Tele Danmark Erhverv og Kort & Matrikelstyrelsen havde indgået en aftale om at opbygge og drive et positionsbestemmelsessystem kaldet Spot-FM. Aftalen havde en løbetidpå 5 år, i løbet af hvilken Kort & Matrikelstyrelsen ville etablereret landsdækkende korrektionssignal, og Tele Danmark Erhverv løbende markedsfører og udbyder produktet. Som led i samarbejdet påtog påtager sig gensidig konkurrenceklausul, og efter de 5 år, kunne samarbejdet ophæves med 12 månedersvarsel. Konkurrencestyrelsen havde ikke indvendinger overfor andet end konkurrenceklauuslen. Denne kunne dog indrømmes fritagelse jf. KL § 8, stk. 1.

Konkurrencerådet fandt, at en aftale mellem SPF-selskabet og selvstændige landmænd kunne gives en individuel fritagelse fra forbuddet i KL § 6, stk 1, efter KL § 8, stk. 1. Aftalen indeholdte bestemmelser, der stillede krav til, at de svineavlere der indgik i aftalen skulle opfylde en række betingelser for at kunne sælge deres svin, herunder at SPF-selskabet skulle forestå transporten. For at kunne indgå i samarbejde, skulle SPF-selskabet foretage sundhedskontrol af de enkelte svinebesætninger, for derved at kunne garantere overfor køberne, at disse besætninger var fri for en række sygdomme. Bestemmelsen om transport medvirkede til at sikre systemets troværdighed og sikkerhed og dermed også ordningens beståen. Konkurrencerådet anså derfor betingelser for individuel fritagelse opfyldt.

På baggrund af en henvendelse fra Danmmark Radio i forbindelse med køb af rettighederne til visning af kampen Wales-Danmark fastslog Konkurrencerådet, at prisen på kampen var 2,9 mio. kr. Prisen var baseret på sæssonens gennemsnitspris pr. kamp i henhold til aftalen mellem DBU og DR og TV2.

PSB valgte efter en revidering af deres system at ophæve sit obligatoriske krav om, at forretninger i forbindelse med indgåelse af indløsningsaftaler skulle tegne et obligatorisk serviceabonnement for teleterminaler. Konkurrencestyrelsen tog beslutningen til efterretning og lukkede sagen. Sagen tog sit udgangspunkt i en klage fra en forretning, der selv ejer sine terminaler, og som fandt det urimeligt, at man i årligt servicegebyr for 5 terminaler skulle betale næsten det samme som for én ny terminal.

På baggrund af en klage fandt Konkurrencestyrelsen, at der forelå en aftale eller en samordnet praksis imellem Egmont Magasiner A/S (Egmont) og Aller Press A/S (Aller) om at en aftager af den enes ugeblader også skulle aftage den andens ugeblade. Dette vidste sig ved, at Egmont nægtede at levere til Netto I/S såfremt Netto I/S også ville aftage Allers ugerbalde. Dette fandt styrelsen, var i strid med KL § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen fandt endvidere, at det var misbrug af en kollektiv dominerende stilling efter KL § 11 ved det urimelige leveringsvilkår. Desuden fandt styrelsen at Aller isoleret set havde en dominerende stilling på markedes for løssalg af danske ugeblade, og at Aller havde misbrugt denne stilling efter KL § 11. Konkurrencerådet påbød Aller og Egmont at ophæve deres samordnede praksis, og ikke stille som krav, at Netto I/S skulle aftage Allers ugeblade ved aftagelse af Egmonts.

Ved anmeldelse af en overenskomst (aftalen) mellem AFA JCDecaux A/S (AFA) og Vejle Kommune om om opsætning, renholdelse og vedligeholdelse af reklamefinansieret byudstyr fandt Konkurrencestyrelsen, at aftalen var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og derfor ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9. Aftalen indeholdte bla. bestemmelser om, at AFA opsatte byudstyret vederlagsfrit mod at have eneret til opsætning af reklamer på pågældene byudstyr og endvidere at oppebære indtægten herfra. Aftalen var desuden opsigelig i sin løbetid på 15 år. Konkurrencestyrelsen fandt, at da aftalen muliggjorde en effektiv levering af byudstyr af højkvalitet der kom forbrugerne til gode, kunne aftalen gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, på betingelse af, at uopsigeligheden blev nedsat til 5 år efter aftalens indgåelse. Ved anmeldelse af aftalen havde AFA endvidere anmodet om en udtalelse om hvorvidt der forelå misbrug af dominerende stilling efter KL § 11, stk. 1. Styrelsen meddelte AFA, at der ikke efter de oplysninger styrelsen havde til rådighed forelå misbrug af dominernede stilling. Oprindeligt indbragt for Konkurrenceankenævnet, men lukket ved "forlig" om at aftalen efter 7 år kunne opsiges med 2 års varsel, og herefter ville løbe for en ny 7 årig periode.

Ved vurderingen af en konkurrenceklausul indeholdt i en anmeldt købsaftale imellem Dansk Trælast A/S og Calkas A/S, fandt Konkurrencestyrelsen, at dele af klauslen gik længere, end hvad EU-praksis tilladte, hvorfor der ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9 da aftalen derfor var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Desuden fandt styrelsen ikke, at der var grundlag for at give aftalen en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1. Konkurrencerådet udstedte herefter påbud til partnerne at ophæve de dele af konkurrenceklausel som gik længere end hvad EU-praksis gav tilladelse til.

SAS og DSB ønskede at samarbejde om transporten således, at passagerer, der rejste med SAS og partnere udenrigs uden ekstra vederlag kunne rejse med DSB-tog mellem lufthavnen i Kastrup og enhver togstation i Danmark. Aftalen indeholder nogle oplagte fordele for kunderne. Med der er også en risiko for, at den kan give SAS og DSB så store konkurrencemæssige fordele, at det kan begrænse erhvervsvilkårene for de virksomheder, der står uden for samarbejdet. Det drejer sig om andre luftfartsselskaber og om fjernbusserne. Men også om nye jernbaneoperatører, som iflg. den nye jernbanelov i de kommende år får mulighed for at drive passagertransport i konkurrence med DSB på de danske jernbaner. Derfor har Konkurrencerådet stillet som krav for at tillade aftalen, at andre luftfartsselskaber får adgang til at indgå lignende aftaler med DSB, og at andre bus- og togselskaber kan indgå lignende aftaler med SAS. Aftalen blev anmeldt forsent, og var derfor i princippet omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6. Konkurrencestyrelsen fandt dog ikke anledning til, at nedlægge påstand om bødeforlæg, da parterne havde informeret om, at anmeldelsen ville blive forsinket grundet praktiske problemer.

Konkurrencestyrelsen afgav over for Telestyrelsen udtalelse om, hvorvidt der i Tele Danmarks standardaftale om fast operatørvalg indgik vilkår, der udgjorde en overtrædelse af konkurrenceloven. Konkurrencestyrelsen fandt ud fra de foreliggende oplysninger ikke, at standardaftalen indeholdte vilkår, der stred mod de af Konkurrencerådet vedtagne principper for indholdet af samtrafikaftaler, når der herved forstås en udmøntning af principperne i de enkelte tillægsaftaler, undergivet samtrafiklovens mæglings- og prisberegningsmodeller.

Konkurrencestyrelsen havde i september 1997 tilkendegivet, at en ny teletjeneste, Duet fra Tele Danmark (i dag TDC) var en gevinst for konkurrenceudviklingen på teleområdet. Duet var et nyudviklet produkt, der kombinerede et fastnetabonnement med visse mobilydelser, herunder viderestillings- og telefonsvarerprodukter, og indeholdt efter styrelsens opfattelse ikke konkurrencebegrænsende elementer. I lyset af Tele Danmarks stærke stilling på markedet var det dog afgørende, at selve praktiseringen af tjenesten ikke medførte konkurrenceforvridning, ligesom det var afgørende, at der ikke skete krydssubsidiering. I maj 1998 henvendte Sonofon (i dag Telenor) sig til KFST samtidig med at Mobilix klagede direkte til EU-Kommissionen. Begge fremførte, at Tele Danmark havde lanceret en revideret udgave af Duet, kaldet Duet-mini, der rummede konkurrenceforvridende krydssubsidiering i strid med konkurrenceloven. Duet Mini blev tilbudt til kunder i områder, hvor Tele Danmarks centraler ikke kunne håndtere Duet og rummede ikke nogle nye funktionaliteter, men alene rabat, hvis kunden både havde mobil- og fastnettelefoni hos Tele Danmark. Styrelsen fandt, at dette udgjorde en problematisk bundling og bad Tele Danmark ændre sin praksis. Derimod kunne styrelsen ikke tage stilling til spørgsmålet om krydssubsidiering, da dette henførte under telemyndighedernes tilsyn, hvorfor styrelsen oversendte dele af klagen hertil. Telemyndighederne fandt dog, at der ikke forelå krydssubsidering. Sonofon indbragte dette spørgsmål for Konkurrenceankenævnet, der dog ved kendelse af 9. juli 1999 fandt, at der ikke forelå nogen afgørelse, som kunne påklages.

Aftalerne mellem Dansk Naturgs A/S (Dangas) og henholdsvis ELKRAFT A.m.b.A. og Elsam om levering af naturgas indeholdte bestemmelser om uopsigeligehed indtil 2020. Ved anmeldelsen af parternes aftaler fandt Konkurrencestyrelsen, at uopsigelighedsbestemmelserne var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og at der ikke var anført saglige argumenter som kunne give en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1. Styrelsen fandt også, at Dangas kunne fastholde sin monopolstatus på markedet via bestemmelserne, og der derfor også var tale om et misbrug af dominerende stilling efter KL § 11. Konkurrencerådet påbød Dangas blevet påbudt at ændre udløbet for kraftværkernes tvungne køb af naturgas i 1991-aftalen og 1994-aftalen til henholdsvis 2001 og 2004, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 4. Sagen blev indbragt for Konkurrenceankenævnet, der startede med at anmodede Konkurrencerådet om snarest at rette henvendelse til Energiministeriet med henblik på, at der fra rette myndighed fremkomen utvetydig afgørelse af, hvorvidt den nævnte konkurrencebegrænsning var omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2 eller ej. Indtil da satte Konkurrenceankenævnet sagen i bero ved kendelse af 12/8-99. Selve hoveddagen endte med at blive ophævet ved ankenævnets kendelse af 30/7-2000 da der manglende begrundelser for de konkrete vurderinger. Det er uklart hvad der siden skete i sagen.

Ved vurderingen af en distributionsaftale indgået mellem Mobilix A/S og Merlin A/S fandt Konkurrencestyrelsen, at aftalen var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, hvorfor der ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9. En individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, kunne kun gives på betingelse af, at parterne ophævede aftalens mestbegunstigelsesklausul og begrænsede rækkevidden af bestemmelserne om bindende videresalgspriser, således at det ikke omfattede pris- eller rabatvilkår for Merlin A/S' salg af Mobilix A/S' teleprodukter og -tjenester.

En læge klagede over, at priserne for årlige, lovpligtige eftersyn i 1999 var hævet væsentligt af selskabet Philips Medico A/S, idet basisprisen blev tilføjet et kørselstillæg. Konkurrence-styrelsen fandt ikke, at der forelå forhold i strid med konkurrencelovens §§ 6 og/eller 11, hvilket blev meddelt klageren.

Jørgen Andersen, ejer af Bornholmerbusserne, klaget til Konkurrencestyrelsen over udelukkelse fra samarbejdet mellem DSB og Bornholms Amts Trafikselskab (BAT). Konkurrencestyrelsens lukkede sagen ved at henvise til bus/togsamarbejdet mellem DSB og de regionale busselskaber ved afgørelse af 28. april 1999 fik en fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1. Som en betingelse herfor havde rådet fastlagt, at at alle selskaber, der udførte kollektiv bus- eller togtransport i Danmark, fik adgang til at deltage i bus/togsamarbejdet på de i standardaftalen fastsatte vilkår. Endvidere skulle optagelse ske på åbne og ikke-diskriminerende vilkår..

Konkurrencestyrelsen fandt ikke nogle konkurrencebegrænsninger i Foreningen af Registrerede Revisorers (FRR’s) vedtægter, etiske og kollegiale regler samt regler om kvalitetssikring. Der kunne derfor udstedes en negativattest efter konkurrencelovens § 9.

Konkurrencestyrelsen udtalte efter forespørgsel, at en takstdifferentiering på færgepriser for erhvervsvarebiler ville udgøre et misbrug af dominerende stilling efter KL § 11, idet Samsø Linien var den eneste transportmulighed til og fra øen. Ved takstdifferentiering ville der sker en konkurrenceforvridning, idet ikke-øboere ville blive udsat for et ulige erhvervsvilskår for ydelser af samme værdi for handelspartnere. Sagen kan sammenlignes med Rådets afgørelse af 24/2-1999 omkring Århus Sporveje, hvor det ikke udgjorde ulovlig diskrimination at diskriminere overfor forbrugerne.

Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at Bladudgivernes Forhandlernævns (BFN) anmeldte overenskomst med tilhørende forretnignsbetingelser for forhandling af dagblade, ugeblade og magasiner kunne gives en ikke-ingrebserklæring efter KL § 9, da overenskomsten var omfattet af KL § 6, stk. 1. Styrelsen fandt dog, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, dog ikke for overenskomstens eksklusivitetsbestemmelser og sanktionsbestemmelse. Konkurrencerådet meddelte derfor BFN, at eksklusivtetsbestemmelserne skulle ophæves og at sanktionsbestemmelserne skulle præciseres og indskrænkes. Ved behandlingen af overenskomst blev der ikke truffet afgørelse om overenskomstens bindende videresalgspriser.

Ved de fire energiselskaber Andelsselskabet Nordthy Strømforsyning, Energiselskabet Arke A.m.b.a, Dagnes-Bækkelund Varmeværk a.m.b.a. og Rødekro Fjernvarme A.m.b.a. ansøgning om en ikke indgrebserklæring efter KL § 9 eller en individuel fritagelse fra KL § 6, stk. 1, efter KL § 8, stk. 1, af selskabernes vedtægter fandt Konkurrencestyrelsen, at selskabernes vedtægtsbestemmelser om automatisk andelshaverstatus var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, og ikke kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1. Konkurrencerådet påbød energiselskaber om at ophæve den omtalte bestemmelse. Endvidere fandt Konkurrencerådet, at Rødekro Fjernv A.m.b.a. indtog en dominerende stilling, og at det ville være misbrug af denne, jf. KL § 11, såfremt bestemmelserne ikke blev ophævet. Ophævet af ankenævnet 16/5-2000, idet man ikke fandt at kompetencespørgsmålet jf. konkurrencelovens § 2 var tilstrækkeligt afklaret. Konkurrenceankenævnet tillagde klagen opsættende virkning, jf. konkurrencelovens § 19, stk. 4. Det er uklart hvad der siden skete i sagen.

Public and private procurement, which constitutes a substantial fraction of economic activity, suffers from collusion, bid-rigging, fraud and corruption. Public procurement may be constrained by regulatory requirements, and it may also be used to address other public policy objectives. Some procurement markets exhibit features favouring collusion: there are relatively few potential sellers who encounter each other regularly, with relatively high barriers to entry and a high degree of transparency. Collusion can be discouraged by lowering barriers to entry, which has the added advantage of improving the efficiency of the bidding process. Thus barriers to foreign participation in procurement should be eliminated. Making it harder for bidding cartels to detect and punish defection also discourages collusion. Thus reducing the amount of information available about bidding outcomes may hinder bidding cartels. It may be possible to control corruption and favouritism without full transparency by limiting disclosure to designated procurement - oversight agencies. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Procurement Markets which was held by the Committee on Competition Law and Policy in June 1998.

Konkurrenceredegørelsen fra 1999 udarbejdet af det daværende ”Konkurrencestyrelsen” Konkurrenceredegørelsen blev udarbejdet på det tidspunkt, hvor den ”nye” konkurrencelov fra 1998 havde været gældende i Danmark i et år.