Sorter

Mødedato

Karnov Group Denmark A/S v. J.H. Schultz Information A/S (UfR II)

Resumé

Karnov Group, der ejer rettighederne til UfR, forsøgte (endnu engang), at stoppe Schultz' brug af UfR-referencen i en konkurrerende domsdatabase. Dette skete som opfølgning på et tidligere forgæves forsøg på at nedægge fogedforbud (Sø & Handelsretten 18/12-2015). Sø & Handelsretten fandt ikke at der forelå nogen krænkelse af Karnovs IP rettigheder. Som led i sagen havde Schultz reelt gjort gældende, at et forbud ville være konkurrencebegræsende og derved muligvis i strid med konkurrencelovens §11. Synspunkt er dog ikke videre udviklet og synes mest knyttet til Karnovs "forsvar". Da der ikke forelå nogen IP-krænkelse tog Sø & Handelsretten ikke stilling til anbringendet.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 11
Udfald
intet problem
Afgørelser
Mødedato

Göteborg Energi Gothnet AB och TeliaSonera Sverige AB

Resumé

Selskaberne Göteborg Energi Gothnet AB og TeliaSonera Sverige AB havde ifølge de svenske konkurrence myndigheder (KKV) "aftalt" at alene Göteborg Energi Gothnet bød på en opgave, mod at TeliaSonera blev underleverandør. I forbindelse hermed lagde KKV til grund at 1) TeliaSonera kunne have budt selvstændigt, uanset fraværet af aktuel kapacitet og 2) aftaler om fælles bud var formålsovertrædelser, og per see ulovlige. Den svenske Patent- och marknadsdomstol afviste at der forelå en forståelse om fællesbud. Det var korekt at medarbejdere fra TeliaSonera havde informeret Göteborg Energi Gothnet om intentionen om ikke at byde. Dette var dog sket efter at beslutningen var truffet, og uanset flere opfordringer hertil, aldrig officielt bekræftet. TeliaSonera havde alene brugt informationen som "bargening chip" i forhandlingerne med Göteborg Energi Gothnet om opgaven som underleverandør. Som følge heraf var det ikke afgørende at vurdere TeliaSonera Sverige AB reelle evne til at byde selvstændigt. Patent- och marknadsdomstolen fandt dog af andre grunde at kapaciteten ville have kunnet være fremskaffet, eventuelt ved udvidelser og tilleje. Efter at have afvist at der forelå nogen gensidig forståelse om fælles bud overvejede Patent- och marknadsdomstol om en intern og følesomme information, in casus beslutningen om ikke at byde, i sig selv kunne begrænse konkurrencen. Dette blev antaget, og implicit heri at udvekslingen af følsomme kommercielle oplysninger udgør en formålsovertrædelse. Sagen blev appeleret og KKV vurderinger underkendt i sin helhed, idet ingen dele af adfærden udgjorde en formålsovertrædelse.

Mødedato

Horestas videnbank

Resumé

Brancheforening for hotel- og restaurationsbranchen (Horesta) anmeldte til KFST en påtænkt modernisering af deres Videnbank mhp. enten en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, subsidiært en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. Horestas Videnbank er et system til indsamling, bearbejdning og videreformidling af data til brug for markedsanalyser og benchmarking inden for hotelbranchen. Horestas hidtidige Videnbank blev etableret i 1999, hvor Horesta i konkurrence med flere konsulenthuse og revisionsfirmaer vandt et udbud fra Wonderful Copenhagen. Formålet med databanken var (og er) at indsamle oplysninger fra hotellerne mhp. at vurdere effekten af iværksatte turismefremstød. Hotellerne, der indberetter, data kan udover generelle analyser og rapporter tilkøbe mere målrettede benchmarkrapporter med gennemsnitstal for minimum fem udvalgte konkurrenter, de kan sammenligne sig med. Rapporterne består af aggregerede tal, der ikke giver hotellerne indsigt i de enkelte konkurrenters preformance, men alene grundlag for de kan benchmarke egen preformance. Moderniseringen omfattede automatiseringen af en række elementer samt lette udtræk. Horestas Videnbank drives i konkurrence med andre kommercielle benchmarkingvirksomheder, og i en række EU lande har konkurrencemyndighederne gennemført forskellige evalueringer og "godkendelser" af diverse databaser. KFST afgrænset to overordnet marker, omfattende markedet for a) produktion og salg af benchmarkingrapporter samt generelle markedsanalyser og ad hoc rapporter vedrørende hoteller (hotelbenchmarking) og b) salg af overnatningsfaciliteter (hotelmarked). Derudover fandt KFST at databasen ikke havde en mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstater, hvorfor EU reglerne ikke fandt anvendelse. Mere afgørende åbnede dette for at KFST kunne behandle sagen efter konkurrencelovens §§ 6-9. På baggrund af en analyse af databasen forskellige elementer fandt KFST, at databasen ikke syntes at begrænse konkurrencen. Som følge heraf var den ikke omfattet af konkurrencelovens § 6, og Horestas primære anmodning om en ikke-indgrebserklæring efter § 9 kunne derfor imødekommes.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
intet problem
Mødedato

Alfa Quality Moving AB m.fl. v. Konkurrensverket

Resumé

De svenske konkurrencemyndigheder (Konkurrensverket) havde i en afgørelse fra 2014 indetificeret en 5 årige konkurrenceklaususl, som ikke accessorisk til en fusionen, samt en per see (objekt) overtrædelse af hvad der svarer til kl § 6. Under reglerne om fusionskontrol anses 2 årige konkurrenceklausuler normalt som accessoriske, dvs. nødvendinge for fusionen, og som konsekvens heraf umiddelbart legale. Derimod er det i princippet åben hvad der gælder såfremt kluausulen gælder længere end de 2 år og derfor ikke er accessorisk omend litteraturen peger på at disse må underkastes en konkret vurdering. I forlængelse af sine beslutning havde de svenske konkurrencemyndigheder pålagt parterne betydelige bøder samt afvist relevansen af nærmere analyser af klausulens evne til at begrænse konkurrencen. Parterne indbragte afgørelserne for STOCKHOLMS TINGSRÄTT, der underkendte afgørelsen. For det første fandt retten ikke at en konkurrenceklausul i sig selv kunne anses som en objekt overtrædelse af konkurrencereglerne. Såfremt den efter omstændighederne kunne anses problematisk måtte dette ske på baggrund af en analyse af dens effekt (effekt-analyse). For det andet fandt retten ikke der var nogle indikationer på af klausulen havde begrænset konkurrencen, hvorfor den heller ikke under en effekt-analyse kunne anses konkurrencebegrænsende. Der er ikke parallel dansk praksis. KFST har dog i en række afgørelse identificeret længerevarende konkurrenceklausuler som accessoriske (se fx Viking Malt Oy’s erhvervelse af Danish Malting Group A/S af 6/5-16) og derfor ikke omfattet af godkendelsen af selve fusionen. Der synes dog ikke at være fulgt op herpå hvorfor det må antages at KFST enten allerede har draget samme konklusion som den svenske domstol, dvs. at ikke accessoriske konkurrenceklausler kun fordømmes efter en konkret analyse. Alternativt valgt ikke at prioritere spørgsmålet. Sagen blev anket til den svenske patent og markedsdomstol, der opretholdt dommen.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 6
Udfald
intet problem
Mødedato

Taewoong Inc. Vs. AH Industries A/S

Resumé

Ved en voldgiftskendelse var Taewoong Inc. blevet dømt til at betale AH Industries A/S en erstatning på 20 mio. kr. for misligholdelsen af en distributionsaftale mellem parterne. I denne indgik bl.a. en bestemmelse, der muligvis afskar Taewoong Inc fra at servicere kunder direkte. Taewoong Inc synspunkt var at dette stred mod Artikel 101 TFEU og som følge heraf ikke kunne lægges til grund. Voldgiftsretten havde dog ikke fuldt dette synspunkt fuldt ud, hvilket Taewoong indbragte for landsretten og senere Højesteret. Som grundlag herfor henvistes der til voldgiftskendelsen som stridende mod ordre public jvf. Voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Det følger heraf at en voldgiftskendelse kan tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det samme princip er er i konkurrenceretten kendt under "Eco Swiss doktrinen" (se sag C-126/97). Af den gengivet voldgiftskendelse fremgår det at parterne må antages at være konkurrenter med en kombineret markedsandele på over 20 % i 2007 og 2008, hvorved der reelt foreligger en horisontal aftale, der reelt udelukker den ene fra markedet. Sammenlignet med traditionelle konkurrencesager synes voldgiftsretten (se pkt. 399-401 i kendelsen) derved, at anlægge en meget kommerciel (og liberal) læsning af artikel 101 omend det ikke er helt klart om denne ikke anser parterne for konkurrenter. Hverken landret eller Højesteret fandt grundlag for at tilsidesætte voldgiftskendelsen. Både voldsgiftskendelse og de efterfølgende domme peger på at domstolene er yderst tilbageholdene med at underkende kommercielt begrundet restriktioner, uanset deres konkurrenceretlige implikationer, når forelagt et konkurrenceretligt anbringende som led i en civil retssag. Omvendt bekræfter dommen at voldgifter ex officio skal påse konkurrenceretslige spørgsmål og at manglende iagttagelse heraf kan medføre efterfølgende underkendelse.

Mødedato

Karnov Group Denmark A/S v. J.H. Schultz Information A/S (UfR I)

Resumé

Karnov Group, der ejer rettighederne til UfR, havde nedlagt påstand om fogedforbud overfor Schultz' brug af UfR-referencen i en konkurrerende domsdatabase. Som led i sagen havde sidstenævnte gjort gældende, at et forbud ville være i strid med konkurrencelovens §11 da Karnovs indog en dominerende stilling og nedlæggelsen af et forgedforbud udgøre et misbrug heraf. Sø- & Handelsretten afviste synspunktet bl.a. ved at henvise til den begrænsede bevisførelse , som havde fundet sted. Sagen synes meget konkret, men viser at Sø & Handelsretten selv under en fogedsag, er villig til at overveje et konkurrenceretligt anbringende, men alene annerkende dette efter en omfattende og substantiel bevisførelse. Selve fogedforbuddet blev underkendt af Landsretten der ikke kan ses at have overvejet det konkurrenceretlige spørgsmål nærmere.

Mødedato

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen agter at indstille undersøgelse af bookingportaler

Resumé

KFST besluttede ikke at gennemføre en omfattende markedsundersøgelse af bookingportaler for hotelværelser samt i forlængelse heraf lukke den sag, som ellers var åbnet, omkring bookingportaler i Danmark. Baggrunden herfor var at styrelsen ikke ønskede at bruge resourcer på sagen da man ike mente dette ville gavne forbrgerne. Mere afgørende har det dog formentlig været at en række af markedet store aktører havde indvilligt i at give afkald på kontraktsretlige krav om prisparitet. Dette var bl.a. sket som led i tilsagnsaftaler i en række andre EU lande, og KFST kunne derfor læne sig op disses afgørelser og analyser. Beslutningen gav dog anledning til en del kritik fra hottellernes brancheforening og KFST gennemførte i juli 2016 derfor en opfølgende analyse, der viste at hotelbookingportalerne havde ændret deres prisklausuler over for hotellerne således at disse kunne variere mellem de forskellige portaler. Der er dermed skabt mulighed for konkurrence mellem portalerne. Opfølgende analyse i juli 2016 og læserbrev i 2017.

Mødedato

e-takeaway vs. just eat (JustEat II)

Resumé

Sagen vedrørte om Just-Eat havde en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler for pizzeriaer i Danmark i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008 samt om denne stilling var misbrugt på en måde, som påførte e-takeaway og Pizza.dk et tab. Derudover henlå spørgsmålet om hvorvidt Just-Eat havde indgået konkurrencebegrænsende aftaler, og om Just-Eat havde krænket e-takeaways rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven. Da Sø & Handelsretten ikke på det foreliggende grundlag kunne foretages en afgrænsning af det relevante marked, kunne retten ikke vurdere om der forelå en overtrædelse af konkurrencelovens §§ 6 og 11, hvorfor Just-Eat blev frifundet herfor. Just-Eats brug af bl.a. ”takeaway” og ”e-takeaway” udgjorde ikke en krænkelse af e-takeaways figurmærke og forretningskendetegn, idet betegnelserne måtte anses for beskrivende for en bestemt type virksomhed. Retten frifandt derfor også Just-Eat for overtrædelse af varemærkeloven og markedsføringsloven. Se også Frederiksbergs ret dom af 7 FEB 2014 - E-takeaway ApS vs. Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Derudover foreligger der en svensk sag, der parallelt afviser at afgrænse markedet så snævert som ønsket. Sagen blev oprindeligt anket til landsretten, men synes hævet inden domsforhandling.

Mødedato

Lise Agaard vs. Pandora (dom)

Resumé

Parterne, der begge drev produktionsvirksomhed af smykker, havde indgået en royaltyaftale, hvori pkt. 3.1 forpligtede sagsøger at betale royalties til sagsøgte, uanset om produktet var produceret af tredjemand. Sø- og handelsretten fandt, at aftalevilkåret omhandlede prisfastsætning, hvorfor der var tale et "harcore" vilkår og derfor ugyldt, jf. konkurrenceloven § 6, stk. 5, jf. stk. 1, og artikel 101, stk. 2. Højesteret derimod fandt, at den af Parterne indgåede royaltyaftale, hvori pkt. 3.1 forpligtede sagsøger til at betale royalties til sagsøgte, uanset om produktet var produceret af tredjemand, ikke havde til formål at begrænset konkurrence. Endvidere var det ikke klargjort, at den eventuelt ville kunne være egnet hertil, hvorfor aftalen ikke var konkurrencebegrænsende og dermed ikke uforeneligt med konkurrenceloven § 6, stk. 1, og artikel 101, stk. 1. Aftalevilkåret var derfor gyldigt. Sø & Handelsretten havde draget den modsatte konklusion.

Mødedato

Undersøgelse af Energi E2's prisindmeldingsstrategi til Nord Pool i perioden 2. halvår 2003 til 2005

Resumé

På baggrund af en klage iværksatte KFST en undersøgelser af Energi E2's adfærd i perioden fra 2. halvår 2003 til 2005. Undersøgelsen omfattede at vurdere om E2 på et marked, hvor konkurrencen af en række grunde var begrænset, havde en strategi om – til skade for kunderne – at udnytte sin markedsposition til at styre markedet og forøge sin indtjening ved at indmelde urimeligt høje priser til Nord Pool, der var uden forbindelse til E2’s omkostninger, men i stedet lagde sig op ad den højeste engros elpris i nabolandene Sverige og Tyskland. Den samlede misbrugsanalyse byggede, som udgangspunkt på de tests og analyser, der var anvendt i Elsam III. Dette omfattede en økonomisk test, der målte E2’s priser ift. omkostningerne ved elproduktion og en profitmargin-test, der måler indtjeningen i hver time. Der er desuden foretaget en ny analyse (budkurveanalysen), hvor E2’s konkrete indmeldinger til spotmarkedet sammenholdes med selskabets timespecifikke omkostninger. Styrelsen anså dog ikke den økonomiske-test, profitmargin-testen eller budkurveanalysen som selvstændige tests, men alene forskellige former for efterkontrol. Styrelsen fandt frem til, at E2 ikke havde misbrugt sin dominerende stilling i den pågældende periode, og dette blev meddelt DONG Energi, som havde overtaget E2.