Sorter

Mødedato

Postlane Capital Partners LLCs overtagelse af 100% af aktiekapitalen i Dansk Shell

Resumé

Transaktionen indebærer at Postlane gennem sit danske datterselskab PLESG Denmark Co ApS erhverver 100 pct. af aktierne i Dansk Shell, hvormed Postlane opnår enekontrol over Dansk Shell. Dansk Shell, der er et datterselskab til Royal Dutch Shell plc, er aktiv inden for raffinering af råolie og salg af raffinerede olieprodukter.
Postlane er et privatejet investeringsselskab der primært investerer i råvarecentrerede industrier i Nordamerika. Postlane er ikke aktiv inden for raffinering eller salg af olieprodukter i hverken Danmark eller EEA. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

JV mellem Triax A/S og Klode Media, S.L.U

Resumé

Transaktionen omfatter et JV mellem Triax A/S og Klode Media. Klode Media S.L.U. (tidligere Ikusi) er en spanskfunderet producent af tekniske produkter og udstyr til modtagelse, behandling og distribution af AV-, radio-, og datasignaler. Klode Media S.L.U. er forud for gennemførelsen af fusionen ultimativt enekontrolleret af den spanske familieejede teknologikoncern Velatia Group. Triax A/S er en dansk producent af tekniske produkter og udstyr til modtagelse, behandling og distribution af AV-, radio-, og datasignaler. Triax A/S er forud for gennemførelsen af fusionen ultimativt enekontrolleret af investeringsfonden Polaris Private Equity. KFST ogodkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Semler Retail A/S' erhvervelse af enekontrol med Semler Retail Holbæk A/S

Resumé

Transkationen omfatter at Semler Retail A/S erhverver enekontrol med Semler Retail Holbæk A/S. JAN 21. Inden fusionen er Semler Retail Holbæk kontrolleret af Semler Retail og FP & PL Invest ApS i fællesskab, men overgår ved fusionens gennemførelse til Semler Retail enekontrol. Semler Retail er en del af Semler Gruppen, som er dansk importør af bilmærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT og Porsche, samt motorcykelmærket Ducati. Desuden er Semler Gruppen forhandler af Lamborghini og Bentley. Semler Retails hovedaktivitet er detailsalg af nye biler af mærkerne VW Personbiler, VW Erhvervsbiler, Audi, ŠKODA, SEAT, detailsalg af reparations- og serviceydelser samt reservedele og tilbehør, hvilket sker fra 14 forhandlerlokationer i Danmark. Semler Retail Holbæk er autoriseret forhandler af VW Personbiler, VW Erhvervsbiler, ŠKODA og SEAT. Desuden er Semler Retail Holbæk autoriseret servicepartner af disse bilmærker samt af mærket Audi. Semler Retail Holbæk sælger desuden service- og reparationsydelser, reservedele og tilbehør i detailledet. Virksomheden er beliggende i Holbæk. Da fusionen ikke gav anledning til indsigelser godkendte KFST den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Joint ventures - K/S Thorup-Sletten

Resumé

Transaktionen omfatter dannelsen af det et selvstændigt fungerende joint venture, K/S Thorup-Sletten, mellem Eurowind Energy A/S og AURA VE A/SEurowind Energy A/S er moderselskab i Eurowind Energy-koncernen, hvis hovedaktivitet er ejerskab, drift, administration samt køb, salg og udvikling af vindmølle- og solcelleparker i Europa. Eurowind Energy-koncernen har aktiviteter inden for produktion og engrossalg af fysisk el og systemydelser på elmarkedet, samt endvidere aktiviteter vedrørende finansiel handel med el og salg af certifikater på elmarkedet. Eurowind Energy A/S er delvist kontrolleret af Norlys Holding A/S, som på elmarkedet blandt andet har aktiviteter inden for elforsyning, elhandel, energibesparelser samt vedvarende energiproduktion. AURA VE A/S er ejet AURA Energi A.M.B.A., som omfatter en række virksomheder med aktiviteter inden for forsyning og energihandel. AURA Energi-koncernen har blandt andet aktiviteter inden for produktion og engrossalg af fysisk el og systemydelser på elmarkedet, elforsyning, detailsalg af el samt beslægtede aktiviteter og endvidere aktiviteter vedrørende internetydelser, telekommunikation, opladning af el-biler og delebiler. K/S Thorup-Sletten vil være aktiv på markedet for produktion og engrossalg af fysisk el, samt salg af systemydelser på elmarkedet. Selskabets vindpark vil bestå af 13 vindmøller på hver 4,3 MW. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Spar Nord Bank A/S' erhvervelse af enekontrol med dele af P/F BankNordiks aktiviteter

Resumé

Ved transaktionen opnår Spar Nord Bank A/S enekontrol med de aktiver, som overdrages fra P/F BankNordik. Spar Nord Bank er primært aktiv inden for bankvirksomhed og er aktiv inden for detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked. Spar Nord Bank formidler herudover produkter og tjenesteydelser på vegne af en række samarbejdspartnere, primært inden for realkredit, investering, pension og forsikringer. Spar Nord Bank er endvidere via Spar Nord Leasing aktiv inden for leasing af blandt andet transportudstyr, landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner og industriudstyr. Spar Nord Bank har 51 filialer fordelt over alle fem regioner i Danmark. BankNordik har hovedsæde i Tórshavn på Færøerne og har 11 filialer i
Danmark i henholdsvis Jylland, på Fyn og i Hovedstadsområdet. Det er alene BankNordiks danske detailbankforretning, der overdrages til Spar Nord Bank. BankNordik er i Danmark primært aktiv på detailbankmarkedet og formidler endvidere produkter og tjenesteydelser på vegne af en række samarbejdspartnere, primært inden for realkredit, investering, pension og forsikringer. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Consulting Holding B.V’s erhvervelse af Valcon A/S

Resumé

Transaktionen indebærer, at Consulting Holding B.V. erhverver 100 pct. af aktierne i Valcon A/S, hvormed Consulting Holding B.V. opnår enekontrol over Valcon A/S. Valcon A/S er en dansk konsulentvirksomhed, der yder konsulentydelser relateret til ledelse, herunder til senior management i forskellige brancher og både til den offentlige og private sektor. Consulting Holding B.V. kontrolleres af Waterland Private Equity. Waterland Private Equity ejer portefølje selskaber, primært beliggende i Holland, Belgien og Tyskland, specielt inden for forretningstjenester som ældrepleje, outsourcing og effektivitet, fritid og luksus og bæredygtighed. Waterland Private Equity har for nyligt erhvervet ingeniørvirksomheden EnviDan A/S. Consulting Holding B.V. ejer den hollandske konsulentvirksomhed First Consulting, der yder konsulentydelser relateret til ledelse. First Consulting er overvejende aktiv i Holland, men også i mindre grad i Tyskland og England. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Heimstaden-koncernens erhvervelse af enekontrol over NIAM VI

Resumé

Ved den anmeldte fusions gennemførelse erhverver Heimstaden Bostad Invest 9 A/S og Heimstaden Danmark A/S ved en aktieoverdragelse 100 pct. af aktierne i NIAM VI, som består af selskaberne Niam VI Denmark Holding 1 AB, Niam VI Denmark Holding 3 AB (herunder datterselskabet HD Ejendomme A/S), N6 Tirsbæk Bakker Holding ApS og N6 LBlue II Holding ApS, der forinden overføres til et nystiftet holdingselskab (Goldcup 100636 AB). NIAM VI er et ejendomsselskab, der opkøber, udvikler og forvalter ejendomme i Danmark. NIAM VI er i Danmark aktiv inden for udlejning af fast ejendom til både private (ca. 6.200 lejeboliger) og erhverv (ca. 250 erhvervslejemål). Ejendommene er spredt ud over det meste af Danmark, dog uden aktiviteter i hovedstadsområdet. NIAM VI foretager også i begrænset omfang udlejning af parkeringspladser samt administration af ejendomme for tredjemand. NIAM VI består af en række selskaber inklusiv deres datterselskaber, hvorigennem NIAM VI’s aktiviteter drives. Heimstaden-koncernen er et nordeuropæisk ejendomsselskab, der opkøber, udvikler og forvalter ejendomme i Europa. Heimstaden er i Danmark aktiv inden for udlejning af fast ejendom til både private (ca. 10.000 lejeboliger), erhverv (ca. 160 erhvervslejemål) og parkeringspladser. Ejendommene er spredt ud over det meste af Danmark, men med primær koncentration i hovedstadsområdet. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

CataCap II K/S’ erhvervelse af enekontrol med LuxPlus ApS

Resumé

Transaktionen indebærer, at et CataCap kontrolleret BidCo erhverver 100 % af aktiekapitalen i LuxPlus. Ved closing vil Peters Pengetank Holding ApS og Martin Schultz Andersen Holding ApS foretage en reinvestering således, at […] pct. af aktiekapitalen i BidCo ultimativt ejes af CataCap og de resterende […] pct. ejes af Peters Pengetank Holding ApS og Martin Schultz Andersen Holding ApS i mindre andele. CataCap er en dansk kapitalfond, som investerer i mindre og mellemstore danske virksomheder inden for flere forskellige brancher. CataCap har navnlig investeringer i Group online (hjemmesideudvikling og online markedsføring), REKOM (nattelivskoncern), LanguageWire (oversættelsesbureau), CASA (udviklings- og entreprenørskab), SkyBrands (hometekstiler med licenseret print), TP Aerospace og AerFin (aktiviteter inden for flybranchen), GSV Materieudlejning, Lyngsoe Systems (automatiserings- og logistikløsninger) og HB-Care (personbefordring). CataCap har ikke aktiviteter inden for samme område som LuxPlus. LuxPlus er en onlineforhandler af kosmetik, parfume, ansigtsplejeprodukter, hårplejeprodukter, kropsplejeprodukter, tandplejeprodukter, rengøringsprodukter, visse fødevare, helseprodukter, kosttilskud, tilbehør til kæledyr, solbriller smykker, ure, strømpebukser, tilbehør til mobiltelefoner og diverse husholdningsprodukter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland og Holland. LuxPlus driver desuden en abonnementsbaseret onlinehandel. Fusionen bkev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Axcel VI’s erhvervelse af enekontrol over Moment A/S og TeamVikaren

Resumé

Ved transaktionen erhverver Axcel VI enekontrol over Moment. Det er samtidig en gensidig betingelse, at Moment erhverver enekontrol over TeamVikaren. Axcel VI er en af flere Axcel-fonde, der er private equity-fonde med fokus på investering i mellemstore virksomheder i Norden. Der er i dag tre aktive Axcel-fonde, som har kontrollerende ejerandele i fjorten porteføljevirksomheder, som har aktiviteter i en række forskellige brancher. Investeringsrådgiveren for Axcel-fondene er Axcel Management A/S, der er beliggende i Danmark og Sverige, og forvalter aktiver til en værdi af over DKK 5,5 mia. Moment er et dansk vikarbureau, der også har begrænsede aktiviteter inden for rekruttering. Opgaverne ligger inden for logistik og produktion, kontor
og administration, bygge og anlæg samt øvrige områder, herunder finans. Moment har i november 2020 erhvervet Protemp, som er et dansk vikarbureau med opgaver primært inden for industrien. Moment er aktiv i alle fem regioner, men har størstedelen af sine aktiviteter i Østdanmark. Moment vil som led i transaktionen erhverve TeamVikaren. TeamVikaren er et dansk vikar- og rekrutteringsbureau. Opgaverne ligger inden for logistik og produktion, kontor og administration samt bygge og anlæg. TeamVikaren er aktiv i alle fem regioner, men har størstedelen af sine aktiviteter i Vestdanmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt