Konkurrencestyrelsen meddelte organisationen af Bager- og Konditormestre i Danmark, at styrelsen ikke fandt anledning til at gå videre med organisationens klage over fastsættelsen af det bidrag, som organisationens medlemmer betalte til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bidraget blev opkrævet i medfør af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, som administreredes af Socialministeriet.

Sagen vedrørte en uopsigelig lejekontrakt for Ikast Kommune (udlejer), der gjaldt i 10 år fra lejemålets ikrafttræden. Konkurrencestyrelsen fandt, at den af dem indgåede lejekontrakt indeholdte konkurrencebegrænsninger, der faldt ind under forbuddet i konkurrenceloevns § 6, stk. 1. Parterne meddeltes en ikke-indgrebserklæring i medfør af samme lovs § 9.

På baggrund af en klage fra en lokal EDC-ejendomsmælgere fandt Konkurrencestyrelsen, at en aftale imellem henholdsvis 7 advokatvirksomheder om at boykotte en lokale EDC-mægler i Kalundborg, Jyderup og Gørlev, og 3 advokatvirksomheders boykot af en lokal EDC-mægler i Vejen, var konkurrencebegrænsende, og derfor omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Styrelsen fandt dog, at de to boykotaftaler var omfattet af bagatelgrænsen i KL § 7, stk. 1, hvorfor aftalerne var undtaget for forbuddet.

Codan Forsikring havde indgået en række forsikringsaftaler med Djøf, Dansk Sejlunion, Danmarks Jærgerforbund og Landsforeningen LEV. Aftalerne giver organisationernes medlemmer mulighed for at tegne forsikringer på særlige vilkår. I vurderingen af aftalerne har styrelsen lagt særlig vægt på, at aftalerne er frivillige formedlemmerne, og at medlemmerne således ikke er begrænset med hensyn til tegning afforsikringer i andre forsikringsselskaber i form af mestbegunstigelsesklausuler eller lignende. Endvidere havde styrelsen tidligere godkendt identiske aftaler.

Eurotag A/S, der var importør af udenlandske tagpapprodukter, havde forgæves forsøgt at blive medlemaf Tagpapbranchens Oplysningsråd (herefter TOR), men var blevet afvist. Som begrundelse var der henvist til at TOR, jf. dets vedtægter, var en forening for danske tagpapproducenter. TOR udgiver en rækkeanvisninger om tagdækning i Danmark, der i vid udstrækning bruges af arkitekter og ingeniører. Jf. vedtægterne er TORs formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membraner og folier. Styrelsen afviste klagen, idet denne ikke mente at de indklagede Icopal og Phønix ikke havde udvist nogen misbrug af den dominerende stilling. I stedet måtte parterne afgøre deres uoveretemmelser ved civilt søgsmål. På baggrund heraf henviste parterne bag TOR senere (31/5-2017) til at styrelsen havde godkendt TOR og der ikke kunne gribe ind over dette.

Konkurrencerådet fandt, at en standardaftale om levering af slagtekyllinger mellem producenterne og Danpo, ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9, da aftalen var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Baggrunden for dette var, at 80% af leverandørerne var forpligtet til at levere i mindst 5 år, hvilket begrænsede mobiliteten på markedet. Konkurrencerådet fandt dog, at betingelserne for individuel fritagelse var til stede. Rådet lagde vægt på, at aftalen bidrog til at styrke effektiviteten fordi partnerne kunne foretage langsigtede investering og at det ansås for en gevinst for de danske forbrugere, at Danpo kunne konkurrere mere effektivt på det internationale markedet.

Although airlines have long sought to enter alliances with one another, the last decade has seen an important new development - the crystallisation of internation al airline alliances around a small number of major airline groupings. The scope and nature of these alliances differ, but there is a tendency towards deeper alliances involving co-operation on all aspects of the airline business. These super-alliances are coming as close to actual mergers as aviation’s Byzantine regulations allow, raising fundamental questions for competition policy-makers and enforcers. Alliances have the potential both to enhance the level and quality of services offered to consumers and, at the same time to significantly restrict competition. Why do airlines seek to enter such alliances? What are the benefits to the airlines or consumers? How do alliances restrict competition? What is the role played by frequent-flyer programmes and other loyalty schemes? What remedies should competition authorities consider to alleviate the harmful effects of alliances? What is the appropriate role for international co-operation between authorities? This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Airline Mergers and Alliances which was held by the Committee on Competition Law and Policy in October 1999. It is published under the responsibility of the Secretary General of the OECD to bring information on this topic to the attention of a wider audience. This compilation is one of several published in a series entitled "Competition Policy Roundtables".

På baggrund af en klage fra Unigroup ApS over en skrivelse fra Apoteam A/S til de tilsluttede apotekter fandt Konkurrencestyrelsen, at meddelserne var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Meddelserne indeholdte en påmindelse om, at kun mærkevare optaget i Apoteams sortiment kunne indeholdes i apotekernes soriment. Konkurrencestyrelsen slog fast, at efter EU-praksis var meddelserne stadig omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, selvom disse var fremkommet efter indgåelsen af samarbejdet og var ensidige. Konkurrencerådet meddelte Apoteam et påbud om, at tilkendegivelserne overfor de tilsluttede apoteker skulle tilbagekaldes.

Konkurrecestyrelsen fandt, at en annonceaftale imellem Danske Dagblades Forening og Danske Reklamebureauers Brancheforening indholdte bestemmelse der var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og kunne derfor ikke gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9. Det omhandelde aftalens bestemmelser om forskellige reguleringsbeløb og kollektiv og ensidig ansvarsfraskrivelse. Reguleringsbeløbene omfattede dagbladenes forpligtelser til at anvende faste (evt. maksimale) godtgørelser (kontantrabatter og rentetillæg) for 1) overholdelse af bestemte betalingsfrister, 2) abonnement på bestemte ordninger for informationsudveksling og 3) indlevering af færdigt materiale. Desuden indeholdte aftalekomplekset en begrænset muligheden for at aftale prisregulering de seneste 3 uger førannonceindrykning. Konkurrencerådet meddelte derfor parterne et påbud om at ophæve ovenstående bestemmelser. Herefter ville aftalekomplekset kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9.

Zurich Forsikring anmodede om en ikke-indgrebserklæring, subsidiært fritagelse. Konkurrencerådet fandt ikke, at aftalen var omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, og at derfor kunne meddeles ikke-indgrebserklæring. Konkurren-cerådet lagde vægt på, at der var tale om en vertikal aftale primært af teknisk, kommerciel karakter, at aftalen ikke havde markedspåvirk-ning fsva. markedet for formidling af private forsikringer. Konkurrencerådet lagde endvidere vægt på parternes position på markedet, herun-der særligt at ZF var en (mindre) aktør på aktør på de pågældende markeder, og ingen af de 14 forskellige pengeinstitutter havde en markeds-andel på over 1,5 % på landsplan.

Konkurrencestyrelsen meddelte Aarhus Grov-vareforening amba, at selskabets vedtægter var omfattet af konkurrencelovens § 5 (undtagelse af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden for samme virksomhed eller koncern).

Forsikringsselskabet Codan (Codan Forsikring) anmeldte en samarbejdsaftale indgået med Ældre Sagen. Konkurrencestyrelsen fandt, at afta-len efter de forhold, som Konkurrencerådet havde kendskab til, ikke faldt ind under for-buddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvorfor der kunne gives en erklæring om ikke-indgreb efter lovens § 9. Der blev lagt vægt på, at afta-len ikke havde en sådan markedspåvirkning, at der var tale om konkurrencebegrænsninger omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1, og at Codan Forsikring ikke indtog en dominerende stilling på det relevante marked.

I sagen bedømte Konkurrencestyrelsen som led i det løbende tilsyn med samtrafikaftaler på teleområdet en bestemmelse om takstsamarbejde i en samtrafikaftale mellem Sonofon og Mobilix. Samtrafikaftalen indeholdte en bestemmelse om samtaksering, hvorefter parterne forpligtede sig til, at slutbrugertaksten ved opkald mellem de to teleselskaber skulle være lig med eller mindre end ved opkald til Tele Danmarks net. Selskaberne ville således være forhindret i at afkræve højere slutbrugerpriser mellem hinandens net end ved opkald til Tele Danmarks net, selvom de interne, bagvedliggende omkostninger måtte tilsige dette. Konkurrencestyrelsen meddelte derfor Telestyrelsen, at den omhandlede bestemmelse var i strid med konkurrencelovens § 6. Telestyrelsen meddelte herefter parterne, at bestemmelsen skulle ophæves.

Sagen vedrørte en klage indgivet af Odense kommune mod Coloplast Danmark A/S og Astra Tech A/S. Sagen omhandlede priserne på coatede engangskatetre. Det fandtes, at der ikke på det foreliggende grundlag hverken kunne statueres brud på konkurrencelovens § 6, stk. 1 om indgåelse af konkurrencebegrænsede aftaler, og at Astra Tech A/S ikke havde overtrådt forbuddet i konkurrencelovens § 11, stk. 1, vedrørende misbrug af dominerende stilling.

Konkurrecestyrelsen meddelte Dagrofa-koncernen, at dens nye kædeaftaler med kæderne Spar og Super Spar, kunne gives en fritagelse fra forbuddet i KL § 6, stk. 1, efter KL § 8, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at aftalen var stort set identisk med de tidligere aftaler (se rådsmøde 29/9-99), bortset fra et ændret opsigelsesvarsel i aftalerne.

Konkurrencestyrelsen har afvist at behandle klage over Udenrigsministeriet. Aftalen mellem Kraks Forlag og Udenrigsministeriet er indgået efter afholdelse af udbud, og derved ikke anledning til at antage, at denne strider mod konkurrencelovens §§ 6 og 11.

Henvendelsen vedrørte eksistensen af lokale aftaler i Horsens-området omfattende henholdsvis salæraftaler omfattende faste priser på bestemte advokatydelser, pointsystem for kuratoropgaver, samt aftale mellem advokater og ejendomsmæglere i Horsens-området omkring arbejdsdelingen (advokaters undladelse af ejendomsformidling/ejendomsformidlernes undladelse af skødeskrivning). For at vurdere hvorvidt aftalerne var i strid med Konkurrencelovens § 6, stk. 1, indhentede styrelsen redegørelser fra samtlige advokat- og ejendomsformidlingsvirksomheder med postadresse 8700 Horsens. Styrelsen vurderede, at aftalerne ikke var i strid med Konkurrencelovens § 6, stk. 1.

Styrelsen fandt ikke tegn på, at Zealand care A/S havde indgået aftaler i strid med konkurrenceloevns §6. Ydermere fandtes det, at der ikke var indgået aftaler der favoritiserede leverandører, der skulle tilhøre ejerkredsen i selskabet.

Sagen vedrører anmeldelse fra Danske Trælast af en række aftaler indgået i forbindelse med overdragelse af trælasthandler og byggemarkeder. Alle aftalerne indeholdte konkurrenceklausuler. Konkurrenceklausulerne var imidlertid udløbet, hvorfor Styrelsen ikke fandt anledning til at behandle anmeldelsen af aftalen. Anmelder accepterede løsningen.

Konkurrencestyrelsen har afgjort 10 sager om klausuler pålagt i forbindelse med, at Danske Trælasts har afhændet bygninger som tidligere har været anvendt til trælast eller byggemarked. De anmeldte klausuler indeholder forbud mod, at køber i en bestemt periode efter overtagelse af ejendommen kan anvende denne til trælast eller byggemarked. De anmeldte klausuler forhindrer køber i at udnyt-te netop de pågældende ejendomme til bestemte formål. Klausulerne har derfor karakter af rådighedsindskrænkning i et materielt aktiv. Efter Konkurrencestyrelsens opfattelse kræver etable-ring af trælastvirksomhed ikke store investeringer i materiel og fysiske rammer eller særlig infra-struktur. Det er derfor styrelsens vurdering, at de pågældende klausuler ikke begrænser købernes adgang til markedet. Styrelsen har derfor meddelt Danske Trælast, jf. konkurrencelovens § 9, at styrelsen ikke finder, at der ved aftalerne foreligger en sådan markedspåvirkning, at der er tale om konkurrencebegrænsninger omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.