Sorter

Mødedato

E-takeaway vs. Konkurrence & Forbrugerstyrelsen (JustEat I)

Resumé

E-takeaway mente at være ofre for "misbrugsadærd" iværksat af konkurrencen Just Eat i perioden 2005 - 2008 samt implicit heri at Just-Eat indtog en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler. Selve misbruget er kun delvis konkretiseret i dommen, men synes at have vedrørt Just-Eat brug af langvarige (over 12 måneder) samarbejdsaftaler med eksklusiveelementer, men der synes at herske en del uenighed mellem E-takeaway og KFST om kundernes mulighed for at opsige aftalerne. KFST havde dog afvist at åbne en sag bl.a. da det var uklart hvordan markeret skulle afgrænses. Derudover var E-takeaway ikke tillagt partsstatus samt ikke "partshørt" om indholdet af et møde mellem KFST og Just-Eat. E-takeaway anlagde herefter sag mod KFST med påstand om at denne var forpligtet til at åbne en sag samt tillægge E-takeaway partsstatus. Retten frikendte Konkurrence & Forbrugerstyrelsen for begge påstande og stadfæster derved både KFST generelle skønsmargin i forhold til hvilke sager man åbner samt det snævre partsbegreb på Konkurrenceområdet. Se også Sø & Handelsrettens dom af 5 MAR 2015 - e-takeaway vs. just eat, der vedrørte samme underliggende konflikt blot rettet direkte mod Just-Eat.

Mødedato

Redegørelse om konkurrenceforhold i vvs-branchen

Resumé

På baggrund af en mistanke om, at der foregik kartelaktiviteter i vvs-branchen, gennemførte Konkurrencestyrelsen den 2. august 2005 kontrolbesøg hos nogle af brancens virksomheder. Selv om enkelte kilder gav udtryk for, at der efter deres mening stadig foregik tilbudskoordinering, men nu i en mere ”sofistikeret form”, ville ingen af kilderne stå åbent frem, og der var ikke fremkommet konkrete og dokumenterbare eksempler på tilbudskoordinering i nyere tid (dvs. efter slutningen af 1998). Det betød, at de entrepriser, hvor der var indicier for tilbudskoordinering, som blev underbygget af sortbogsregnskaber, lå så langt tilbage i tiden, at den 5-årige forældelsesfrist for strafansvar i § 23, stk. 4, fandt anvendelse. Konkurrencestyrelsen fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for at træffe afgørelse i denne sag, jf. konkurrencelovens § 14, idet det ville kræve både langvarige og ressourcekrævende undersøgelser af et stort antal forhold og virksomheder. For det andet ville en sådan afgørelse ikke have nogen umiddelbar retsvirkning, og styrelsens arbejde ville derfor ikke stå mål med ressourceforbruget.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
offentliggørelse
Mødedato

Microsofts tilbud om overtagelse af Navision

Resumé

Sagen vedrører Microsofts tilbud om overtagelse af Navision. Det fremgår af denne orientering, at transaktionen ikke er omfattet af konkurrencelovens fusionsregler, idet Navision og Microsoft hverken hver for sig eller sammen har en omsætning i Danmark, der overstiger 3,8 mia. kr. Microsofts omsætning i Danmark ligger på godt en mia. kr., og Navisions omsætning i Danmark ligger på knap 400 mio. kr. Af orienteringen fremgår det, at heller ikke EU’s fusionsregler finder anvendelse på overtagelsen. Derimod vil der ske anmeldelse i en række andre lande. Det drejer sig om Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Irland og Italien. Parterne har også valgt at foretage anmeldelse i England.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
Ikke anmeldelse