Sorter

Mødedato

Ringkjøbing Landbobank

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet Ringkjøbing Landbobank et påbud, som skal sikre, at banken lever op til sin pligt om at give betalingsinstitutter adgang til bankens betalingskontotjenester. Betalingsinstitutters ret til at få adgang til kontotjenester er blandt andet indført, fordi adgangen er nødvendig for deres forretningsmodel, og fordi betalingsinstitutternes tilstedeværelse øger konkurrencen på markedet for betalingstjenester. Det følger dog af betalingslovens § 63, at en bank kan opstille objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår for adgangen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at visse af Ringkjøbing Landbobanks vilkår for adgangen til bankens betalingskorttjenester ikke var fastsat objektivt, og at banken har administreret visse af vilkårene diskriminerende og u-proportionalt over for betalingsinstituttet. Styrelsen har på baggrund heraf påbudt Ringkjøbing Landbobank at sikre, at vilkårene er objektive, ikke diskriminerende og proportionale.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Betalingkort
Udfald
Påbud
Mødedato

Påbud om bankers vilkår til betalingsinstitutter - Arbejdernes landsbank

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet Arbejdernes Landsbank et påbud, som skal sikre, at banken lever op til sin pligt om at give betalingsinstitutter adgang til bankens betalingskontotjenester. Stadfæstet af ankenævnet 26/10-2020.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Betalingkort
Udfald
Påbud
Mødedato

Clear Channel Danmark A/S og AFA JCDecaux A/S

Resumé

Konkurrencerådet fandt at de to outdoor-medieudbydere Clear Channel Danmark A/S og AFA JCDecaux A/S havde indgået en ulovlig aftale og/eller samordnet praksis om fælles rabatsatser for salg af reklameplads i outdoor-medier. Outdoor-medier omfatter eksempelvis billboards og reklamestandere i bybilledet og ved busstoppesteder, supermarkeder, butikscentre, tog og lufthavne. Clear Channel og AFA JCDecaux havde i 2010 aftalt fælles rabatsatser for medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse, og anvendt disse i hvert fald frem til 21. april 2015. I perioden 14. oktober 2009 til 31. december 2010 havde virksomhederne desuden aftalt en fælles kontantrabat. Salg af reklameplads i outdoor-medier i Danmark beløber sig årligt til omkring 405 millioner kroner. Konkurrencerådet påbød adfæden indstillet og anmeldte sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Stadfæstet af ankenævnet 6. november 2019.

Mødedato

Kundedeling mellem MCD og MPE Distribution

Resumé

I sagen havde MCD og MPE Distribution indgået et samarbejde, som ifølge disse omfattede bistand til opdyrkning af nye kundeemner. Konkurrencerådet fandt dog, at begge virksomheder var aktive i distributionen af adresseløse forsendelser til slutkunder, og der i øvrigt ikke forelå et traditionelt leverandør-/distributionsforhold eller agentforhold. Som konsekvens heraf måtte de anses som konkurrenter, og forskellige tiltag rettet mod hvilke kunder den ene måtte opsøge derved en markedsdelingsaftale. Mediacenter Danmark og MPE Distribution samarbejdede fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 om indkøb og videresalg af distribution af adresseløse forsendelser. Som led i samarbejdet havde de aftalt, at MPE Distribution ikke måtte tage kontakt til Mediacenter Danmarks kunder. De to mediebureauer sælger distributionen af adresseløse forsendelser til eksempelvis detailbutikker og -kæder, der markedsfører produkter over for husstande via for eksempel tilbudsaviser og gratisaviser. MPE Distribution har selv henvendt sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om sagen og har medvirket til at opklare den. Stadfæstet af ankenævnet den 12. juni 2018 og Sø & Handelsretten 21. oktober 2019. Sagerne blev afsluttet med bøde (og tiltalefrafald) i juni 2020.

Mødedato

Dansk Vejmarkerings Konsortium

Resumé

Virksomhederne LKF Vejmarkering A/S (”LKF”) og Eurostar Danmark A/S (”Eurostar”) indgik 11/3-2014 en konsortieaftale om i fællesskab at byde på, og såfremt de fik tildelt at løse, en af Vejdirektoratets udbudt vejemarkeringsopgave. Udbuddet var et genbudbud af et tidligere (2012) udbud, som parterne også have budt på i fællesskab, men ikke vundet. I stedet havde Guide-Lines vundet, men nu opgivet at løse opgaven. LKF Vejmarkering A/S og Eurostar Danmark A/S var de to største virksomheder inden for vejmarkering og kunne efter Konkurrencerådets vurdering selv have løftet opgaven. Deudover var der i Danmark fem yderligere virksomheder, hvoraf de fire store aktører tegnede sig for ca. [70-90] pct. af omsætningen. 2012-udbuddet bestod af i alt fem distrikter, hvoraf tre (Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden) nu blev genudbudt. I alt tre aktører bød på distrikterne i 2014-udbuddet, men alene konsortiet mellem LKF og Eurostar bød på alle tre samt distrikt Hovedstaden. Endvidere tilbød de en rabat såfremt de vandt mere end et distrikt. Konkurrencerådets fandt det som udgangpunkt konkurrencebegrænsende såfremt virksomheder, der selv kunne have budt, bød i fællesskab. Konsortier kunne dog være lovlige såfremt de enten (i) ikke begrænset konkurrencen, eller (ii) medførte så store effektivitetsfordele at disse overvejet denne begrænsning. Det påhvilede i forbindelse hermed virksomheder at løfte denne bevisbyrde. (pkt. 376). Allerede fordi LKF og Eurostar kunne byde på opgaven selvstændigt måtte den dog anses for konkurrencebegrænsende og derved omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Implicit i Konkurrencerådets afgørelse ligger at fælles bud på en opgave, i en situation hvor selvstlndigt bud kunne være afgivet, er en objekt overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Konkurrencerådet er herefter ikke forpligtet til at gennemføre nogen effekt-analyse. Afgørelsen rummer ellers en række indikationer på hvordan denne kunne være gennemført, herunder at konsortiedannelsen muligvis samlet kunne have medført en lettelse i konkurrencen under effekt-analysen. Dette er dog fravalgt til fordel for en yderst summarisk gennemgang af den evne til at begrænse konkurrencen mærkbart (pkt. 7902-799) og reelt er hele sagen opbygget omkring bedømmelsen af konsortiedannelsen som en objekt-overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Afgørelsen rummer i øvrigt en sammenfatning af praksis vedr. konsortieaftaler (pkt. 378-393) og effektivitetsfordele (pkt. 394-405) samt hvornår virksomheder kan anses som konkurrenter (pkt. 406-709). Konkurreneankenævnet stadfæstet afgørelsen 11. april 2016. Sø & Handelsretten underkendte ved dom af 27/8-18 både konkurrencerådet og ankenævnet ved ikke at anse det for bevist, at parterne var konkurrenter. Af dommen fremgår i øvrigt at politiet havde rejst tiltale mod ledelsen for indgåelse af en kartelaftale, uanset Konkurrenceankenævnets kendelse syntes at have lagt afstand hertil. Højesteret forkastede den 27/11-2019 Sø & Handelsrettens dom og stadfæstede ankenævnets kendelse.

Mødedato

Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsendte et påbud til Nomeco A/S (”Nomeco”) og Tjellesen Max Jenne A/S (”TMJ”), to konkurrerende lægemiddelgrossister, idet styrelsen havde vurderet at selskaberne havde indgået en aftale eller samordnet praksis om fastsættelse af betingelser i deres retningslinjer for returnering og kreditering af lægemidler. Styrelsen fandt at aftalen/den samordnede praksis begrænsede konkurrencen mellem Nomeco og TMJ på en sådan måde, at der skete en tilstrækkelig skade på konkurrencen til at have et konkurrencebegrænsende formål. Det var derudover styrelsens vurdering, at Nomeco og TMJ’s adfærd kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater mærkbart, hvorfor TEUF art. 101 også fandt anvendelse. Styrelsens påbud omfattede at Nomeco og TMJ skulle stoppede forholdet såfremt dette ikke alerede var sket og afholde sig fra sådanne forhold i fremtiden. Desuden skulle selskaberne informere deres respektive leverandører og kunder, som er berørt af den nævnte overtrædelse, om Konkurrencerådets afgørelse.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Påbud
Mødedato

Fastsættelse og håndhævelse af mindstepriser i stenderkæden

Resumé

Frisørkæden Stender har modtaget et påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at ophøre med at bestemme mindstepriser for selvstændige indehavere af saloner, der er franchisetagere i Stender-kæden. Stenderkæden er et indkøbs- og markedsføringssamarbejde i form af en såkaldt blandingskæde, der består af i alt 19 saloner, hvoraf de 11 er ejet af Stender Administration ApS, mens 8 er tilknyttet kæden på franchiselignende vilkår.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Påbud
Mødedato

LELY’S KOORDINERING AF PRISER OG MARKEDER

Resumé

Lely Scandinavia drev et franchisekoncept for salg af service af mælkerobotter. Under konceotet var hver franchisetager tildelt et geografisk område, hvor det enkelte Lely Center eksklusivt måtte udøve aktivt salg.Konkurrencerådet fandt dog at Lely også have hindret passive salg af Lely-produkter på tværs af Lely Centrenes geografiske områder, hvilket var i strid med konkurrencelovens § 6. Endvidere havde lely iværksat forskellige former for priskoordering mellem de enkelte Lely centre, hvilket også var i strid med konkurrencelovens § 6. Priskooderingen var bl.a. sket via mails, med vejledende priser, til de enkelte franchisetagerne, der i forskellig grader var blevet videresendt internt mellem disse. Sagen blev stadfæstet af ankenævnet 30-09-15 og bøde pålagt 10-05-2016.

Mødedato

E-takeaway vs. Konkurrence & Forbrugerstyrelsen (JustEat I)

Resumé

E-takeaway mente at være ofre for "misbrugsadærd" iværksat af konkurrencen Just Eat i perioden 2005 - 2008 samt implicit heri at Just-Eat indtog en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler. Selve misbruget er kun delvis konkretiseret i dommen, men synes at have vedrørt Just-Eat brug af langvarige (over 12 måneder) samarbejdsaftaler med eksklusiveelementer, men der synes at herske en del uenighed mellem E-takeaway og KFST om kundernes mulighed for at opsige aftalerne. KFST havde dog afvist at åbne en sag bl.a. da det var uklart hvordan markeret skulle afgrænses. Derudover var E-takeaway ikke tillagt partsstatus samt ikke "partshørt" om indholdet af et møde mellem KFST og Just-Eat. E-takeaway anlagde herefter sag mod KFST med påstand om at denne var forpligtet til at åbne en sag samt tillægge E-takeaway partsstatus. Retten frikendte Konkurrence & Forbrugerstyrelsen for begge påstande og stadfæster derved både KFST generelle skønsmargin i forhold til hvilke sager man åbner samt det snævre partsbegreb på Konkurrenceområdet. Se også Sø & Handelsrettens dom af 5 MAR 2015 - e-takeaway vs. just eat, der vedrørte samme underliggende konflikt blot rettet direkte mod Just-Eat.

Mødedato

Ejendomsmæglerkæden BoligOne's kædekoncept

Resumé

Konkurrencerådet fandt, at kædesamarbejdet BoligOnes vilkår om fast salærtaskt var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk .1, idet kæden bestod af økonomisk uafhængige ejendomsmælgere. Rådet fandt endvidere ikke godtgjort, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, hvorfor Konkurrencerådet udstedte påbud til BoligOne om at stoppe med at kræve et fast salærtakst.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Påbud