Sorter

Mødedato

Tilbagekaldelse af Konkurrencestyrelsens fusionsgodkendelse af 25. januar 2010 vedr. Danish Agro Am.b.a’s overtagelse af S.A.B. Landbrugets Andel

Resumé

Konkurrencestyrelsen havde 25. januar 2010 godkendt Danish Agro A.m.b.A. 's overtagelse af S.A.B. Landbrugets Andel uden tilsagn. I vurderingen af fusionen indgik det, at der var tilstrækkelige modvægte fra potentielle konkurrenter, herunder virksomheden Aarhusegnens Andel A.m.b.A. (i det følgende AAA), der havde været i stand til at entrere nye markeder og vundet ikke-betydelige markedsandele. Senere samme dag modtog styrelsen dog udkast til en fusion, der omfattede AAA, og i følge hvilken AAA var nødlidende og stod overfor en mulig konkurs. Det fremgik bl.a. af det fremsendte materiale, at der den 13. januar 2010 var indgået en rammeaftale med et konsortium bestående af DLG og DA om, at disse skulle overtage AAA og herefter opsplitte selskabet mellem sig. Af materialet fremgik endvidere, at Danish Agro A.m.b.A's rådgivere var orienteret og involveret. Efter konkurrencelovens § 12 f, nr. 1, 1. led, kan Konkurrencerådet tilbagekalde godkendelsen af en fusion, når "Konkurrencerådets afgørelse i væsentligt omfang bygger på urigtige eller vildledende oplysninger, som kan tilskrives en eller flere af de deltagende virksomheder". Det var styrelsens opfattelse, at dette var tilfældet, hvorfor godkendelsen af 25. januar 2010 blev tilbagekaldt. Fusionen blev herefter genanmeldt og godkendt den 26. februar 2010.

Mødedato

Lufthavnsafgifterne i Københavns Lufthavne

Resumé

Københavns Lufthavne A/S varslede i september 1998 en række forhøjelser af lufthavnsafgifterne, hvilket fik en række flyselskaber til at klage til KFST. Da kompetencen til at godkende takstforhøjelserne lå hos ministeriet afgav KFST en udtalelse om rimeligheden takstforhøjelserne. Styrelsen fandt konkret forhøjelserne rimelige, men anbefalet ændre luftfartslovens § 71 således, at både principperne for fastsættelse af takster for lufthavnsselskabers anvendelse af danske lufthavne og myndighedsopgaverne herom overgik til regulering efter den almindelige konkurrenceregulering. Ved brev af 20. januar 1999 afviste Trafikministeriet styrelsens synspunkter.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Henvendelse