Konkurrencestyrelsen meddelte Post Danmark, at det anmeldte aftalegrundlag mellem Post Danmark, FDB og De Samvirkende Køb-mandsforeninger (DSK) i Danmark om etablering af postbutikker og udførelse af visse post- og bankforretninger hos FDB’s og DSK’s med-lemsbutikker i lokalsamfundene ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen udstedte på den baggrund en negativattest efter konkurrencelovens § 9. Det aftalevilkår der påkaldte sig Konkurrencestyrelsens interesse, var en prisregulerings-klausul i en rammeaftale, en konkurrenceklausul indeholdt i en tilhørende standardkontrakt, samt udvælgelseskriterier for samdriftspartnere.

I forbindelse med fusionerne mellem MD Foods og Kløver Mælk i marts 1999 og mellem MD Foods og Arla e.k i april 2000 indgik MD Foods en "aftale" med Konkurrencestyrelsen om et sæt tilsagn, der skulle opveje de konkurrencemæssigt skadelige virkninger af fusionen. På tidspunktet for de to fusioner var der ikke fusionskontrol i Danmark, men Erhvervsministeren kunne evt. have anmodet EU-Kommissionen om at behandle fusionen, jf. EU-Fusionskontrolforordningens artikel 22, idet konkurrencestyrelsen havde identificeret en række konkurrenceproblemer ved fusionen. Det omfattede bl.a., at fusionen ville reducere mælkeproducenternes mulighed for at vælge mellem konkurrerende aftagere (mejerier) og derved skade konkurrencen upstream. Fusionen ville dog også skade mejerierne downstream ved at begrænse adgangen til råmælk. Mhp. at undgå dette afgav parterne i de to fusioner en række tilsagn, omfattende: 1. Frasalg af mejerikapacitet 2. Ingen konkurrenceklausuler ved salg af mejeriejendom 3. Vedtægtsændringer, der reducerede mælkeproducenternes leveringspligt 4. Adgang til MD Foods distributionsapparat for tredjepart 5. Forpligtelse til at sælge (og købe) mælk m.v. på engrosbasis til og fra andre mejerier 6. Forpligtelse til at sælge et standardsortiment af andre mælkeproducenter til mejerier samt 7. Optagelse af bestemmelser om mindretalsbeskyttelse i vedtægterne for mejeriforeningen. Opfølgning 24/4-2001.

Konkurrenceråde fandt, at en anmeldt standardoverenskomst imellem Amtrådsforeningen og Falck A/S ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9, da den var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, fordi den indeholdte bestemmelser om amternes betalingsforpligtelser og beregningen heraf, samt en bestemmelse om, at amterne kun "i ganske særlige tilfælde" kunne indgå aftaler med 3. mand. Amtrådsforeningen hævdede, at aftalen var en nødvendig følge af offentlig regylering, hvilket Konkurrencerådet afviste. Stardardoverenskomsten kunne dog gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, dog ikke eksklusivbestemmelserne, der blev påbudt ophævet.

Oligopolies are markets where profit maximising competitors set their strategies by paying close attention to how their rivals are likely to react. In these conditions, firms might differentiate their products, which can benefit some consumers, but at a price. Oligopoly inter-dependence can also foster anti-competitive co-ordination. Competition laws prohibit collusion that raises prices, restricts output or divides markets. But the laws do not prohibit conscious parallelism. Thus firms in an oligopoly might imitate their rivals’ pricing and other competitive behaviour in a process that harms consumer welfare, yet without reaching an explicit agreement. Competition agencies generally prefer to deal with this risk through structural prevention, notably merger control, rather than detailed regulation. Some competition agencies also employ behavioural restraints to reduce the probability of conscious parallelism. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Oligopoly which was held by the Committee on Competition Law and Policy in May 1999. It is published under the responsibility of the Secretary General of the OECD to bring information on this topic to the attention of a wider audience. This compilation is one of several published in a series entitled "Competition Policy Roundtables"

The postal sector remained, until recently, relatively untouched by the waves of regulatory reform that have transformed public utility industries. At the time of the roundtable (1999), postal services in most OECD countries were provided by monopoly operators, some still organised as government departments or ministries. Incumbent operators are threatened by competition from electronic communications networks and from express mail and package carriers. The analytical note addresses how to introduce competition. Which segments of the postal sector are competitive? How can competition be encouraged in those segments? Is competition compatible with the preservation of universal service obligations? What other policy actions are necessary to ensure the development of effective competition? Most postal operators have been state-owned and protected from competition. A primary concern has thus been preventing incumbent operators from using the funds from their protected services or from the state to subsidise, distort or prevent competition in competitive segments. Policy action such as privatisation and liberalisation limit the ability of the incumbent operator to cross-subsidise. This document comprises proceedings in the original languages of a Roundtable on Promoting Competition in Postal Services which was held by the Working Party n°2 of the Committee on Competition Law and Policy in February 1999. This compilation, which is one of several published in a series named “Competition Policy Roundtables”, is issued to bring information on this topic to the attention of a wider audience.

I fortsættelse af rådets afgørelse om Danske Mejeriers Mælkeudvalg den 25. august 1999, har styrelsen afgjort en konkret klage fra Øllingegård Mejeri. Mælkeudvalget har over for Øllingegård mejeri stillet en række krav. Med rådets afgørelse af 25. august er Mælkeudvalget blevet påbudt at afstå fra at stille som vilkår for opkøb af mælk til indtegnede mejerier, at leverandørerne frasiger sig deres krav på garantibetaling, hvilket er meddelt Øllingegård Mejeri. Med hensyn til de øvrige krav stillet af Mælkeudvalget, herunder de generelle krav om sikkerhedsstillelse, finder Styrelsen ikke grundlag for at fastslå, at de respektive oplysninger til brug i denne forbindelse er udtryk for misbrug af en dominerende stilling. Styrelsen finder ligeledes heller ikke grundlag til indvendinger over for Mælkeudvalgets generelle krav om økonomiske og ejermæssige oplysninger til vurdering af behovet for sikkerhed. Styrelsen har på den baggrund meddelt Øllingegård, at man ikke vil foretage sig yderligere m.h.t. udvalgets krav til mejeriet.

Konkurrencestryrelsen meddelte Tele Danmark Erhverv og Kort & Matrikelstyrelsen, at en anmeldt aftale om opbygning, udbud, markedsføring og salg af et positionsbestemmelsessystem kunne gives en individuelfritagelse fra KL § 6, stk. 1, efter KL § 8, stk 1, for 5 år.

Statoil A/S anmodede Konkurrencerådet om fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, til aftaler om deltagelse i en Statoil etableret bonus- og kontoordning, Premium Club (Plus). Aftalerne skulle indgås med 5 kædeselskaber. Konkurrencerådet meddelte, at af aftalerne ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet havde kendskab til, faldt ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, og at rådet på denne baggrund kunne give en negativattest efter konkurrencelovens § 9.

Unihorse ApS klagede til Konkurrencestyrelsen, da Unihorse blev nægtet levering (leveringsnægtelse) af Sprenger rideudstyrsproduk-ter både fra den tyske producent, Herm. Sprenger GmbH og fra dennes danske agent Scan-Horse A/S. Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at nogen af selskaberne indtog en dominerende stilling, og der var derfor ikke grundlag for at udstede leveringspåbud.

Konkurrencestyrelsen afviste en klage over, at udgiveren af Den Store Danske Nationalency-klopædi markedsfører værket med, at det aldrig vil blive tilbudt forbrugerne til en lavere pris. Da der kun var en enkelt udbyder på det danske marked, var der derfor ikke tale om, at Danmarks Nationalleksikon A/S (som var den eneste udbyder) fastsatte bindende videre-salgspriser i strid med konkurrencelovens § 6.

Konkurrencestyrelsen afviste af foretage sig yderligere i anledning af en klage fra Laserdisken over leveringsnægtelse fra to navngivne leverandører af videogrammer samt Foreningen af Videogramdistributører. Efter Konkurrence-styrelsens undersøgelser erklærede leverandø-rerne sig villige til at levere laserdisken på sædvanlige vilkår. Konkurrencestyrelsen afviste herefter sagen.

Konkurrencestyrelsen afviste Fanø Mejeris klage over, at MD Foods efter overtagelsen af Esbjerg Mejeri havde ændret vilkårene for en-grosleverancer af fløde. Fusionen havde medført visse omlægninger af leveringsrutiner og hyppighed for kunderne, men det har ikke efter styrelsens vurdering betydet, at Fanø Mejeris konkurrencemuligheder er blevet forringet.

Konkurrencerådet meddelte Drafoga A/S, at de anmeldte aftaler mellem datterselskabet Lekkerland og detailhandelskæderne Favør, Spar, Super Spar, Her & Nu og Kisa Service ikke kunne gives ikke-indgrebserklæringer efter KL § 9, idet aftalerne indeholdte bestemmelser der var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Rådet mente dog, at aftalerne kunne pånås en individuel fritagelser efter KL § 8, stk. 1, dog med undtagelser af to bestemmelser om henholdsvis en konkurrenceklausul, der betød, at den enkelte virksomhed ikke måtte etablerer en konkurrende virksomhed og en bestemmelse om, at virksomhederne skulle overholde en række faste priser i kampagneperioder. Konkurrencerådet meddelte derfor Draforga A/S et påbud om at ophæve de to bestemmelser.

Konkurrencestyrelsen meddelte DSB en negativattest efter konkurrencelovens § 9, for tre aftaler om eneret/fortrinsret til drift af forretninger inden for restauration, fastfood, kiosk og dagligvarer i banegårdscentrene på Hovedbanegården, Østerport Station og Odense Banegård. Konkurrencestyrelsen fandt ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger, at de pågældende bestemmelser havde betydning for en virksom konkurrence på det relevante marked. Begrundelsen herfor var, at forretningscentrene indgik i de større lokale handelsområder omkring centrene, hvor der er righoldige muligheder for etablering af virksomhed inden for de berørte brancher. Der var derfor ikke tale om en konkurrencebegrænsning omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.

Konkurrencerådet fandt, at en horisontal aftale mellem tre frøgrossister, ikke kunne gives en ikke-indgrebserkæring efter KL § 9, da den indeholdte bestemmelser om vejledende salgspriser, og var derfor omfattet af KL § 6, stk. 1. Konkurrencerådet lagde til grund, at selvom priserne var vejledende ville de i praksis føre til den uniformering af priserne, hvorfor priskonkurrence ville begrænses og effektiviteten i produktionen derfor ville reduceres. Rådet påbød parterne at ophæve aftalen.

Telestyrelsen anmodede Konkurrencerådet om en udtalelse vedrørende Tele Danmarks forslag til endelige maksimalpriser til forsyningspligt-området for år 2000 og foreløbige maksimalpri-ser for år 2001. Konkurrencerådet fandt ikke på det foreliggende grundlag, at Tele Danmarks forslag til endelige maksimalpriser på forsy-ningspligtområdet for år 2000 og foreløbige maksimalpriser for år 2001 er konkurrencefor-vridende eller på anden måde i strid med kon-kurrenceloven. Tele Danmarks prisforslag ud-gjorde således ikke misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 11, stk. 1

Ved Dansk MobilTelefon I/S (SONOFON)'s anmeldes af to standardaftaler for storkunder, henholdsvis for private og for stat, amter og kommuner, meddelte Konkurrencerådet, at der ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9, da aftalerne indholdte betydlige rabatordninger, hvorfor de var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Konkurrencerådet mente dog, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, dog med undtagelse af bestemmelsen for førtidig udtræden af uopsiglig storkundeaftaler med fastsat mindsteforbrug. Bestemmelsen betød, at en storkunde med fastsat mindsteforbrug ved førtidig udtrædelse ikke alene var forpligtet til at betale den rabattterede abonnesmentsafgift for den resterende uopsigelighedsperiode, men også for det aftalte mindsteforbrug, selvom dette ikke konkret ville blive aftaget. Konkurrencerådet anså dette for at udgøre en så voldsom økonomisk konsekvens, at det ville de facto binde storkunden for hele uopsiglighedsperioden. Bestemmelsen skulle derfor ændres, så den var i overensstemmelse med bestemmelse for førtidig udtræden af en uopsiglig aftale uden aftale om mindsteforbrug, således at storkunden kun skulle betale den rabatterede abonnementsafgift i den resterende periode.

Kæden Profil Optik a.m.b.a. havde inden fristen den 1. juli 1998 anmeldt sine vedtægter med hen-blik på en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9 eller, subsidiært, en fritagelse efter § 8, stk. 1. Anmeldelsen var vedlagt et forslag til nye vedtægter, som var tilrettet med udgangspunkt i gruppefritagelsen til kædesamarbejder, og som ifølge det oplyste ville blive praktiseret, indtil for-slaget kunne forelægges på kædens generalforsamling. Dette skete den 14. april 1999, hvor de nye vedtægter blev godkendt. Konkurrencestyrelsen har herefter meddelt, at de nugældende vedtægter kan anses for fritaget fra forbuddet i konkurrencelovens § 6, da de opfylder betingelserne i be-kendtgørelse nr. 1011 af 16. december 1997 om gruppefritagelse af aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen.

På baggrund af omtale i pressen af en sag mellem Forbrugerombudsmanden og Rejsearrangører i Danmark (RiD), indskærpede Konkurrencestryrelsen, at en prisaftale mellem RiDs medlemmer, var i strid med forbuddet i KL § 6, stk. 1. Sagen omhandlede en kollektiv prisforhøjelse på indkøbte rejser inden for EU på kr. 150,00-175,00 på grund af den manglende indtjening ved bortfaldet af det toldfrie salg inden for EU. Apollo Rejser havde meddelt, at selskabet ville trække sin prisforhøjelse tilbage, og blev ved den anledning truet med eksklution af RiD. Efter at styrelsen gik ind i sagen, trak RiD prisforhøjelsen og truslen om eksklution tilbage.

Konkurrencestyrelsen fandt, at en lokkevarebestemmelse i Philips Danmark A/S' salgs-, leverings og betalingsbetingelser var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Ifølge bestemmelsen kunne Philips produkter ikke permanent udbydes til priser og på betingelser, hvorved forhandleren ikke får dækning for samtlige omkostninger for salget. Styrelsen fandt, at dette hindrede forhandlerne til frit at fastsætte egne salgspriser. Bestemmelsen skulle derfor ophæves ved udgangen af overgangsreglerne. I øvrigt fandt Konkurrencestyrelsen, at selve Philips samhandelsaftale kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9.