Sorter

Mødedato

Haarslev

Resumé

Ved en voldgiftskendelse var Haarslev Invest (og ejeren heraf) dømt til at anerkende, at en konkurrenceklausul faldt udenfor konkurrenceloven, idet personnen omfattet heraf ikke drev virksomhed da klausulen blev indgået. Konkurrenceklauslen var pålagt som led i en virksomhedsovedragelse i 2012, hvor den tidligere ejere i første omgang fortsatte som ansat direktør. Denne var dog senere fratrådt og nu jf. konkurrenceklausulen afskåret fra at tage ansættelse eller igangsætte konkurrerende forretning. Mhp. at frigøre sig fra klausulen havde den fratrådte direktør anlagt en voldgiftssag. Implicit i kendelsen fandt voldgiftsretten, at bedømmelsen af virksomhedsstatus skulle ske med udgangspunkt i status på tidspunktet for klausulens indgåelse og ikke når den fik effekt. Antagelse af andet udgangsunkt ville underminere værdien af konkurrenceklausler. Haarslev Invest (og ejeren heraf) indbragte kendelsen for Sø & Handelsretten, idet man fandt at voldgiftskendelsen stred mod ordre public jf. Voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra a eller b. Det følger heraf at en voldgiftskendelse kan tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det samme princip er er i konkurrenceretten kendt under "Eco Swiss doktrinen" (se sag C-126/97). Implicit heri kan en domstol tilsidesætte en voldsgiftskendelse såfremt den ikke har respekteret konkurrenceretlige grundregler. Sø & Handelsretten fandt ikke anledning til at gribe ind overfor voldgiftskendelsen, hvilket landsretten stadfæstede ved dom af 23. maj 2022.

Myndighed
Dom
Regel
KL § 2
Udfald
Frifindelse
Mødedato

A mod Dansk Journalistforbund

Resumé

Pressefotografforbundet, der er en afdeling under det Dansk Journalistforbund, vedtog i april 1993 en ny minimumsprisliste. En række blade og andre aftagere afviste at betale de nye priser, og i maj 1993 indførte Journalistforbundet stop for freelance pressefotografers leverancer til de pågældende aftagere, herunder Se og Hør. Dette førte til, at forbundet ekskluderede pressefotograf A. A gjorde under en retssag gældende, at eksklusionen var uberettiget, hvorfor han var erstatningsberettiget. Han påstod tilmed, at Journalistforbundet var tilpligtet til at optage ham som værende medlem. Den nye prisliste var i april 1993 blevet indsendt til Konkurrencerådet, og det var uden betydning for dens lovlighed og gyldighed, at der bestod en mulighed for, at rådets kontrol efterfølgende kunne føre til indgreb i medfør af den dagældende konkurrencelovs §§ 11-13. Den omstændighed, at Konkurrencerådet ved en afgørelse af august 1993 konstaterede, at prislisten indeholdt en bestemmelse om bindende videresalgspriser for billedbureauer, som var i strid med lovens § 14, kunne ikke medføre, at også den øvrige del af prislisten ansås for ulovlig og ugyldig. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at leverancestoppet var ulovligt som stridende mod konkurrenceloven. Eksklusionen ansås således som værende berettiget, hvorfor Journalistforbundet blev frifundet for A's påstande. Sagen vedrørte en ældre konkurrencelov, der hvilede på et kontrolprincip. Aftaler og adfærd var alene uforeneligt med konkurrenceloven såfremt konkurrencerådet havde konstateret dette og påbud aftalen ophævet. Den eksisterende lovgivning bygger på et forbudsprincip, således at konkurrencebegrænsende aftaler umiddelbart er ugyldige. Sagen må derfor i en kurant kontekst anses for forældet.

Mødedato

Revision af Telelovgivningen

Resumé

I forbindelse med revision af telelovgivningen blev Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen udspurgt om en udtalelse vedrørende den konkurrencemæssige lovgivning på området. Konkurrencestyrelsen udtalte i den forbindelse, at den ikke så anledning til at slække på det samlede konkurrenceregulerende beredskab, hvilket omfattede både de sektor relevante og de generelle konkurrencebestemmelse. Styrelsen mente desuden heller ikke, at der var grund til en skærpelse af konkurrencelovgivningen på området, men udtalte, at som et led i en fremtidssikring af området, var det styrelsens opfattelse, at det burde indsættes en revisionsklausul med henblik på fleksibelt at kunne nedgradere den sektorspecifikke konkurrencelovgivning, når markedskræfterne bliver så selvbærende, at reguleringen kan ske ved de generelle konkurrenceregler. Styrelsen var desuden af den opfattelse, at samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og Telestyrelsen fortsat skulle ske efter one-shot shop princippet. Slutteligt anførte styrelsen, at den fremtidige regulering af aftaler om adgang til "det rå kobber" og for tjenesteudbyder- og roamingaftaler burde ske efter de generelle konkurrenceregler og uden yderligere særregulering.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Udtalelse
Mødedato

Lufthavnsafgifterne i Københavns Lufthavne

Resumé

Københavns Lufthavne A/S varslede i september 1998 en række forhøjelser af lufthavnsafgifterne, hvilket fik en række flyselskaber til at klage til KFST. Da kompetencen til at godkende takstforhøjelserne lå hos ministeriet afgav KFST en udtalelse om rimeligheden takstforhøjelserne. Styrelsen fandt konkret forhøjelserne rimelige, men anbefalet ændre luftfartslovens § 71 således, at både principperne for fastsættelse af takster for lufthavnsselskabers anvendelse af danske lufthavne og myndighedsopgaverne herom overgik til regulering efter den almindelige konkurrenceregulering. Ved brev af 20. januar 1999 afviste Trafikministeriet styrelsens synspunkter.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Henvendelse