Sorter

Mødedato

Revision af Telelovgivningen

Resumé

I forbindelse med revision af telelovgivningen blev Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen udspurgt om en udtalelse vedrørende den konkurrencemæssige lovgivning på området. Konkurrencestyrelsen udtalte i den forbindelse, at den ikke så anledning til at slække på det samlede konkurrenceregulerende beredskab, hvilket omfattede både de sektor relevante og de generelle konkurrencebestemmelse. Styrelsen mente desuden heller ikke, at der var grund til en skærpelse af konkurrencelovgivningen på området, men udtalte, at som et led i en fremtidssikring af området, var det styrelsens opfattelse, at det burde indsættes en revisionsklausul med henblik på fleksibelt at kunne nedgradere den sektorspecifikke konkurrencelovgivning, når markedskræfterne bliver så selvbærende, at reguleringen kan ske ved de generelle konkurrenceregler. Styrelsen var desuden af den opfattelse, at samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og Telestyrelsen fortsat skulle ske efter one-shot shop princippet. Slutteligt anførte styrelsen, at den fremtidige regulering af aftaler om adgang til "det rå kobber" og for tjenesteudbyder- og roamingaftaler burde ske efter de generelle konkurrenceregler og uden yderligere særregulering.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Udtalelse
Mødedato

Orientering om koordinering af tilbudsgivning i el-branchen

Resumé

Konkurrencestyrelsen orienterede Konkurrencerådet om, at styrelsen på baggrund af medieomtale havde foretaget en række kontrolbesøg hos en række virksomheder indenfor el-branchen, idet der var en formodning om, at der foregik en koordinering af tilbudsgivning på el-arbejder. Denne koordinering kunne ske, da medlemmerne af Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) havde adgang til informationerne om bud fra andre medlemmer via ELFO's meldeordning. Det fremgik af det fremskaffede matierale, at virksomhederne tilsyneladende overvågede tilbudsgivningen og sikrede, at opgaverne blev fordelt ligeligt. Desuden fremgik det, at medlemmer var af den opfattelse, at prisen ikke skulle udsættes for unødigt pres. Styrelsen ville herefter forsætte med at strukturerer det indsamlede materiale og videresende det til anklagemyndigheden. Konkurrencestyrelsen var af den opfattelse, at der var basis for en straffesag.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Orientering
Reference
Mødedato

Lufthavnsafgifterne i Københavns Lufthavne

Resumé

Københavns Lufthavne A/S varslede i september 1998 en række forhøjelser af lufthavnsafgifterne, hvilket fik en række flyselskaber til at klage til KFST. Da kompetencen til at godkende takstforhøjelserne lå hos ministeriet afgav KFST en udtalelse om rimeligheden takstforhøjelserne. Styrelsen fandt konkret forhøjelserne rimelige, men anbefalet ændre luftfartslovens § 71 således, at både principperne for fastsættelse af takster for lufthavnsselskabers anvendelse af danske lufthavne og myndighedsopgaverne herom overgik til regulering efter den almindelige konkurrenceregulering. Ved brev af 20. januar 1999 afviste Trafikministeriet styrelsens synspunkter.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Henvendelse