Sorter

Mødedato

Wolters Kluwers aftaler om levering af software til personlig skatteberegning

Resumé

Sagen vedrørte Wolters Kluwer Danmark A/S’, og dennes adfærd på markedet for software til personlig skatteberegning. Mere konkret havde Wolters Kluwer anvendt vilkår om flerårig uopsigelighed og/eller vilkår om, at en rabat var betinget af en flerårig aftale i perioden fra 2015 og frem til og med i hvert fald 2020 i aftalerne med virksomhedens kunder. På baggrund af en klage fra Revimaster Bernt Ranfelt ApS undersøgte KFSYT aftalernes og deres effekt. De pågældende programmer er software, der kan håndtere personlige skatteberegninger og anvendes til forskellige skatteberegninger hos private og profesionelle, herunder skatterådgivere. Efter en gennemgang af et antal leveringsaftaler konkluderet KFST, at Wolters Kluwer i størstedelen af aftalerne anvendte vilkår om uopsigelighed på op til 3 år og 4 måneder og/eller vilkår om, at en rabat var betinget af en flerårig aftale. Efter KFST opfattelse kunne dette afskærme markedet. Endvidere fandt KFST at Wolter Kluwer havde en markedsandel på ca. 85 %. KFST var derfor tilbøjelig til at se et misbrug jf. § 11, stk. 1 og Artikel 102. Wolters Kluwer var ikke enig i styrelsen vurderinger, men tilbød at afgive tilsagn i sagen, herunder at fjerne de pågældende vilkår i virksomhedens nuværende og fremtidige aftaler i tilsagnets løbetid indtil 31. august 2027.

Mødedato

JP/Politikens Hus A/S’ overtagelse af enekontrol med henholdsvis Dansk Avis Omdeling A/S og A/S Bladkompagniet

Resumé

Konkurrencerådet har godkendt, at JP/Politikens Hus overtager kontrollen med de to avisdistributører Dansk Avis Omdeling (DAO) og Bladkompagniet. For at opnå godkendelsen har JP/Politikens Hus afgivet tilsagn om de fremtidige priser og vilkår for distribution af dagblade i Danmark. [RESUME].

Mødedato

Findan El-anlæg A/S - Tiltalefrafald

Resumé

Tiltalen mod kølemontørvirksomheden Findan El-anlæg blev frafaldet efter reglerne om liency. I sagen havde Findan sammen med en konkurrent opdelt markedet. Findan Virksomheden henvendte sig i november 2017 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en ansøgning om straflempelse i forbindelse med en aftale om ulovlig markedsdeling med konkurrenten Sydkystens Automatik P/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med Konkurrencerådet udgør en uafhængig konkurrencemyndighed, anmeldte sagen til SØIK i januar 2018. Sydkystens Automatik fik i december 2020 en bøde for forholdet på 400.000.

Mødedato

Orifarm Generics Holding A/S' overtagelse af Takeda Pharmaceuticals International AG

Resumé

Transaktionen omfattede Orifarm Generics Holdings overtagelse af rettighederne til en række lægemidler, kosttilskud og naturmedicinpræparater, samt to fabrikker fra Takeda Pharmaceuticals International. I forbindelse med godkendelsen har Orifarm blandt andet forpligtet sig til at frasælge en række produkter og rettigheder. Et af disse tilsagn omfattede frasalget af lægemidlet Klarigen, som en going concern til en egnet køber. 7. juni 2021 godkendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at Macure Pharma ApS opfyldte køberkriterierne i tilsagnenes pkt. 38 og kan forventes at tilsikre den ønskede (jf. pkt. 39 og 1392), varige strukturændring på markedet.

Mødedato

OK’s overtagelse af Ørsted Varmeservice og naturgaskunder i Ørsted Privatsalg El & Gas

Resumé

Konkurrencerådet har godkendt OK's køb af Ørsted Varmeservice samt 107.000 naturgaskundeaftaler. Samtidig har rådet godkendt, at salget af gaskundeaftalerne opfylder det tilsagn, som SEAS-NVE afgav som led i Konkurrencerådets nylige godkendelse af SEAS-NVE's køb af dele af Ørsted.

Mødedato

Minimumspriser på Hilfrs platform

Resumé

Sagen vedrørte rengøringsplatformen Hilfr, der formidlede praktisk hjælp til rengøring. Der var en vis fleksibilitet i prissætningen, men Hilfr havde lagt en bund under prisen. Da rengøringsydelserne blev leveret af selvstændige erhvervsdrivende, var dette i strid med konkurrencelovens § 6. I forbindelse med sagen skulle den nærmere rækkevidde af lønmodtagerbegrebet fastlægges, hvilket måtte ske konkret og på baggrund af en helhedsvurdering. Derudover optrådte der reelt to typer af samarbejdspartnere, hvor den ene gruppe (Super Hilfe) mere lignede lønsmodtagere, fx da de modtog egentlig skriftlige anvisninger på arbejdet. Da sagen blev lukket med tilsagn, blev der ikke formelt truffet afgørelse om fx lønmodtagerstatus eller fraværet heraf. Rådets holdning synes dog at være klar. Sagen blev lukket ved tilsagn om, at Hilfr fremover enten ville undlade at koordinere priser eller ansætte rengøringassistenterne.

Mødedato

Minimumspriser på Happy Helpers platform

Resumé

Sagen vedrørte rengøringsplatformen Happy Helper, der formidlede praktisk hjælp til rengøring. Der var en vis fleksibilitet i prissætningen, men Happy Helper havde lagt en bund under prisen. Da rengøringsydelserne blev leveret af selvstændige erhvervsdrivende, var dette i strid med konkurrencelovens § 6. I forbindelse med sagen skulle den nærmere rækkevidde af lønmodtagerbegrebet fastlægges, hvilket måtte ske konkret og på baggrund af en helhedsvurdering. Da sagen blev lukket med tilsagn, blev der ikke formelt truffet afgørelse om fx lønmodtagerstatus eller fraværet heraf. Rådets holdning synes dog at være klar. Sagen blev lukket ved tilsagn om, at Hilfr fremover enten ville undlade at koordinere priser eller ansætte rengøringansistenterne.

Mødedato

Mastercard køb af Nets A/S' konto-til-konto infrastruktur samt digitale regningsbetalinger

Resumé

Den 12. september 2019 modtog KFST et udkast til en anmeldelse af Mastercard/Europay U.K. Limiteds overtagelse af Nets’ konto-til-konto centrale infrastrukturtjenester samt digitale regningsbetalinger. Siden har styrelsen været i løbende dialog med parterne og gennemført en række indledende undersøgelser, der blandt andet viste, at fusionen kunne påvirke markeder både i Danmark og i andre EU-lande samt samhandlen mellem landene. Den 21. februar 2020 modtog KFST en fuldstændig anmeldelse, og indledte herefter en vurdering af, hvorvidt fusionen skulle henvises til EU-kommissionen. Det skete den 3. april 2020. EU-Kommissionen godkendt fusionen den 17. august mod tilsagn.

Mødedato

SEAS-NVE’s køb af Ørsted-selskaber

Resumé

Transaktionen omfatter at SEAS-NVE køber tre selskaber, omfattende Radius, Ørsted City Light og Ørsted B2C. SEAS-NVE er en dansk andelsejet energi- og fibernetkoncern, der bl.a. driver el-distributionsnettet på Nordvest-, Midt- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og øerne. Radius driver nettet til distribution af el i Nordsjælland, dele af Midtsjælland og Hovedstadsområdet. Ørsted City Light er aktiv inden for gadebelysning i en række kommuner på Sjælland. Ørsted B2C sælger el og naturgas primært til privatkunder i hele Danmark. Ørsted B2C er endvidere aktiv inden for varmeservice, hvor de via en række underleverandører tilbyder ydelser inden for vedligeholdelse og service af naturgasfyr og øvrige varmeinstallationer. Indenfor markedet for detailsalg af el ville SEAS-NVE’s markedsandel stige til [30-40] pct., og HHI stige med [≥ 150] til et niveau på [1.500-2.000]. SEAS-NVE ville derved blive markedsleder. KFST fandt dog ikke, at dette ville skade konkurrencen. Der var andre reelle konkurrenter, og markedet var præget af lave adgangsbarrierer. KFST så heller ikke konkurrencerisiko for markedet for vej- og gadebelysning eller markedet for service af naturgasfyr, da begge var fragmenterede, og den fusionerede enhed havde lave markedsandele. Derimod så KFST en risiko på markedet for detailsalg af naturgas. Efter fusionen vil SEAS-NVE have en markedsandel på [60-70] pct., og både før og efter fusionen vil SEAS-NVE være markedets største aktør. Endvidere ville HHI stige med [≥ 150] til et niveau på [4.000-5.000], og der var ikke forhold i markedet, som kunne modvirke dette. Fusionen kunne dog godkendes, mod at SEAS-NVE frasolgte 107.000 naturgaskunder. SEAS-NVE præsenterede OK som mulig køber af gaskunderne, hvilket Konkurrencerådet accepterede.