Sorter

Mødedato

Klage over koordinerede priser på flyfragt

Resumé

En vareimportør klagede til Konkurrencestyrelsen over, at fragtpriserne for forsendelser fra for eksempel Hong Kong og Manila var ens uanset flyselskab, og at prisstigninger skete samtidig hos alle selskaber på en rute. Dette mente klager var et udtryk for, at flyselskaberne generelt lavede ulovlige priskarteller på fragtflyvning. Styrelsen meddelte klager, at hverken de danske myndigheder eller EU- myndighederne havde mulighed for at gribe ind over for fragtpriser, der var myndighedsgodkendte eller koordinerede, når det drejede sig om ruter mellem tredjelande og EU.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Prisfastsættelse af teaterbilletter ikke omfattet af konkurrenceloven

Resumé

Konkurrencestyrelsen havde ved afgørelse af 20. november og 12. december 2001 meddelt henholdsvis BørneTeaterSammenslutningen og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST), at BørneTeaterSammenslutningens prisnøgle ikke var omfattet af konkurrencelovens § 6, og at DST’s fastsættelse af vilkår om minimumsbilletpriser samt begrænsninger for ydelse af rabatter for forestillinger, der blev optaget i den storkøbenhavnske teaterabonnementsordning ("Arte-ordningen"), ikke var omfattet af konkurrencelovens § 6.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Dansk Journalistforbunds kampskridt

Resumé

Dansk journalistforbund havde i sagen varslet konflikt for at sikre overenskomstdækning for freelance journalister. I overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 7/4-1999 - Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet, havde styrelsen afvist at gribe ind, idet freelance godt kunne være omfattet af konkurrencelovens § 3.Konkurrenceankenævnet ophævet afgørelsen ved kendelse af 10/9-2003, hvorved det synes at have taget afstand fra principperne i sin tidligere kendelse. Alternativt opstillet et krav om meget konkret, og samlet, vurdering af hvorvidt eventuelle freelance reelt er en form for uægte lønmodtagere. Sagen rummer endvidere en delkendelse om opsættende virkning, hvor dette ikke indrømmes.

Mødedato

Klage over stadskonduktørens eneret til at attestere oplysninger i forbindelse med tinglysning af første skøde på ejerlejligheder i Københavns kommune

Resumé

Konkurrencestyrelsen meddelte Landinspektørkontoret Ib Erik Nielsen & Per Christian Nielsen A/S, at styrelsen ikke havde kompetence til at gribe ind over for over stadskonduktørens eneret til at attestere oplysninger i forbindelse med tinglysning af første skøde på ejerlejligheder i Københavns kommune, da dette fulgte af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.

Mødedato

Forbud mod resultatafhængige salæraftaler i advokatbranchen er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2

Resumé

Styrelsen førte i sagen drøftelser med Det Danske Advokatsamfund angående spørgsmålet om, hvorvidt "Regler for god Advokatskik" måtte indeholde konkurrencemæssige begrænsninger omfattet af konkurrencelovens §6, stk. 1. Regelsættene indeholdte en række begrænsninger, som var en direkte nødvendig følge af offentlig regulering (Retsplejeloven), og var dermed omfattet af Konkurrencelovens § 2, stk. 2. Advokatsamfundet mente, at den omhandlende bestemmelse - med henvisning til retsplejelovens bestemmelser (§ 126) - var omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2. Styrelsen tiltrådte i sagen Advokatsamfundets opfattelse.

Mødedato

AC's vejledende takster for foredrag og forelæsninger

Resumé

Akademikernes Centralorganisation (AC) anmeldte organisationens vejledende takster for foredrag/forelæsninger afholdt af akademikere. De pågældende takster gjaldt udelukkende for foredrag/forelæsninger, som arrangeredes af institutioner i offentligt regi. Styrelsen har efterfølgende meddelt, at takstvejledningen var omfattet af bestemmelserne om løn- og arbejdsforhold i konkurrencelovens § 3 og således faldt uden for lovens anvendelsesområde.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Direktørkontrakter er ikke omfattet af forbudet i § 6

Resumé

Et distriktsblad havde kontaktet KFST mhp. at afdække om fire direktørkontrakter kunne konflikte med konkurrenceloven. Direktørkontrakterne indeholdt en konkurrenceklausul, hvorefter de pågældende direktører forpligtede sig til ikke på noget tidspunkt at påbegynde konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i sådanne virksomheder i bladets udgivelsesområde. Kontrakterne indeholdt imidlertid også bestemmelser om, at de pågældende direktører kunne opsige deres kontrakt med fra 6 til 12 måneders varsel til fratrædelse ved udgangen af en måned. Kontrakternes konkurrenceklausuler var således et led i ansættelsesforholdet og kunne ikke gøres gældende efter dets ophør. KFST meddelte, at bestemmelserne vedrørte løn- og arbejdsforhold og derfor ikke var omfattet af konkurrencelovens, jf. konkurrencelovens § 3. Det fremgår ikke af afgørelsen, men må indfortolkes heri, at klausulerne må skulle være knyttet til ansættelsesforholdet, og derfor alene er omfattet af konkurrencelovens § 3 sålænge direktøren er ansat. Efter fratrædelse må de kunne vurderes jf. konkurrencelovens § 6, og være omfattet heraf, såfremt de konkret anses for konkurrencebegrænsende.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Klage over nægtet flytning af pension fra Danica til Den Danske Bank

Resumé

Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra en forbruger, der var blevet nægtet at overføre tidligere opsparet pension i Danica til Danske Bank. Konkurrencestyrelsen fandt, at aftalen om pensionsordning var et resultat af en kollek-tiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets par-ter om løn- og arbejdsforhold, og derfor ikke kunne behandles efter konkurrencelovens be-stemmelser, jf. konkurrencelovens § 3.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke