Sorter

Mødedato

Findan El-anlæg A/S - Tiltalefrafald

Resumé

Tiltalen mod kølemontørvirksomheden Findan El-anlæg blev frafaldet efter reglerne om liency. I sagen havde Findan sammen med en konkurrent opdelt markedet. Findan Virksomheden henvendte sig i november 2017 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en ansøgning om straflempelse i forbindelse med en aftale om ulovlig markedsdeling med konkurrenten Sydkystens Automatik P/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med Konkurrencerådet udgør en uafhængig konkurrencemyndighed, anmeldte sagen til SØIK i januar 2018. Sydkystens Automatik fik i december 2020 en bøde for forholdet på 400.000.

Mødedato

Anmodning om ophævelse/ændring af tilsagn i Dendek/Ditas fusionen

Resumé

Sagen vedrørte anmodning om ophævelse/ændring af et tilsagn i Dendek/Ditas-fusionen. Efter anmodning fra Ditas a.m.b.a. blev den tidligere tilsagnsløsning, der blev indgået ved den tidligere fusion, ændret, således at andelshaverne kunne pålægges ikke at købe direkte med de leverandører, Ditas havde indgået aftale med. Tilsagn endeligt ophævet 24. september 2008.

Mødedato

Klage over koordinerede priser på flyfragt

Resumé

En vareimportør klagede til Konkurrencestyrelsen over, at fragtpriserne for forsendelser fra for eksempel Hong Kong og Manila var ens uanset flyselskab, og at prisstigninger skete samtidig hos alle selskaber på en rute. Dette mente klager var et udtryk for, at flyselskaberne generelt lavede ulovlige priskarteller på fragtflyvning. Styrelsen meddelte klager, at hverken de danske myndigheder eller EU- myndighederne havde mulighed for at gribe ind over for fragtpriser, der var myndighedsgodkendte eller koordinerede, når det drejede sig om ruter mellem tredjelande og EU.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Ole Lynggaard ApS' samhandelsbetingelser

Resumé

Konkurrencerådet havde oprindeligt afvist en klage (30/8-00) over at Ole Lynggaard ApS’ nægtede at optage Skov Larsen som forhandler. Konkurrenceankenævnet havde hjemvist sagen ved kendelse af 14. maj 2001, idet eksistensen og praktiseringen af vilkårene for Ole Lynggaard ApS’ forhandlersystem ikke indgik i styrelsens afgørelse af sagen. Styrelsen vurderede nu at Ole Lynggaard ApS’ markedsandel på markedet var væsentligt under 10 pct., hvorfor aftalen faldt uden for forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Fritagelse jf. § 7
Mødedato

Prisfastsættelse af teaterbilletter ikke omfattet af konkurrenceloven

Resumé

Konkurrencestyrelsen havde ved afgørelse af 20. november og 12. december 2001 meddelt henholdsvis BørneTeaterSammenslutningen og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST), at BørneTeaterSammenslutningens prisnøgle ikke var omfattet af konkurrencelovens § 6, og at DST’s fastsættelse af vilkår om minimumsbilletpriser samt begrænsninger for ydelse af rabatter for forestillinger, der blev optaget i den storkøbenhavnske teaterabonnementsordning ("Arte-ordningen"), ikke var omfattet af konkurrencelovens § 6.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Dansk Journalistforbunds kampskridt

Resumé

Dansk Journalistforbund havde i sagen varslet konflikt for at sikre overenskomstdækning for freelancejournalister. I overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 7/4-1999 - Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet, havde styrelsen afvist at gribe ind, idet freelance godt kunne være omfattet af konkurrencelovens § 3. Konkurrenceankenævnet ophævede afgørelsen ved kendelse af 10/9-2003, hvorved det synes at have taget afstand fra principperne i sin tidligere kendelse. Alternativt opstillet et krav om en meget konkret og samlet vurdering af, hvorvidt eventuelle freelancere reelt er en form for uægte lønmodtagere. Sagen rummer endvidere en delkendelse om opsættende virkning, hvor dette ikke indrømmes.

Mødedato

Klage over Roskilde Kommunes opkrævning af særbidrag

Resumé

Stryhns Leverpostej A/S har fremsendt en klage over Roskilde Kommunes opkrævning af særbidrag på særligt forurenet spildevand. Det anføres, at opkrævningen medfører en forskelsbehandling, idet ikke alle kommuner opkræver særbidrag. Som sagen ligger oplyst er den uensartede behandling af virksomheder i forskellige kommuner en direkte følge af forskelle i spildevandets sammensætning og det offentlige spildevandsanlæg. Kommunen handler inden for rammerne af den gældende of-fentlige regulering og kommunens beslutning om at pålægge særbidraget er nødvendigt for at kom-munen kan opnå fuldomkostningsdækning i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spil-devandsanlæg mv. På denne baggrund finder Konkurrencestyrelsen ikke anledning til at foretage videre i sagen.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Klage over stadskonduktørens eneret til at attestere oplysninger i forbindelse med tinglysning af første skøde på ejerlejligheder i Københavns kommune

Resumé

Konkurrencestyrelsen meddelte Landinspektørkontoret Ib Erik Nielsen & Per Christian Nielsen A/S, at styrelsen ikke havde kompetence til at gribe ind over for over stadskonduktørens eneret til at attestere oplysninger i forbindelse med tinglysning af første skøde på ejerlejligheder i Københavns kommune, da dette fulgte af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.

Mødedato

AC's vejledende takster for foredrag og forelæsninger

Resumé

Akademikernes Centralorganisation (AC) anmeldte organisationens vejledende takster for foredrag/forelæsninger afholdt af akademikere. De pågældende takster gjaldt udelukkende for foredrag/forelæsninger, som arrangeredes af institutioner i offentligt regi. Styrelsen har efterfølgende meddelt, at takstvejledningen var omfattet af bestemmelserne om løn- og arbejdsforhold i konkurrencelovens § 3 og således faldt uden for lovens anvendelsesområde.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Forbud mod resultatafhængige salæraftaler i advokatbranchen er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2

Resumé

Styrelsen førte i sagen drøftelser med Det Danske Advokatsamfund angående spørgsmålet om, hvorvidt "Regler for god Advokatskik" måtte indeholde konkurrencemæssige begrænsninger omfattet af konkurrencelovens §6, stk. 1. Regelsættene indeholdte en række begrænsninger, som var en direkte nødvendig følge af offentlig regulering (Retsplejeloven), og var dermed omfattet af Konkurrencelovens § 2, stk. 2. Advokatsamfundet mente, at den omhandlende bestemmelse - med henvisning til retsplejelovens bestemmelser (§ 126) - var omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2. Styrelsen tiltrådte i sagen Advokatsamfundets opfattelse.