Sorter

Mødedato

Findan El-anlæg A/S - Tiltalefrafald

Resumé

Tiltalen mod kølemontørvirksomheden Findan El-anlæg blev frafaldet efter reglerne om liency. I sagen havde Findan sammen med en konkurrent opdelt markedet. Findan Virksomheden henvendte sig i november 2017 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en ansøgning om straflempelse i forbindelse med en aftale om ulovlig markedsdeling med konkurrenten Sydkystens Automatik P/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med Konkurrencerådet udgør en uafhængig konkurrencemyndighed, anmeldte sagen til SØIK i januar 2018. Sydkystens Automatik fik i december 2020 en bøde for forholdet på 400.000.

Mødedato

Lemvigh-Müllers overtagelse af Brdr. A & O Johansen

Resumé

Værktøjsgrossisten Lemvigh-Müller afgav i 2007 et tilbud på konkurrenten Brdr. A & O Johansen. Begge virksomheder er teknikgrossister på markederne for salg af VVS-/VA-artikler, el-artikler samt VVT-artikler til professionelle kunder. LM er endvidere også grossist på markedet for salg af stål og metaller til professionelle kunder. Det var Konkurrencerådets opfattelse, at fusionen mellem LM og AO ville øge sandsynligheden for koordineret adfærd på markedet for salg af VVS-/VA-artikler til professionelle kunder og på markedet for salg af el-artikler til professionelle kunder (herefter hhv. ”VVS-markedet” og ”el-markedet”). Markedet var generelt koncentreret og to virksomheder de væsentligste konkurrenter. Det var ikke vurderet, om der også kunne opstå koordineret adfærd på markedet for salg af VVT-artikler til professionelle kunder, idet det ikke var afgørende for den samlede vurdering af fusionens virkninger. Derimod antog Rådet, at konkurrencen indenfor salg af stål og metaller til professionelle kunder ikke ville blive skadet. Da parterne ikke fremlagde acceptable tilsagn, endte fusionen med at blive blokeret af konkurrencerådet.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
forbud
Mødedato

Microsofts tilbud om at købe Navision

Resumé

Sagen vedrørte Microsofts tilbud om at købe Navision. I anledning af Microsofts tilbud om at overtage Navision rettede en engelsk konkurrent til Navision, Sage, henvendelse til Konkurrencestyrelsen og anmodede styrelsen om at overveje, om sagen i medfør af fusionsforordningens artikel 22, stk. 3, burde oversendes til EU-kommissionen. Konkurrencestyrelsen meddelte ved brev af 11. juni 2002, at styrelsen ikke fandt grundlag for at indstille til økonomi- og erhvervsministeren at rette henvendelse til Kommissionen i medfør af fusionskontrolforordningen.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
ej til EU