Sorter

Mødedato

Profil Optik a.m.b.a.'s vedtægter omfattet af gruppefritagelsen til kædesamarbejder

Resumé

Kæden Profil Optik a.m.b.a. havde inden fristen den 1. juli 1998 anmeldt sine vedtægter med hen-blik på en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9 eller, subsidiært, en fritagelse efter § 8, stk. 1. Anmeldelsen var vedlagt et forslag til nye vedtægter, som var tilrettet med udgangspunkt i gruppefritagelsen til kædesamarbejder, og som ifølge det oplyste ville blive praktiseret, indtil for-slaget kunne forelægges på kædens generalforsamling. Dette skete den 14. april 1999, hvor de nye vedtægter blev godkendt. Konkurrencestyrelsen har herefter meddelt, at de nugældende vedtægter kan anses for fritaget fra forbuddet i konkurrencelovens § 6, da de opfylder betingelserne i be-kendtgørelse nr. 1011 af 16. december 1997 om gruppefritagelse af aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
kl § 10
Mødedato

Højesterets dom af 14.06.1965 (UfR 1965.634H)

Resumé

Monopoltilsynet havde pålagt et fagforbund og arbejdsgiverorganisation at bringe konkurrencebegrænsende aftale i kollektiv overenskomst til ophør. Disse fastlagde bl.a. at leverancer af uniformer til navnlig stat og kommuner ikke kunne ske som konfektion, men skulle ske som en særlig form for skrædderiarbejde. Dette blev indbragt for domstolene, der ikke fandt anledning til at underkende monopoltilsynets vurdering, herunder om monopolloven fandt anvendelse på et spørgsmål reguleret ved overenskomst. Sagen vedrørte den tidligere monopollov og dennes regulering af løn og arbejdsforhold, men kan overføres til konkurrencelovens §3, der ligesom den tidligere monopollov fritager kollektive overenskomster fra konkurrenceloven. Sagen er gengivet i UfR 1965.634H

Myndighed
Dom
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder