Sorter

Mødedato

Ole Lynggaard ApS' samhandelsbetingelser

Resumé

Konkurrencerådet havde oprindeligt afvist en klage (30/8-00) over at Ole Lynggaard ApS’ nægtede at optage Skov Larsen som forhandler. Konkurrenceankenævnet havde hjemvist sagen ved kendelse af 14. maj 2001, idet eksistensen og praktiseringen af vilkårene for Ole Lynggaard ApS’ forhandlersystem ikke indgik i styrelsens afgørelse af sagen. Styrelsen vurderede nu at Ole Lynggaard ApS’ markedsandel på markedet var væsentligt under 10 pct., hvorfor aftalen faldt uden for forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Fritagelse jf. § 7
Mødedato

Jyske Byggecentre-samarbejdet omfattet af bagatelgrænsen

Resumé

Konkurrencestyrelsen meddelte Jyske Byggecentre-samarbejdet, at kædens bestemmelser om en form for områdebeskyttelse var i strid med KL § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, om opdeling af markeder eller forsyningskilder, idet bestemmelserne medførte at potentielle nye medlemmer kunne nægtes optagelse i samarbejder efter kriterier, der havde til formål at begrænse den interne konkurrence. Dog mente styrelsen at kædesamarbejdet var omfattet bagatelgræsen jf. KL § 7, stk. 1. Kædesamarbejdet udsendte endvidere en tilbudsavis. Det blev lagt til grund at priserne i tilbudsavisen ikke var mindstepriser aftalt, vedtaget eller på anden måde tilkendegivet af kædesamarbejdet, idet kædesamarbejdet i såfald ikke ville være undtaget fra KL § 6.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Fritagelse jf. § 7
Mødedato

Konkurrencestyrelsen har afvist en klage fra Profil Optik

Resumé

Konkurrencestyrelsen havde modtaget en klage fra en optiker, der fandt det urimeligt, at software-virksomheden ACCI Aps afviste at yde support til Profil Optiks program WinOptik. ACCI indtog ikke nogen dominerende stilling på markedet, og ACCI’s samarbejdsaftale med andreleverandører af software til optikbranchen falder efter styrelsens opfattelse under bagatelgrænsen ikonkurrencelovens § 7. Herefter blev klagen afvist.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Fritagelse jf. § 7
Mødedato

Henvendelse vedr. advokaters påståede chikane af ejendomsmæglere

Resumé

På baggrund af en klage fra en lokal EDC-ejendomsmælgere fandt Konkurrencestyrelsen, at en aftale imellem henholdsvis 7 advokatvirksomheder om at boykotte en lokale EDC-mægler i Kalundborg, Jyderup og Gørlev, og 3 advokatvirksomheders boykot af en lokal EDC-mægler i Vejen, var konkurrencebegrænsende, og derfor omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Styrelsen fandt dog, at de to boykotaftaler var omfattet af bagatelgrænsen i KL § 7, stk. 1, hvorfor aftalerne var undtaget for forbuddet.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Fritagelse jf. § 7
Mødedato

Aftale mellem Marius Pedersen A/S og Renovation og Miljø Holding ApS m.fl. (konkurrenceklausul)

Resumé

Konkurrencestyrelsen fandt, at en konkurrenceklausul i en anmeldt købskontrakt mellem Marius Pedersen (MP) og Renovation og Miljø Holding ApS m.fl. Var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1, da den var gældende i 10 år, og havde en geografisk udstrækning der var større end det geografiske markede sælgerne havde opereret på ved salget. Styrelsen fandt dog, at forholdet var omfattet af bagatelgrænsen i KL § 7, stk. 1, nr. 1, da den samlede omsætning i de involverede virksomheder var under kr. 1 mia, og havde en markedsandel på under 10%. Det blev derfor meddelt MP, at forbuddet i KL § 6, stk. 1, ikke fandt anvendelse på købskontrakt, så længe omsætningen i de involverede virksomheder var under kr. 1 mia.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Fritagelse jf. § 7
Mødedato

Klage vedrørende indsamling og køb af genbrugstøj

Resumé

Klagen fra Tåstrup Produktforretning vedrørte, at virksomheden ikke kunne få adgang til at opstille sine containere til indsamling af genbrugstøj i Rødding Kommune. Endvidere klagede virksomheden over, at den - i modsætning til selskabet Re-Tex ApS - ikke kunne aftage genbrugstøj, der var indsamlet af det kommunale fællesskab Affaldsregion Nord i bl.a. Rødding Kommune. Styrelsen meddelte klageren, at aftalen ikke var omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsninger i konkurrencelovens § 6, stk. 1, da aftaleparternes omsætning ikke overskred 150 mio. kr., jf. konkurrencelovens § 7, stk. 1, nr. 2, og at styrelsen på den baggrund ikke ville foretage sig yderligere

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Fritagelse jf. § 7