Sorter

Mødedato

Eurotag Danmark mod Icopal og Nordic Waterproofing

Resumé

Konkurrencerådet fandt i maj 2017, at Icopal Danmark, Nordic Waterproofing, m.fl. havde havde oprettet en (fiktiv) branchestandard for tappap, der i praksis blev anvendt til at holde konkurrenter ude af markedet. Dette blev underkendt af Konkurrenceankenævnet, der hjemviste sagen. Eurotag, der mente, at have lidt et økonomisk tab ønskede erstatning, og gjorde bl.a. gældende, konkurrencelovens § 6 var overtrådt uanset hjemvisningen af Rådets oprindelige afgørelse. Sø & Handelsretten afviste dette da erstatningspåstanden ikke indeholdt en nærmere afgrænsning af de ansvarspådragende handlinger. Retten fandt, ud fra en samlet vurdering, at den nedlagte påstanden var for bredt formuleret til at kunne føre til domsfældelse.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 6
Udfald
frifundet
Mødedato

Eurostar Danmark m.fl (Vejmarkeringssagen - straffesagen)

Resumé

I sagen havde to entreprenørvirksomheder i fællesskab budt på tre vejstribeopgaver udbudt af Vejdirektoratet samt nærmere aftalt, hvem der efterfølgende løste hvilke. Da Konkurrencerådet mente, at de kunne have budt selvstændigt, eventuelt på delopgaver, havde samarbejdet et konkurrencebegrænsende formål, hvilket Højesteret tiltrådte. I den efterfølgende straffesag antog byretten, at der forelå et kartel omfattet af konkurrencelovens § 23, stk. 4, men afviste fængselsstraf i den konkrete sag da byretten ikke mente, at der forelå fortsæt. Bl.a. havde parterne indhentet rådgiving fra en konkurrenceretsadvokat, gennemført det fælles bud i fuld åbenhed og i øvrigt efter opfordring fra budgiver samtidig med at anklagemyndigheden ikke havde påvist, at parterne reelt kunne have budt selvstændigt. Da der i øvrigt heller ikke forelå groft uagtsomhed skete der frifindelse. Et spørgsmål om selvinkriminalisering dukkede op under straffesagen. I den forudgående civile sag mod Konkurrencerådet, havde en af de tiltalte afgivet vidneudsagn for Sø - & Handelsretten, i forhold til om der overhoved forelå en overtrædelse. Byrettten bemærkede i den forbindelse, at den tiltalt afgav vidneudsagn frivilligt, på et tidspunkt hvor denne var sigtede om end det var uklart om denne konkret var blevet formanet om risikoen for selvinkriminalisering. Samlet fandt retten dog at det ikke konkret havde betydning for straffesagen, at en tiltalt tidligere var afhørt under vidneansvar.

Mødedato

Findan El-anlæg A/S - Tiltalefrafald

Resumé

Tiltalen mod kølemontørvirksomheden Findan El-anlæg blev frafaldet efter reglerne om liency. I sagen havde Findan sammen med en konkurrent opdelt markedet. Findan Virksomheden henvendte sig i november 2017 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en ansøgning om straflempelse i forbindelse med en aftale om ulovlig markedsdeling med konkurrenten Sydkystens Automatik P/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med Konkurrencerådet udgør en uafhængig konkurrencemyndighed, anmeldte sagen til SØIK i januar 2018. Sydkystens Automatik fik i december 2020 en bøde for forholdet på 400.000.

Mødedato

Energi Danmark A/S m.fl mod DONG

Resumé

Konkurrencerådet havde i en række sager (Elsam I, II og III) fundet, at energiselskabet Elsam (Nu DONG) havde misbrugt sin dominerende stilling til at opkræve overpriser. 1.054 virksomheder, der på forskelligvis var ofre herfor, ønskede efterfølgende erstatning ved Sø & Handelsretten. Konkurrencerådets oprindelige afgørelser blev dog underkendt bl.a. ved Vestre Landsrets dom af 24. maj 2018. Retten skulle derfor i første omgang tage stilling til, hvorvidt behandlingen af erstatningssagen kunne fortsætte, evt. med forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen som ønsket af sagsøger, herefter hvordan erstatningssagen skulle afgøres. Sø & Handelsretten fandt ikke anledning til at realitetsfremme sagen, idet den underliggende konflikt mellem parterne måtte antages at være endelig afgjort ved Vestre Landsrets dom. Til støtte herfor henviste Sø & Handelsretten navnlig til, at sagsøgerne havde biinterverneret i hovedsagen, herunder afgivet ganske omfattende partsindlæg samt optrådt samlet og ved de samme advokater. Sø & Handelsretten fandt derfor, at der var afgivet proceserklæring om, at sagen skulle afgøres sammen med hovedsagen, hvorfor sagsøgerne ikke kunne støtte deres krav på nye faktiske omstændigheder og juridiske synspunkter. Retten frifandt herefter DONG og fandt ikke anledning til at tage stilling til sagsøgernes øvrige synspunkter. Sagen blev anket og i september 2021 fastslog landsretten, at sagen godt kunne fortsætte, idet Vestre Landsretsdom ikke havde fastslået, at priserne var lovlige, men alene at Konkurrencerådet ikke havde dokumenteret at de var ulovlige. Sagen blev derfor sendt retur til Sø & Handelsretten.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 11
Udfald
frifundet
Mødedato

Anmodning om ophævelse/ændring af tilsagn i Dendek/Ditas fusionen

Resumé

Sagen vedrørte anmodning om ophævelse/ændring af et tilsagn i Dendek/Ditas-fusionen. Efter anmodning fra Ditas a.m.b.a. blev den tidligere tilsagnsløsning, der blev indgået ved den tidligere fusion, ændret, således at andelshaverne kunne pålægges ikke at købe direkte med de leverandører, Ditas havde indgået aftale med. Tilsagn endeligt ophævet 24. september 2008.

Mødedato

Carlsberg og Orklas øl- og læskedrikdivision fusionerer

Resumé

Sagen vedrører fusionen af Carlsberg og Orklas øl-og læskedriksvision. Det nye selskab, Carlsberg Breweries A/S, ville efter fusionen eje 60% af aktierne og Orkla de resterende 40%. Det nye selskab kommer til at bestå af Carlsbergs bryggeri- og læskedriksaktiviteter (undtagen Coca-Cola Nordic Beverages) og Orklas bryggerier Pripps og Ringnes og Orklas ejerandel på 50% af Baltic Beverage Holding, der har en meget stærk position på det baltiske og russiske marked. Fusionen er ikke omfattet af de nye danske fusionsregler, da de først træder i kraft den 1. oktober 2000.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
Ej omfattet