Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at der kunne gives en individuel fritagelse fra forbuddet i KL § 6, stk. 1, efter KL § 8, stk. 1, for Den Danske Presses Fællesindkøbs-Forening (DPF)'s vedtægter. Vedtægterne indeholdte en indkøbspligt for DFP's medlemmer, således at hele medlemmes forbrug af papir skulle indkøbes gennem foreningen. Desuden indeholdte vedtægter en bindingsperiode på 2-3 års varighed. Styrelsen fandt, at disse to betingelser i kombination begrænsede andre leverandørers mulighed for at anvende pris som et konkurrenceparameter. Desuden fandt styrelsen, at de to betingelser var unødvendig restriktive, hvorfor betingelsen i KL § 8, stk. 1, nr. 3, ikke var opfyldt. Konkurrencerådet udstedte påbud til DPF om at ophæve de to bestemmelser. DPF indtog endvidere end dominerende stilling, hvorfor det kan diskuteres om adfærden kunne have karakter af misbrug af dominerende stilling.

Ved anmeldes af Taksatorringens foreningsvedtægter fandt Konkurrencestyrelsen, at der kunne gives en individuel fritagelse fra forbuddet i KL § 6, stk. 1, efte KL § 8, stk. 1, dog skulle opsigelsesvarslet ændres til 6 måneder. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på at det lettede mindre forsikringsselsakbers adgang til markedet og dermed øgede udbuddet af automobilforsikringer.

Ved SEAS Transmission A/S' anmeldelse af to bestemmelser i en aktionæroverenskomst fandt Konkurrencestyrelsen, at de to bestemmelser var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. De to bestemmelser omfattede dels en aftagepligt for aktionærerne samt et forbud imod at levere strøm i en anden aktionærs forsyningsområde, hvilket er en markedsdeling. Konkurrencerådet fandt, at der ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9, hvorfor der blev udstedt påbud om ophævelse af den gældende bestemmelse. Det fremgår ikke af afgørelsen, at der blev truffet endelig afgørelse om aftagerpligten, men der henvises til en tidligere afgørelse, og at denne bestemmelse vil blive sidestillet med bestemmelsen i den tidligere afgørelse.

Landsrepræsentationen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser klagede over Post Danmarks prisforhøjelser på omdeling af distriktsblade og ugeaviser, idet man anså disse som udtryk for et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 11. KFST fandt ikke, at dette var tilfældet, da styrelsen ikke mente, at Post Danmark have anvendt urimeligt høje priser eller prismæssigt diskrimineret mellem by‐ og landområder. Baggrunden herfor er for det første, at der er fri adgang til markedet og ingen hindringer for at etablere konkurrerende virksomhed, at der er adskillige konkurrenter, at den største konkurrent ifølge eget udsagn er næsten landsdækkende, og at de takster, der anvendes af Post Danmark, skal dække de med distributionen forbundne omkostninger og ikke må subsidieres fra enerets‐ og befordringspligtsområdet, at de foretagne prisforhøjelser skal ses over en flerårig periode, og at der ikke er noget urimeligt i at opkræve forskellige takster i områder, hvor distributionsomkostningerne tilsiger prisforskelle.

Ved Konkurrencerådets genvurdering af Elinstallatørernes Landsorganisation ELFO's nye tilbudsregler i henhold til en meldeordning fandt rådet, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, på betingelse af at anmeldelse af licitationsbud ikke måtte ske før licitationspunktet, og at den forudgående anmeldelse af underhåndsbud reduceredes til maksimalt 2 arbejdsdage for afgivelse. Ankenævnet ophævet vilkåret i Konkurrencerådets afgørelse af 28. april 1999 om, at anmeldelse af licitationsbud ikke måtte ske før licitationstidspunktet. Konkurrenceankenævnets formand tillagde i medfør af konkurrencelovens § 20, stk. 4, klagen opsættende virkning i en måned. I en senere sag (18/12-2013) synes styrelsen at have strammet vurderingen, idet en lignende meldeordning ikke kunne fritages.

DSB og de regionale busselskaber ansøgte om en individuel fritagelse af en standardaftale om takstsamarbejde mellem DSB og de enkelte busselskaber efter KL § 8, stk. 1. Konkurrencestyrelsen fandt, at betingelser for en fritagelse efter KL § 8, stk. 1, var tilstedet, dog skulle de sikres, at ingen busselskaber kunne udelukkes for at komme med i aftalekomplekset og at aftale komplekset skulle revuderes løbende, da nye elektroniske systemer indenfor de nærmeste år ville muliggøre en takstfastsættelse uden koordinering af trafikselskabernes og DSB's takster. Konkurrencerådet meddelte derfor partner, at aftalen var fritaget for KL § 6, stk. 1, såfremt at alle kollektive trafikselskaber i Danmark kunne få adgang til deltagelse på de fastsatte vilkår som skulle være åbne og ikke-diskriminerende.

Konkurrencerådet fandt ikke, at der kunne gives en ikke-indgrebserklæring fra forbuddet i KL § 6, stk. 1, efter KL § 9, for en interessentskabsaftale for Brændstoflageret Københavns Lufthavn I/S, da den indeholdte bestemmelser der var omfattet af KL § 6, stk. 1. Rådet fandt endvidere, at da aftalen indeholdte en række betingelse for nye brændstofleverandører for at kunne anvende hydrantanlægget, herunder krav om optagelse i interssentsakbet, var aftalen ikke omfattet af Kommissionsmeddelse om samarbejde mellem virksomheder af 29. juli 1968. Konkurrencerådet fandt dog, at aftalen opfyldte betingelserne for opnå en individuel fritagelser efter KL § 8, stk. 1, nr. 1-4. Rådet lagde vægt på, at det styrkede effektiviteten ikke at være afhængig af tankvognstog, og at dette ville komme forbrugerne til gode. Aftalen gik heller ikke længere end nødvendigt, og rådet var af den opfattelse, at alle potentielle konkurrenter var så velfunderet, at der var friadgang for optagelse i interessentskabet. Konkurrencerådet meddelte derfor interessentskabet, at aftalen var fritaget for forbuddet i KL § 6, stk. 1, efter KL § 8, stk. 1.

Digitalisation of information content and communication channels is bringing countries closer to the point where any information or entertainment content can be delivered down any communication channel. This convergence is breaking down the dividing lines between broadcasting, information technology and the media and has lead to an unprecedented wave of mergers. This roundtable explored the implications of these developments for broadcasting regulation and competition enforcement. The technological processes of convergence are likely to have parallels in convergence of regulatory regimes. Broadcasting forms, such as television, that once received special treatment are increasingly regulated like other media. Competition concerns focus on access to the high bandwidth link to consumers (including the customer premises equipment or "set top box") and on access to key content, such as certain sporting events. Vertical arrangements or mergers between holders of these two types of bottlenecks and other firms in the broadcasting chain raise interesting and difficult challenges. How competition and regulatory authorities manage these bottlenecks is decisive for determining the degree of competition that will emerge in the long-run. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Regulation and Competition Issues in Broadcasting in the light of convergence which was held by the Working Party n°2 of the Committee on Competition Law and Policy in October 1998.

Ved skrivelse af 17. december 1997 klagede advokat Anne Troelsen på vegne af Dansk Journalistforbund over Konkurrencerådets afgørelse af 20. november 1997, hvorved Konkurrencerådet fandt, at der skulle indledes forhandling i henhold til § 11 i den dagældende konkurrencelov med henblik på tilbagekaldelse af Dansk Journalistforbunds "Vejledende vilkår for freelance journalistik". Konkurrencerådet bemyndigede samtidig Konkurrencestyrelsen til, jf. konkurrencelovens § 12, stk. 1, at meddele påbud om tilbagekaldelse, såfremt forhandlingerne ikke førte til dette resultat. Klageren påstod afgørelsen ophævet. Konkurrencerådet påstod modsætningsvis afgørelsen stadfæstet. Konkurrenceankenævnet afsagde d. 16. juli 1998 delkendelse om aktindsigt. Klager fik efterfølgende aktindsigt i ekstraherede og anonymiserede svar på Konkurrencerådets rundspørgeundersøgelse. Ankenævnet ophævede rådets oprindelige afgørelse ved kendelse af 24/4-1999, idet nævnte ikke fandt, at konkurrenceloven regulerede spørgsmålet. Mere konkret valgte ankenævnet at sidestille freelance journalister med ansatte, således at fx fagforeninger kunne udstede vejledende salærtakster. Kendelsen var dog forholdsvis konkret, således at det specifikt mente, at de omfattede freelancere udførte samme arbejde som ansatte og derfor reelt fungerer som sådanne. Princippet er ikke opretholdt i senere kendelser (se fx kendelse af 30/1-2002 – Dansk Journalistforbunds kampskridt), men indikerer, at lønmodtagerstatus må afgøres konkret, og at visse former for selvstændig erhvervsaktivitet kan rummes under dette, og derved konkurrencelovens § 3.

En parallelimportør af medicin, Cimilar A/S, klagede over, at fire andre parallelimportører på det danske marked (Orifarm A/S, Paranova A/S, PharmaCoDane ApS og Polyfar-ma/Farmagon A/S) havde koordineret deres priser med det angivelige formål at holde Cimi-lar ude af markedet (og dermed overtrådt kon-kurrencelovens § 6). Konkurrencestyrelsen an-førte, at prisdannelsen på indbyrdes konkurre-rende lægemidler i høj grad er påvirket af sundhedsmyndighedernes regulering af læge-middelmarkedet. En gennemgang af de fakti-ske forhold viste således, at der nok eksistere-de en ensartet prisadfærd blandt parallelimpor-tører af medicin, men at den ensartede adfærd i altovervejende grad kunne forklares ud fra de særlige, offentligt fastsatte rammer for afsæt-ningen af lægemidler i Danmark.

Mariager Fjords Bedriftssundhedscenter af 1981 ApS har ved brev af 12. januar 1999 klaget over, at BST Foreningen som eneste udbyder af lovpligtige efteruddannelseskurser for BST-ansatte diskriminerer mellem medlemmer og ikke-medlemmer ved at forlange 18-19% mere for kursusdeltagelse for ikke-medlemmer. Centret har endvidere klaget over, at Arbejdstilsynet de facto ikke giver mulighed for at få godkendt konkurrerende udbydere, idet tilsynet ikke har udsendt retningslinjer for godkendelse af kursusudbydere. Styrelsen har i afgørelsen af 15. april meddelt klager, at styrelsen ikke finder, at de pågældende forhold er omfattet af konkurrencelovens § 11, stk. 1.

Ved brev af 7. januar 1999 har Horsens Internetcafé I/S klaget over, at Horsens Kommune i samar-bejde med 2 skoler har åbnet 2 nye internetcaféer i kommunen, hvor unge i alderen 14-24 frit har adgang til en række pc-faciliteter, herunder Internet. Samarbejdet sker som led i, at kommunen af Det Tværministerielle Ungdomsudvalg er blevet udpeget til en af de kommuner, der har fået status som ungdomskommune og som forpligter sig til at gennemføre ungdomspolitiske forsøg. Bevillin-gen til forsøgsordningen følger af en tilskudsordning, der direkte fremgår af Finansloven. Styrelsen har i et brev af 15. april 1999 meddelt Horsens Internetcafé I/S, at den omhandlede aktivitet er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2, 1. pkt. og derfor ikke omfattet af konkurrencelovens forbudsbestemmelser.

C.K. Chokolade anmeldt sine samhandelsbe-tingelser og bonusordninger. Der er tale om aftaler om salg af chokoladeog andre konfektureprodukter til grossister og detailkæder. De vigtigste varemærker er Ritter-sport, Fazer, Katjes og Mentos. Det relevante marked omfatter således salg af konfektureprodukter til grossister og detailhandel i Danmark. Aftalerne indeholder rabat- og bonussatser, samt vilkår for at opnå disse. Af vilkårene fremgår bl.a. at C.K. Chokolades kunder skal købe alle aftaleprodukter hos C.K. Chokolade for at opnå bonus. Det sidste kunne gøre det vanskeligt for alternative importører at komme ind på markedet, men grundet C.K Chokolades begrænset markedsandele, og aftagernes købermagt, havde styrelsen ikke reservationer.

Konkurrencestyrelsen tilkendegav overfor Indenrigsministeriet, at kommunernes adgang til at indføre dækningsafgift på grund af en særlig halvdelsregel havde en konkurrenceforvridende effekt. Kommunerne kan opkræve dækningsafgifter som bidrag til de udgifter, ejendomme anvendt til erhvervsformål, medfører for kommunen. Ved opkrævningen gælder den såkaldte halvdelsregel om, at der kun skal svares dækningsafgift, hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes til de nævnte forretningsformål. Halvdelsreglen medfører en urimelig forskelsbehandling af virksomheder i indbyrdes konkurrence, fordi de belastes forskelligt af afgiften. De konkurrenceforvridende virkninger knytter sig til tidspunktet for afgiftens indførelse og frem til, at den afgiftsbelagte ejendom overdrages. Efter det oplyste synes halvdelsreglen udelukkende begrundet i administrative hensyn. Det er styrelsens vurdering, at det er muligt at udforme reglerne således, at administrative og konkurrenceretlige hensyn tilgodeses samtidigt, og styrelsen har derfor henstillet, at Indenrigsministeriet tager initiativ til at ændre reglerne således, at den konkurrencemæssige forskelsbehandling undgås.

Konkurrencestyrelsen fandt, at licitationsbestemmelserne i de to organisationer Fælleslicitationskontoret Samarbejdende Mesterforeninger (FLK) og Varmebranchens Licitationsforeninger (Jermer) var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, hvorfor der ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9. Styrelsen fandt ikke, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, for FLKs licitationsbestemmelser, idet styrelsen ikke fandt, at ordningen bidrog til at fremme effektiviteten i tilbudsgivning. Styrelsen fandt heller ikke, at der kunne gives en individuel fritagelse for Jermers licitationsbestemmelser, idet de indeholdte en regel om beskyttelse af tilbud i 9 måender, hvilket greb direkte ind i den enkelte virksomheds mulighed for at disponere frit. Bestemmelsen var derfor ikke nødvendighed for at overholdelse af licitationsloven. Konkurrencestyrelsen meddelte FLK og Jermer påbud om at ophæve de anmeldte bestemmelser. Stadfæstet af ankenævnet 20/1-99, der også afviste at indrømme opsættende virkning.

På baggrund af en klage over den gældende praksis for udbud af plantning af læhegn som led i støttede læplantningsprojekter, gjorde Konkurrencestyrelsen Strukturdirektoratet opmærksom på, at ud fra konkurrencelovens mål om at fremme en effektiv ressourceanvendelse må der lægges vægt på at skabe konkurrence om opgavernes udførelse. Direktoratet tog dette til efterretning og meddelte styrelsen, at det blev overvejet at udvide vejledningen således, at der blev givet en beskrivelse af de forskellige udbudsformer, som kunne anvendes.

Konkurrencerådet meddelte SAS og Cimber Air A/S, at en anmeldt samarbejdsaftale med tilhørende aftale om at Cimber Air deltog i SAS Eurobonusprogrammet kunne gives en individuel fritagelse fra forbuddet i KL § 6, efter KL § 8, stk. 1, da betingelserne herfor var opfyldt. Fritagelsen blev givet på fire betingelser. Først skulle det stå parterne frit for at vælge ground handling-agent. For det andet at mere detalierede aftale om det fælles trafik system, produktudforming samt markedsføring og salg, skulle anmeldes til Konkurrencestyrelsen. For det tredje vilkår for andre flyselskabers tilkøb af indenrigsbilletter skulle være åbne og ikke-diskriminerende i forhold til parternes indbyrdes aftalte vilkår. For det fjerde skulle andre flyselskaber med hjemsted i et EØS-land kunne indgå i SAS Eurobonusprogrammet på åbne og ikke-diskriminerende vilkår, hvis flyselskabet ikke deltog i et andet bonusprogram der var gældende i flere lande. Endvider meddelte Konkurrencerådet, aktieoverdragelsesaftale og aktionæroverenskomst en ikke-indgrebserklæring.

I forbindelse med revision af telelovgivningen blev Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen udspurgt om en udtalelse vedrørende den konkurrencemæssige lovgivning på området. Konkurrencestyrelsen udtalte i den forbindelse, at den ikke så anledning til at slække på det samlede konkurrenceregulerende beredskab, hvilket omfattede både de sektor relevante og de generelle konkurrencebestemmelse. Styrelsen mente desuden heller ikke, at der var grund til en skærpelse af konkurrencelovgivningen på området, men udtalte, at som et led i en fremtidssikring af området, var det styrelsens opfattelse, at det burde indsættes en revisionsklausul med henblik på fleksibelt at kunne nedgradere den sektorspecifikke konkurrencelovgivning, når markedskræfterne bliver så selvbærende, at reguleringen kan ske ved de generelle konkurrenceregler. Styrelsen var desuden af den opfattelse, at samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og Telestyrelsen fortsat skulle ske efter one-shot shop princippet. Slutteligt anførte styrelsen, at den fremtidige regulering af aftaler om adgang til "det rå kobber" og for tjenesteudbyder- og roamingaftaler burde ske efter de generelle konkurrenceregler og uden yderligere særregulering.

Konkurrencestyrelsen har den 11. februar 1999 ophævet et leveringspåbud, som Konkurrencerådet den 9. august 1996 pålagde virksomheden SINI-Guldmann A/S. Rådet påbød dengang virksomheden at levere jagtpatroner af mærket Norma til Jagtimport Lageret Denmark A/S på virksomhedens sædvanlige vilkår. Rådet lagde i 1996 vægt på, at parallelimport af Norma-patroner tilsyneladende ikke var konkurrencedygtig med levering fra den danske distributør. Nye oplysninger har imidlertid vist, at Jagtimport Lageret Denmark A/S siden udstedelsen af leveringspåbuddet kun i bagatelagtigt omfang har indkøbt Norma-patroner hos SINI-Guldmann A/S, idet virksomheden i stedet har parallelimporteret produkterne fra Tyskland. Forudsætningerne for at opretholde et leveringspåbud er således ikke længere til stede. Styrelsen har derfor ophævet leveringspåbuddet ved afgørelse af 11/2-1999. Jagtimport Lageret Denmark A/S indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet, men synes at have hævet klagen inden afgørelse.

Konkurrencestyrelsen meddelte i medfør af konkurrencelovens § 9 Københavns Kommune, at selskabets aftaler med Telia A/S og Mobilix A/S om leje af overskydende plads i føringsveje, ikke faldt ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen lagde afgørende vægt på, at aftalerne som udgangspunkt var rene kommercielle aftaler, der alene fastlagde betingelserne for parternes samhandel.