Sorter

Mødedato

E-takeaway vs. Konkurrence & Forbrugerstyrelsen (JustEat I)

Resumé

E-takeaway mente at være ofre for "misbrugsadærd" iværksat af konkurrencen Just Eat i perioden 2005 - 2008 samt implicit heri at Just-Eat indtog en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler. Selve misbruget er kun delvis konkretiseret i dommen, men synes at have vedrørt Just-Eat brug af langvarige (over 12 måneder) samarbejdsaftaler med eksklusiveelementer, men der synes at herske en del uenighed mellem E-takeaway og KFST om kundernes mulighed for at opsige aftalerne. KFST havde dog afvist at åbne en sag bl.a. da det var uklart hvordan markeret skulle afgrænses. Derudover var E-takeaway ikke tillagt partsstatus samt ikke "partshørt" om indholdet af et møde mellem KFST og Just-Eat. E-takeaway anlagde herefter sag mod KFST med påstand om at denne var forpligtet til at åbne en sag samt tillægge E-takeaway partsstatus. Retten frikendte Konkurrence & Forbrugerstyrelsen for begge påstande og stadfæster derved både KFST generelle skønsmargin i forhold til hvilke sager man åbner samt det snævre partsbegreb på Konkurrenceområdet. Se også Sø & Handelsrettens dom af 5 MAR 2015 - e-takeaway vs. just eat, der vedrørte samme underliggende konflikt blot rettet direkte mod Just-Eat.

Mødedato

AstraZeneca (dom)

Resumé

Sagsøger (Orifarm) havde i 2010 anlagt retssag med krav på erstatning fra AstraZeneca for en overtrædelse af artikel 102. Overtrædelsen havde fundet sted i 1998 og var fordømt af EU Kommissionen i 2005. Spørgsmålet var herefter, om kravet var forældet eller fortabt grundet passivitet. Sø- & Handelsretten fandt at kravet måtte anses som forældet. Højesteret stadfæstede Sø- & Handelsrettens dom, men anførte dog at kravet havde været suspenderet indtil sagsøger havde kunnet gøre dette gældende, hvilket i hvertfald var fra tidspunktet hvor EU-Kommission traf sin beslutning i 2005. Da sagen først var anlagt i 2010 måtte kravet anses som forældet. Sagen er gengivet i UfR 2013.3314H.