Klage over Horsens Kommunes åbning af internetcaféer
Ved brev af 7. januar 1999 har Horsens Internetcafé I/S klaget over, at Horsens Kommune i samar-bejde med 2 skoler har åbnet 2 nye internetcaféer i kommunen, hvor unge i alderen 14-24 frit har adgang til en række pc-faciliteter, herunder Internet. Samarbejdet sker som led i, at kommunen af Det Tværministerielle Ungdomsudvalg er blevet udpeget til en af de kommuner, der har fået status som ungdomskommune og som forpligter sig til at gennemføre ungdomspolitiske forsøg. Bevillin-gen til forsøgsordningen følger af en tilskudsordning, der direkte fremgår af Finansloven. Styrelsen har i et brev af 15. april 1999 meddelt Horsens Internetcafé I/S, at den omhandlede aktivitet er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2, 1. pkt. og derfor ikke omfattet af konkurrencelovens forbudsbestemmelser.
C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler
C.K. Chokolade anmeldt sine samhandelsbe-tingelser og bonusordninger. Der er tale om aftaler om salg af chokoladeog andre konfektureprodukter til grossister og detailkæder. De vigtigste varemærker er Ritter-sport, Fazer, Katjes og Mentos. Det relevante marked omfatter således salg af konfektureprodukter til grossister og detailhandel i Danmark. Aftalerne indeholder rabat- og bonussatser, samt vilkår for at opnå disse. Af vilkårene fremgår bl.a. at C.K. Chokolades kunder skal købe alle aftaleprodukter hos C.K. Chokolade for at opnå bonus. Det sidste kunne gøre det vanskeligt for alternative importører at komme ind på markedet, men grundet C.K Chokolades begrænset markedsandele, og aftagernes købermagt, havde styrelsen ikke reservationer.
Udtalelse til Indenrigsministeriet om dækningsafgiftens konkurrenceforvridende virkninger
Konkurrencestyrelsen tilkendegav overfor Indenrigsministeriet, at kommunernes adgang til at indføre dækningsafgift på grund af en særlig halvdelsregel havde en konkurrenceforvridende effekt. Kommunerne kan opkræve dækningsafgifter som bidrag til de udgifter, ejendomme anvendt til erhvervsformål, medfører for kommunen. Ved opkrævningen gælder den såkaldte halvdelsregel om, at der kun skal svares dækningsafgift, hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes til de nævnte forretningsformål. Halvdelsreglen medfører en urimelig forskelsbehandling af virksomheder i indbyrdes konkurrence, fordi de belastes forskelligt af afgiften. De konkurrenceforvridende virkninger knytter sig til tidspunktet for afgiftens indførelse og frem til, at den afgiftsbelagte ejendom overdrages. Efter det oplyste synes halvdelsreglen udelukkende begrundet i administrative hensyn. Det er styrelsens vurdering, at det er muligt at udforme reglerne således, at administrative og konkurrenceretlige hensyn tilgodeses samtidigt, og styrelsen har derfor henstillet, at Indenrigsministeriet tager initiativ til at ændre reglerne således, at den konkurrencemæssige forskelsbehandling undgås.
Udregningsvederlag for licitationsbud
Konkurrencestyrelsen fandt, at licitationsbestemmelserne i de to organisationer Fælleslicitationskontoret Samarbejdende Mesterforeninger (FLK) og Varmebranchens Licitationsforeninger (Jermer) var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, hvorfor der ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9. Styrelsen fandt ikke, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, for FLKs licitationsbestemmelser, idet styrelsen ikke fandt, at ordningen bidrog til at fremme effektiviteten i tilbudsgivning. Styrelsen fandt heller ikke, at der kunne gives en individuel fritagelse for Jermers licitationsbestemmelser, idet de indeholdte en regel om beskyttelse af tilbud i 9 måender, hvilket greb direkte ind i den enkelte virksomheds mulighed for at disponere frit. Bestemmelsen var derfor ikke nødvendighed for at overholdelse af licitationsloven. Konkurrencestyrelsen meddelte FLK og Jermer påbud om at ophæve de anmeldte bestemmelser. Stadfæstet af ankenævnet 20/1-99, der også afviste at indrømme opsættende virkning.
Udbudsform ved kollektiv læplantningsprojekter
På baggrund af en klage over den gældende praksis for udbud af plantning af læhegn som led i støttede læplantningsprojekter, gjorde Konkurrencestyrelsen Strukturdirektoratet opmærksom på, at ud fra konkurrencelovens mål om at fremme en effektiv ressourceanvendelse må der lægges vægt på at skabe konkurrence om opgavernes udførelse. Direktoratet tog dette til efterretning og meddelte styrelsen, at det blev overvejet at udvide vejledningen således, at der blev givet en beskrivelse af de forskellige udbudsformer, som kunne anvendes.
Samarbejdsaftale mellem SAS og Cimber Air
Konkurrencerådet meddelte SAS og Cimber Air A/S, at en anmeldt samarbejdsaftale med tilhørende aftale om at Cimber Air deltog i SAS Eurobonusprogrammet kunne gives en individuel fritagelse fra forbuddet i KL § 6, efter KL § 8, stk. 1, da betingelserne herfor var opfyldt. Fritagelsen blev givet på fire betingelser. Først skulle det stå parterne frit for at vælge ground handling-agent. For det andet at mere detalierede aftale om det fælles trafik system, produktudforming samt markedsføring og salg, skulle anmeldes til Konkurrencestyrelsen. For det tredje vilkår for andre flyselskabers tilkøb af indenrigsbilletter skulle være åbne og ikke-diskriminerende i forhold til parternes indbyrdes aftalte vilkår. For det fjerde skulle andre flyselskaber med hjemsted i et EØS-land kunne indgå i SAS Eurobonusprogrammet på åbne og ikke-diskriminerende vilkår, hvis flyselskabet ikke deltog i et andet bonusprogram der var gældende i flere lande. Endvider meddelte Konkurrencerådet, aktieoverdragelsesaftale og aktionæroverenskomst en ikke-indgrebserklæring.
Revision af Telelovgivningen
I forbindelse med revision af telelovgivningen blev Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen udspurgt om en udtalelse vedrørende den konkurrencemæssige lovgivning på området. Konkurrencestyrelsen udtalte i den forbindelse, at den ikke så anledning til at slække på det samlede konkurrenceregulerende beredskab, hvilket omfattede både de sektor relevante og de generelle konkurrencebestemmelse. Styrelsen mente desuden heller ikke, at der var grund til en skærpelse af konkurrencelovgivningen på området, men udtalte, at som et led i en fremtidssikring af området, var det styrelsens opfattelse, at det burde indsættes en revisionsklausul med henblik på fleksibelt at kunne nedgradere den sektorspecifikke konkurrencelovgivning, når markedskræfterne bliver så selvbærende, at reguleringen kan ske ved de generelle konkurrenceregler. Styrelsen var desuden af den opfattelse, at samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og Telestyrelsen fortsat skulle ske efter one-shot shop princippet. Slutteligt anførte styrelsen, at den fremtidige regulering af aftaler om adgang til "det rå kobber" og for tjenesteudbyder- og roamingaftaler burde ske efter de generelle konkurrenceregler og uden yderligere særregulering.
Ophævelse af leveringspåbud - SINI-Guldmann A/S
Konkurrencestyrelsen har den 11. februar 1999 ophævet et leveringspåbud, som Konkurrencerådet den 9. august 1996 pålagde virksomheden SINI-Guldmann A/S. Rådet påbød dengang virksomheden at levere jagtpatroner af mærket Norma til Jagtimport Lageret Denmark A/S på virksomhedens sædvanlige vilkår. Rådet lagde i 1996 vægt på, at parallelimport af Norma-patroner tilsyneladende ikke var konkurrencedygtig med levering fra den danske distributør. Nye oplysninger har imidlertid vist, at Jagtimport Lageret Denmark A/S siden udstedelsen af leveringspåbuddet kun i bagatelagtigt omfang har indkøbt Norma-patroner hos SINI-Guldmann A/S, idet virksomheden i stedet har parallelimporteret produkterne fra Tyskland. Forudsætningerne for at opretholde et leveringspåbud er således ikke længere til stede. Styrelsen har derfor ophævet leveringspåbuddet ved afgørelse af 11/2-1999. Jagtimport Lageret Denmark A/S indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet, men synes at have hævet klagen inden afgørelse.
Meddelelse om ikke-indgrebserklæring - Københavns Kommune og Telia A/S og Mobilix A/S
Konkurrencestyrelsen meddelte i medfør af konkurrencelovens § 9 Københavns Kommune, at selskabets aftaler med Telia A/S og Mobilix A/S om leje af overskydende plads i føringsveje, ikke faldt ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen lagde afgørende vægt på, at aftalerne som udgangspunkt var rene kommercielle aftaler, der alene fastlagde betingelserne for parternes samhandel.
Meddelelse om ikke-indgrebserklæring - DSB Gods og DLG
DSB gods anmeldte den 30. juni 1998 en samarbejdsaftale mellem Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. (DLG) og DSB Gods vedrørende transport af råvarer fra DLG Råvareterminal Århus til DLG fabrikkerne i Ålborg, Kolding, Haderslev og Århus. Parterne ansøgte om en erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9, subsidiært om en fritagelse efter lovens § 8, stk. 1. Konkurrencestyrelsen meddelte parterne, at deres ansøgning om en erklæring om ikke-indgreb kunne imødekommes. Efter de forhold, som Konkurrencestyrelsen havde kendskab til, blev det vurderet, at aftalen ikke var omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Det aftalevilkår, der havde konkurrenceretlig interesse, vedrørte aftalens bestemmelser om kompensationsbetaling. DLG havde i aftaleperioden forpligtet sig til at benytte DSB som befragter for et minimumsantal tons pr. år, og hvis dette ikke blev opfyldt, skulle DLG betale en kompensation til DSB. Henset til investeringerne i et særligt udarbejdet logistikkoncept og firmaspor og aftalen set i relation til markedet for godstransport i Danmark, sås bestemmelsen om kompensationsbetaling at være kommercielt begrundet og havde dermed ikke til formål eller følge at begrænse konkurrencen.
Aftalekompleks vedrørende fælles udnyttelse af master og øvrige antennepositioner (Mastesag I)
Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark havde udarbejdet et aftalekompleks, bestående af 8 standardkontrakter og 2 procedurebeskrivelser,vedrørende fælles udnyttelse af master og øvrige antennepositioner, herunder høje bygninger,skorstene m.v. Aftalekomplekset, og navnlig procedurebeskrivelserne, indeholdte meget detaljerede retningslinier for hvilke elementer, der skulle tages i betragtning ved aftaleindgåelsen, herunder vederlag og løbende leje. Rådet så en risiko for en uniformering af vilkår på tværs af hele branchen, som følge heraf. Endvidere indeholdte visse af standardkontrakterne en uopsigelighedpå 10 år, hvilket potentielt vil have en konkurrencebegræsning til følge. Forudsat perioden med uopsigelighed blev nedsat fra 10 til 5 år kunne der indrømmes fritagelse jf. KL § 8, stk. 1.
Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion
Realkreditrådet har ved anmeldelse af 30. juni 1998 ansøgt om en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, subsidiært om en fritagelse efter lovens § 8, stk. 1, til en aftale om salærbe-regning, som er indgået med Advokatrådet. Aftalen finder anvendelse, når et realkreditinstitut an-moder en advokat om at inkassere en forfalden pantefordring eller om at repræsentere realkreditin-stituttet ved en tvangsauktion, som er rekvireret af instituttet eller en anden pant- og/eller udlæg-shaver. For de almindeligt forekommende ydelser bestemmer aftalen salærets størrelse i kroner og øre. For sjældnere forekommende ydelser indeholder aftalen vejledende bestemmelser om salærbe-regningen. Styrelsen finder ikke, at Realkreditrådets ansøgning kan imødekommes. I relation til § 9 er der tale om, at aftalen fastsætter priser eller vejledende prisberegningsregler for advokatydelser. Betingelserne i § 8, stk.1 er ikke opfyldt, idet aftalen ikke fremmer effektivitet og udelukker kon-kurrencen på en væsentlig del af markedet.
Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter
Realkredit Danmark anmeldte ved brev af 23. juni 1998 sine standardsamarbejdsaftaler med en række pengeinstitutter om formidling af og garantistillelse for realkreditinstitutlån. Realkreditinstituttet anmodede om erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrenceloven § 9, subsidiært om individuel fritagelse efter konkurrenceloven § 8, stk. 1. Konkurrencestyrelsen vurderede, at der i Privatkundeaftalen, Tillæg til Privatkundeaftalen, Erhvervsaftalen og informationsformidlingsaftalen med Totalkredit ikke var forhold, som var omfattede af konkurrenceloven § 6, hvorfor forudsætningerne for at meddele Realkredit Danmark en ikke-indgrebserklæring efter konkurrenceloven § 9 for disse aftaler var til stede.
Klage over slagteriers stop for køb af kødkroge afvist
Styrelsen har afvist en klage fra en fabrikant af kødkroge over at de danske slagterier, deres vogn-mænd samt branchens indkøbsorganisationer ikke længere ville købe fabrikantens kødkroge til op-hængning af slagtekroppe i kølevogne. Styrelsens undersøgelser viste, at der havde været klager over kødkrogenes holdbarhed og bæreevne. Derudover var arbejdstilsynet begyndt at interessere sig for sagen, idet nedfaldne produkter også medfører en sikkerhedsmæssig risiko. Det havde ført til at slagterierne havde strammet de tekniske krav til kødkroge og nogle af dem havde indledt samarbej-de med andreleverandører. Ingen leverandører, der kunne leve op til de nye tekniske standarder, var afskåret fra at levere kødkroge. Slagterierne har således nogenlunde samtidigt strammet kravet til kødkroge, men der er ikkeholdepunkter for at antage, at der i den forbindelse er indgået en aftale eller en samordnet praksis om at udelukke bestemte leverandører.
Klage over distributionsforholdene for filmblade
Konkurrencestyrelsen har truffet afgørelse i en klage fra udgiveren af "Film Guide" over Dansk Reklame Film A/S (DRF). "Film Guide" gjorde i sin klage gældende, at DRF søgte at fortrænge selskabet fra distribution via biograferne, idet de i samarbejde med Danske Biografers Fællesfor-ening (DBF) havde anbefalet biograferne udelukkende at distribuere et nyt fælles filmblad: ”Film-magasinet”. ”Film Guide" fandt, at biograferne, der er medlem af DBF, derigennem blev tilskyndet til at udelukke konkurrerende blade fra biograferne. Dertil kom, at "Film Guide" ikke kunne få ad-gang til at distribuere blade gennem Nordisk Film Biografer. Endelig havde DRF efter ”Film Guides” opfattelse tilbudt annoncer i ”Filmmagasinet” til under kostpris. Aftalen mellem DBF og DRF fastlægger rammerne for udgivelsen af "Filmmagasinet", hvorved DBF sikres en distributi-onsafgift og en andel af overskuddet, men Styrelsen mener ikke, at aftalen herved begrænser kon-kurrencemulighederne for distribution af andre blade, jf. konkurrencelovens § 6, og Styrelsen me-ner således ikke, at aftalen indeholder bestemmelser om eksklusivitet. Styelsen mener heller ikke, at der er holdepunkter for at antage, at "Filmmagasinet" systematisk har tilbudt annoncepriser under kostpris og derigennem evt. misbrugt sin stilling på markedet til at søge at fortrænge konkurrenter.
Henlagt klage over OKI's garantibestemmelser for tromler til printere og faxmaskiner
Konkurrencestyrelsen henlagde i henhold til konkurrencelovens § 14, stk. 1, en klage over OKI’s garantibestemmelser. Klagen var rejst af en leverandør af alternative tonere til printere og faxmaskiner, efter at OKI havde afvist at udbedre en skade på en tromle uden beregning inden for garantiperioden med henvisning til, at der var anvendt en uoriginal toner. OKI tilbød dog overfor styrelsen at præcisere sine vilkår, således det fremgik, at man accepterede tonere af samme kvalitet.
Frikøb af Tele Danmarks interne fordelingsnet
Styrelsen afviste en klage fra Telia over Tele Danmarks prisberegning for salg af internefordelingsnet, dvs. det net i en ejendom, inklusive stik, der ligger efter monopolskillepunktet. Prisen var indtil 1997 fastsat af Forskningsministeriet, varierende fra 50 til 500 kr. alt efter alder. Efter liberaliseringen har Tele Danmark selv kunnet fastlægge prisen, hvilket er sket til et gennemsnit på 150 kr. uanset alder. Telia fandt denne pris for høj, og at der fortsat skulle tages hensyn til installationens alder. Efter forhandlinger mellem Tele Danmark og Konkurrencestyrelsen har Tele Danmark fastsat en ny gennemsnitspris på 120 kr. Konkurrencestyrelsen fandt herefter ikke, at den foreslåede prisomlægning kan anses for at udgøre et konkurrenceretligt misbrug, jf. konkurrencelovens § 11. Konkurrencestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på de administrative besparelser, der opnås, og at disse videregives. Desuden lagde styrelsen vægt på, at en gennemsnitspris på 120 kr. er rimelig. Tages der udgangspunkt i frikøb af et internt anlæg i en typisk erhvervsvirksomhed vil frikøbet nu kunne ske til en pris, der ligger under den pris, der var gældende under den oprindelige, aldersdifferentierede, prissætningsmodel. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencestyrelsens afgørelse af 21. januar 1999. Ankenævnet fandt - i lighed med Konkurrencestyrelsen - ikke, at Tele Danmark’s prisomlægning ved salg af interne fordelingsnet indebar misbrug af dominerende stilling, jf. konkurrencelovens § 11.
Århus Sporvejes abonnementskort
Konkurrencestyrelsen udtalte i brev af 9. februar 1999, at Århus Sporvejes abonnementstakster, der indeholdte forskellige priser for kunder med bopæl i og uden for Århus Kommune, ikke i nævneværdig grad syntes at have betydning for konkurrencen - men alene for indkomstfordelingen - og at takstsystemet derfor ikke syntes at være i strid med konkurrencelovens bestemmelser. Sagen kan sammenlignes med Rådets afgørelse af 26/5-1999 omkring forespørgsel om lovligheden af takstdifferentiering på færgepriser. Her blev prisforskelle anset som udtryk for ulovlig diskrimination, modsat denne sag.
Orientering om koordinering af tilbudsgivning i el-branchen
Konkurrencestyrelsen orienterede Konkurrencerådet om, at styrelsen på baggrund af medieomtale havde foretaget en række kontrolbesøg hos en række virksomheder indenfor el-branchen, idet der var en formodning om, at der foregik en koordinering af tilbudsgivning på el-arbejder. Denne koordinering kunne ske, da medlemmerne af Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) havde adgang til informationerne om bud fra andre medlemmer via ELFO's meldeordning. Det fremgik af det fremskaffede matierale, at virksomhederne tilsyneladende overvågede tilbudsgivningen og sikrede, at opgaverne blev fordelt ligeligt. Desuden fremgik det, at medlemmer var af den opfattelse, at prisen ikke skulle udsættes for unødigt pres. Styrelsen ville herefter forsætte med at strukturerer det indsamlede materiale og videresende det til anklagemyndigheden. Konkurrencestyrelsen var af den opfattelse, at der var basis for en straffesag.
Opslagsregler i § 7, stk. 1, i kollegiale regler for læger
Konkurrencestyrelsen fandt, at opslagsreglen i Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL) favoriserede Ugeskrift for Læger på bekostning af andre medie, idet reglen indeholdte en bestemmelse om, at stillingsopslag først skulle være opslået i Ugeskrift for Læger før den måtte søges. DADL tilkendegav at ville ændre bestemmelse, således at stillingerne også kunne være opslået i andre medier.