Mødedato: 27-01-2021

Danish Agros erhvervelse af Himmerlands Grovvarer

Resumé

Transaktionen omfatter Danish Agro a.m.b.a.’s erhvervelse af Himmerlands Grovvarer A/S. Transationen blev gennemført som to i princippet adskilte handler, hvor Danish Agro først købte en minoritetsaktiepost på 45 pct. (Tranche 1) og herefter (Tranche 2) den resterende majoritetsaktiepost på 55 pct. af aktiekapitalen. Danish Agro er aktiv i hele Danmark og har sine aktiviteter inden for bl.a. produktion, engros- og detailsalg af færdigfoder til svin, kvæg og fjerkræ, afgrøder, gødning, planteværn, såsæd, premix, foderråvarer til landbruget, energi, pakke- og katalogvarer samt opkøb af korn. Hertil kommer en række aktiviteter, som ligger i forlængelse af værdikæden for de primære aktiviteter, der omhandler distribution af landbrugsmaskiner, produktion og salg af ornesæd, veterinærmedicin, friske skalæg, øvrige ægprodukter samt daggamle kyllinger. Derudover besidder Danish Agro enekontrollen over DLA Agro a.m.b.a., der er et indkøbsselskab for en række danske og nordeuropæiske grovvareselskaber. Himmerlands Grovvarer er en privatejet aktør, som primært driver sine ak-tiviteter i Midt- og Nordjylland. Selskabet har sine aktiviteter inden for traditionel grovvarehandel med opkøb af korn og detailsalg af færdigfoder til svin og kvæg, gødning, planteværn, såsæd, mineralblandinger, energi, pakke- og katalogvarer samt foderråvarer til landbruget. Modsat Danish Agro er Himmerlands Grovvarer ikke aktiv med detailsalg af fjerkræsfoder eller med engrossalg af grovvarer. Da fusionen ikke gav anledning til konkurrenceproblemer skete der ikke endelig markedsafgrænsning. KFST synes dog tilbøjelig til at afgrænse markederne nationalt, idet detailmarkedet for indkøb af korn og færdigfoder til svin muligvis skulle opdeles i Øst- og Vestdanmark sammen med detailmarkedet for salg af agrodiesel til landmænd. Modsat kunne engrosmarkedet for ensilerings- og høstprodukter godt være større end Danmark. Det samme gjaldt for detailmarkederne for pakke- og katalog-varer til landmænd.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant