Sorter

Mødedato

TV2 Sport - dispensation til at indgå distributionsaftaler før Konkurrencerådet har godkendt fusionen

Resumé

Sagen vedrørte en anmodning fra TV2/Danmark A/S og MTG A/S (herefter parterne) om delvist at dispensere fra forbudet mod at gennemføre etableringen af TV2 Sport førend rådets godkendelse forelå. Baggrunden for anmodningen skyldtes, at forhandlingerne var tidskrævende, og det derfor ville være en stor økonomisk byrde, først at påbegynde forhandlingerne efter den endelige godkendelse. Dispensationen blev meddelt på vilkår af, at de skridt, som parterne måtte foretage i overensstemmelse med dispensationen, skete på parternes egen risiko, og at dispensationen på ingen måde præjudicerer Konkurrencerådets afgørelse, herunder Konkurrencerådets stillingtagen til parternes tilsagn. Dispensationen blev givet i medfør af Konkurrencelovens § 12 c, stk. 6, jf. stk. 5