med den ændring, at påbuddet skulle være efterkommet senest den 1. januar 2000.

Henvendelsen til Konkurrencestyrelsen vedrørte en anmeldelse af Skovdyrkerforeningens (SDF) vedtæger med anmodning om fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1, fra forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Der var tale om vedtæger, indgået før 1. januar 1998. Vedtægterne gav bl.a. mulighed for koordineret salg af medlemmernes skovprodukter, omfattende dels råtræ og dels juletræer og pyntegrønt. Selvom SDF ikke havde anmodet om en ”ikke-indgrebserklæring”, blev det meddelt foreningerne, at der kunne givet en sådan erklæring i forhold til konkurrencelovens § 9. Konkurrencestyrelsen begrundede dette med, at foreningernes fælles salg udgør en relativ beskeden andel af den samlede omsætning af henholdsvis råtræ og juletræer/pyntegrønt, hvorfor det ikke kunne anses at være af betydning for den virksomme konkurrence på det relevante marked og derfor ikke er i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3. Idet betingelserne for at opnå en ikke-indgrebserklæring var til stede, tog Konkurrencestyrelsen ikke stilling til anmodningen om en fritagelse i henhold til konkurrencelovens § 8, stk. 1.

Konkurrencestyrelsen meddelte FDB og MD Foods en ikke-indgrebserklæring i henhold til konkurrencelovens § 9 for parternes samar-bejdsaftale vedrørende levering af mælkepro-dukter. Aftalen indeholdte bl.a. bestemmelser om pligt for FDB til at købe minimumsmænger og havde en løbetid på et år. Konkurrencesty-relsen, FDB og MD Foods indgik forud for erklæringen i forhandlinger, der medførte, at FDB og MD Foods ændrede og fjernede nogle bestemmelser i parterners samarbejdsaftale.

På baggrund af offentlige udtalelse i dagspressen om en gensidig aftale mellem DR og TV2 om ikke at ville generhverve rettighederne til dansk fodbold fra TV3 fandt Konkurrencestyrelsen at der forelå en overtrædelse af KL § 6, stk. 1. Styrelsen indskærpede derfor overfor TV-stationerne forholdet, herunder at de kunne ifalde bødeansvar. DR og TV2 havde dog ophævet aftalen, da Kulturministeriet havde henvendt sig for at få en forklaring, hvorefter styrelsen valgte ikke at forfølge sagen yderligere.

Konkurrencerådet vedtog, at bestemmelsen i NESA as leveringsbetingelser om forbud mod videresalg af el, ikke var som følge af offentlig regulering, og var derfor omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Desuden var betingelserne for individuel fritagelse ikke til stede. Dette blev meddelt NESA. Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets afgørelse af 25. novebmer 1998 og hjemviste sagen til fornyet behandling, idet ankenævnet fandt, at der forelå et "fortolkningsproblem" i sagen, som Konkurrencerådet først måtte tage stilling til. Det er uklart hvad dr siden er sket i sagen.

Konkurrencerådet fandt, at det var misbrug af dominerende stilling, at B&O ikke ville levere til 8 Merlin-forretninger samt Electronic World. Det blev derfor udstedt påbud til B&O om at levere til de 9 forretninger på B&O's almindelige vilkår. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørlese af 25. november 1998 med den ændring, at påbuddet til Bang & Olufsen A/S om at sælge selskabets produkter til de 9 forretninger, der var omfattet af henvendelsen af 22. december 1997 fra Merlin A/S, på selskabets sædvanlige vilkår skulle begrænses til at angå de forretninger, som opfyldte omsætningskravet, og blev betinget af, at forretningerne var indrettet i overensstemmelse med de indretningskrav, som B&O kan stille. Både markedsafgrænsning og dominanskonklusion må i dag anses for forkerte.

Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra Hartmann Books Ltd. over leveringsnægtelse fra Jurist- og Økonomforbundets forlag. Konkurrencestyrelsen lagde vægt på, at Jurist- og Økonomforbundets forlag ikke indtog en dominerende stilling på markedet for juridisk og økonomisk faglitteratur. Styrelsen lagde endvidere vægt på, at levering uden boghandlerrabat var forlagets sædvanlige vilkår til udenlandske boghandlere, og at sagen i øvrigt var af begrænset økonomisk betydning.

På baggrund af en klage fandt konkurrencestyrelsen, at Bornholms Kørelærerforenings medlemsbestemmelser var i strid med KL § 6, stk. 1. Bestemmelserne indeholdte blandt andet krav om, at medlemmerne skulle tage en bestemt mindstepris samt begrænsninger i markedsføringen. Fravigelse herfra ville medføre eksklusion og dermed udelukkelse fra foreningens manøvrebane som var den eneste på Bornholm. Konkurrencestyrelsen fandt endvidere, at lignende bestemmelser om mindstepriser og begrænsningen af markedsføring fandtes blandt så stor en del Dansk Kørelærer-Unions medlemmer at de til sammen havde en konkurrencebegrænsende virkning. Konkurrencerådet meddelte herefter et påbud til Bornholms Kørelærerforening om de indgåede aftaler om prisfastsættelse og annoncering var i strid med KL § 6, stk. 1, og skulle ophæves. Endvidere meddelte Rådet Dansk Kørerlærer-Union at foreningen skulle afholdes sig fra, at anbefale bestemte priser for forskellige ydelser.

Konkurrencestyrelsen fandt, at OTG-Cani havde overtrådt KL § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, ved at udsende breve til sine forhandlere om, at disse skulle bruge de vejledende videresalgspriser som mindstepris, og endvidere at have haft ophørt at give en forhandler rabatter og kun at kunne modtage levering ved kontantbetaling efter at denne forhandler ikke havde overholdt mindsteprisen. Endvidere indgik der en mindstekøbsklausul i forhandler aftalerne og forbud mod videresalg. Styrelsen påbød herefter OTG-Cani at ophøre med at håndhæve de vejledende videresalgspriser og endvidere at ophæve forbuddet mod videresalg. Styrelsen har også pointeret overfor OTG-Cani at det skal stå forhandlerne frit for, at fastsætte de årlige indkøb.

Konkurrencestyrelsen havde modtaget flere henvendelser om mobiludbyderes anvendelse af SIM-lock og operatørlock, som er en teknisk indretning af mobiltelefonen, der binder anvendelsen til en bestemt operatørPå baggrund af flere henvendelser fra mobilkunder valgte KFST at sende et brev til mobiludbyderne på det danske marked, der præciseret reglerne.

Forsvarsministeriet anmodede Konkurrencestyrelsen om at vurdere, hvorvidt en reduktion af Kystredningstjenestens takster for bugsering af skibe var i overensstemmelse med konkurrenceloven. Der var fra forskellig side fremsat ønske om, at Kystredningstjenestens takster skulle reduceres til samme niveau som Fiskeridirektoratets. Konkurrencestyrelsen vurderede, at en reduktion af Kystredningstjenesten takster for bugsering af skive, og en subsidiering af den pågældende aktivitet, kunne medføre en risiko for konkurrenceforvridning til skade for de private udbydere af bugseringer, i strid med konkurrenceloven.

Konkurrencestyrelsen meddelte Herning Kommune og Café Garibaldi at en bestemmelse i deres lejekontrakt skulle ophæves. Ifølge bestemmelsen måtte Herning Kommune ikke give lov til udeservering på en større og afgrænset del af Herning Torv uden at forlange prisniveauet skulle matche de andre restauratører. Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets afgørelse af 22. oktober 1998, idet ankenævnet ikke mente vilkåret var omfattet af konkurrencelovens § 6. Herning Kommune var ejer af området, og kunne som følge heraf legalt påtage sig (rimelige) indskrænkninger i dets fremadrettet råderet.

LR Plast A/S anmeldte den 9. juni 1998 en af-tale med Risø Forskningscenter om leje af et 10 MeV elektron-acceleratoranlæg af Risø Forskningscenter i tre år fra 31. oktober 1997. Konkurrencerådet fandt på det foreliggende grundlag, at aftalen mellem LR Plast A/S og Forskningscenter Risø om leje af et elektronaccelera-tor anlæg ikke kunne anses at begrænse konkurrencen i strid med forbuddet i konkurrencelovens § 6. Rådet har derfor meddelt anmelder den ansøgte erklæring om ikke-indgreb i med-før af konkurrencelovens § 9. Konkurrencerådet fandt endvidere grundlag for at meddele LR Plast A/S den ønskede erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 11 stk. 4.

Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning havde klaget over ikke at kunne få leveret en edb-software, nærmere bestemt et malerkalkulationsprogram fra Byggeriet Arbejdsgiveret – BYG Data. KFST meddelelte klager, at styrelsen ikke på det foreliggende grundlag fandt, at Byg Datas leveringsnægtelse udgjorde misbrug af dominerende stilling efter konkurrencelovens § 11. Konkurrencestyrelsen lagde hovedsageligt vægt på, at der fandtes andre lignende kalkulationsprogrammer på markedet, der også kunne anvendes til udregning af tilbud mv. Konkurrencestyrelsen fandt således ikke, at BYG Datas kalkulationsprogram i det væsentligste adskilte sig fra øvrige kalkulationsprogrammer på markedet.

I forbindelse ned den daværende regerings indgåede ”biomasseaftale” af 14. juni 1993, rettede Konkurrencestyrelsen – på baggrund af en klage fra virksomheden Pindstrup Bioenergi A/S - henvendelse til Energistyrelsen. Konkur-rencestyrelsen anbefalede, at det for at fremme konkurrencen mellem biomasseprodukter, og for at undgå konkurrenceforvridning over for de enkelte biobrændsler, ville være hensigts-mæssigt hvis Miljø- og Energiministeren ved udmøntning af biomasseaftalen gennem pålæg-get i elforsyningslovens § 13, stk.1. nr. 1 og 2, udvidede produktsortimentet til at omfatte an-dre biobrændsler end halm og træflis.

På baggrund af et afslag på en ansøgning om fritagelse af Samkøb K/S' vedtægter fremsendte Samkøb et forslag til ændringer, som indeholdt et nedsat opsigelsesvarsel. Konkurrencerådet fandt, at efter nedsættelses af opsigelsesvarsel til 6 måneder til udløbet af et regnskabsår, kunne vedtægterne blive tildelt en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1. Fritagelse skete på betingelse af, at Samkøbs regnskabsår følger kalender året.

På baggrund af en klage henvist fra EU-Kommission fandt Konkurrencerådet, at et cirkulære udsendte af Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Cirkulæret opfordrede bl.a. medlemmer af DAF til at opkræve en højere pris ved salg til kunder med bopæl i udlandet. Cirkulæret opfordrede derfor en samordnet praksis af prisfastsættelse. Konkurrencerådet udstedte påbud til DAF om at udsende et nyt cirkulære hvor opfordringen til den kollektive prisdifferentiering blev trukket tilbage.