Sorter

Mødedato

Advokatrådets udtalelse om salærordninger

Resumé

En advokat havde bedt Advokatrådet udtale sig om lovligheden af afregning ordning baseret på ”no-cure-no pay”, herunder i henhold til konkurrencelovens § 6. Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 2 at advokaters salær ikke må være urimelige og af §126, stk. 1 at denne generel skal udvise god skik. Det sidste var af Advokatsamfundet udmøntet i De Advokatetiske reglers pkt. 16.2, der forbød advokater at indgå salær aftaler om vederlæggelse med en andel af et indvundet beløb (pactum de quata litis). Efter advokatrådets opfattelse fulgte forbuddet af retsplejelovens regler, hvorfor konkurrenceloven ikke fandt anvendels jf. konkurrencelovens § 2. Det samme fandt Rådet var gældende i forhold til TEU Artikel 101. Uanset om forbuddet i øvrigt kunne anses for konkurrencebegrænsende faldt det udenfor konkurrencelovens, og det kunne allerede som følge heraf ikke reguleres via denne bestemmelse.

Myndighed
Advokatråd
Regel
kl § 6
Udfald
Ej problem
Mødedato

Højesterets dom af 14.06.1965 (UfR 1965.634H)

Resumé

Monopoltilsynet havde pålagt et fagforbund og arbejdsgiverorganisation at bringe konkurrencebegrænsende aftale i kollektiv overenskomst til ophør. Disse fastlagde bl.a. at leverancer af uniformer til navnlig stat og kommuner ikke kunne ske som konfektion, men skulle ske som en særlig form for skrædderiarbejde. Dette blev indbragt for domstolene, der ikke fandt anledning til at underkende monopoltilsynets vurdering, herunder om monopolloven fandt anvendelse på et spørgsmål reguleret ved overenskomst. Sagen vedrørte den tidligere monopollov og dennes regulering af løn og arbejdsforhold, men kan overføres til konkurrencelovens §3, der ligesom den tidligere monopollov fritager kollektive overenskomster fra konkurrenceloven. Sagen er gengivet i UfR 1965.634H

Myndighed
Dom
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder