Sorter

Mødedato

Redegørelse om konkurrenceforhold i vvs-branchen

Resumé

På baggrund af en mistanke om, at der foregik kartelaktiviteter i vvs-branchen, gennemførte Konkurrencestyrelsen den 2. august 2005 kontrolbesøg hos nogle af brancens virksomheder. Selv om enkelte kilder gav udtryk for, at der efter deres mening stadig foregik tilbudskoordinering, men nu i en mere ”sofistikeret form”, ville ingen af kilderne stå åbent frem, og der var ikke fremkommet konkrete og dokumenterbare eksempler på tilbudskoordinering i nyere tid (dvs. efter slutningen af 1998). Det betød, at de entrepriser, hvor der var indicier for tilbudskoordinering, som blev underbygget af sortbogsregnskaber, lå så langt tilbage i tiden, at den 5-årige forældelsesfrist for strafansvar i § 23, stk. 4, fandt anvendelse. Konkurrencestyrelsen fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for at træffe afgørelse i denne sag, jf. konkurrencelovens § 14, idet det ville kræve både langvarige og ressourcekrævende undersøgelser af et stort antal forhold og virksomheder. For det andet ville en sådan afgørelse ikke have nogen umiddelbar retsvirkning, og styrelsens arbejde ville derfor ikke stå mål med ressourceforbruget.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
offentliggørelse
Mødedato

Lufthavnsafgifterne i Københavns Lufthavne

Resumé

Københavns Lufthavne A/S varslede i september 1998 en række forhøjelser af lufthavnsafgifterne, hvilket fik en række flyselskaber til at klage til KFST. Da kompetencen til at godkende takstforhøjelserne lå hos ministeriet afgav KFST en udtalelse om rimeligheden takstforhøjelserne. Styrelsen fandt konkret forhøjelserne rimelige, men anbefalet ændre luftfartslovens § 71 således, at både principperne for fastsættelse af takster for lufthavnsselskabers anvendelse af danske lufthavne og myndighedsopgaverne herom overgik til regulering efter den almindelige konkurrenceregulering. Ved brev af 20. januar 1999 afviste Trafikministeriet styrelsens synspunkter.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Henvendelse
Mødedato

Renholdningsselskabet af 1898 og I/S Amagerforbrænding ctr. Konkurrencerådet

Resumé

I 1996 og 1997 var en række restaurationer i Nyhavn ramt af en arbejdskonflikt, der bl.a. medførte, at de ikke kunne få afhentet affald. Disse klagede herefter til KFST, idet renovationsselskabet 1898 på den ene side havde eneret til at afhente affald og på den anden side nægtede at afhente hos de konfliktramte restaurationer. Konkurrencerådet fandt, at dette udgjorde en ulovlig leveringsnægtelse, der ikke var fritaget, jf. konkurrencelovens § 3, om løn og arbejdsforhold. Konkurrenceankenævnet kunne dog ikke tiltræde dette og ophævede afgørelsen ved kendelse af 22/12-1997. Ankenævnet lagde vægt på, at sympatikonflikter måtte antages at være omfattet af konkurrencelovens § 3.

Myndighed
Ankenævn
Regel
kl § 3
Udfald
Omfattet af kl. § 3