Sorter

Mødedato

Velfungerende markeder 56 - Collusion detection in public procurement using computational methods

Resumé

Dataprogrammet Bid Viewer er designet til at kunne screene store mængder udbudsdata for bl.a. ulovlige samarbejder og tegn på karteller. Flere udenlandske konkurrencemyndigheder benytter programmet, og vi offentliggør nu artiklen "Collusion detection in public procurement using computational methods."

Mødedato

Velfungerende markeder 54 - Konkurrencen i apotekersektoren

Resumé

Nye beregninger af indtjeningen blandt apoteksejere understøtter, at konkurrencen ikke er effektiv på trods af, at flere initiativer på området har givet konkurrencen bedre vilkår de seneste år. Borgerne kan derfor gå glip af vigtige fordele ved effektiv konkurrence, fx lavere priser på frihandelsvarer og bedre service. Det er et væsentligt samfundshensyn, at der er sikker og let adgang til medicin i hele Danmark, og her spiller apotekerne en afgørende rolle. Sektoren er af samme grund reguleret. Når konkurrencen ikke er effektiv, så skal det ses i lyset heraf.

Mødedato

Velfungerende Markeder 52 - Standarders økonomiske virkning på konkurrence

Resumé

I artiklen fokuseres især på produktstandarder, som kan øge prisniveauet i markedet og medføre velfærdstab. Dette kan både ske, når en de facto standard øger den faktiske produktkvalitet, eksempelvis bedre brandsikkerhed ved et byggemateriale, og særligt når standarden ændrer den "opfattede" kvalitet hos forbrugeren, fx ved at give indtryk af, at produktet er klimavenligt, uden at det reelt er tilfældet - såkaldt greenwashing.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Artikel
Udfald
Artikel
Mødedato

Velfungerende markeder 50 - Pensionsselskabernes priser og afkast

Resumé

Der er store prisforskelle på kapitalforvaltning mellem pensionsselskaber. Man kan imidlertid ikke forvente, at de højere priser for investering, som nogen selskaber tager, giver pengene igen i form af tilsvarende højere afkast. Det fremgår af artiklen Velfungerende markeder 50 - Pensionsselskabernes priser og afkast.

Mødedato

Haarslev

Resumé

Ved en voldgiftskendelse var Haarslev Invest (og ejeren heraf) dømt til at anerkende, at en konkurrenceklausul faldt udenfor konkurrenceloven, idet personnen omfattet heraf ikke drev virksomhed da klausulen blev indgået. Konkurrenceklauslen var pålagt som led i en virksomhedsovedragelse i 2012, hvor den tidligere ejere i første omgang fortsatte som ansat direktør. Denne var dog senere fratrådt og nu jf. konkurrenceklausulen afskåret fra at tage ansættelse eller igangsætte konkurrerende forretning. Mhp. at frigøre sig fra klausulen havde den fratrådte direktør anlagt en voldgiftssag. Implicit i kendelsen fandt voldgiftsretten, at bedømmelsen af virksomhedsstatus skulle ske med udgangspunkt i status på tidspunktet for klausulens indgåelse og ikke når den fik effekt. Antagelse af andet udgangsunkt ville underminere værdien af konkurrenceklausler. Haarslev Invest (og ejeren heraf) indbragte kendelsen for Sø & Handelsretten, idet man fandt at voldgiftskendelsen stred mod ordre public jf. Voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra a eller b. Det følger heraf at en voldgiftskendelse kan tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det samme princip er er i konkurrenceretten kendt under "Eco Swiss doktrinen" (se sag C-126/97). Implicit heri kan en domstol tilsidesætte en voldsgiftskendelse såfremt den ikke har respekteret konkurrenceretlige grundregler. Sø & Handelsretten fandt ikke anledning til at gribe ind overfor voldgiftskendelsen, hvilket landsretten stadfæstede [DATO].

Myndighed
Dom
Regel
KL § 2
Udfald
Frifindelse
Mødedato

Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation

Resumé

I medfør af konkurrencelovens § 27, stk. 2, 2. og 3. pkt. blev det Forlæggerforeningen og Boghandlerforeningen meddelt, at Konkurrencerådet fremadrettet foretager en delvis tilbagekaldelse af den gældende fastprisdispensation. Fastpris-dispensationen til bogbranchen indskrænkes på 8 punkter beskrevet i afgørelsen. Begrænsningen af dispensationen havde virkning fra og med den 1. juli 2006.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
dispensation hjemkaldt
Mødedato

A mod Dansk Journalistforbund

Resumé

Pressefotografforbundet, der er en afdeling under det Dansk Journalistforbund, vedtog i april 1993 en ny minimumsprisliste. En række blade og andre aftagere afviste at betale de nye priser, og i maj 1993 indførte Journalistforbundet stop for freelance pressefotografers leverancer til de pågældende aftagere, herunder Se og Hør. Dette førte til, at forbundet ekskluderede pressefotograf A. A gjorde under en retssag gældende, at eksklusionen var uberettiget, hvorfor han var erstatningsberettiget. Han påstod tilmed, at Journalistforbundet var tilpligtet til at optage ham som værende medlem. Den nye prisliste var i april 1993 blevet indsendt til Konkurrencerådet, og det var uden betydning for dens lovlighed og gyldighed, at der bestod en mulighed for, at rådets kontrol efterfølgende kunne føre til indgreb i medfør af den dagældende konkurrencelovs §§ 11-13. Den omstændighed, at Konkurrencerådet ved en afgørelse af august 1993 konstaterede, at prislisten indeholdt en bestemmelse om bindende videresalgspriser for billedbureauer, som var i strid med lovens § 14, kunne ikke medføre, at også den øvrige del af prislisten ansås for ulovlig og ugyldig. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at leverancestoppet var ulovligt som stridende mod konkurrenceloven. Eksklusionen ansås således som værende berettiget, hvorfor Journalistforbundet blev frifundet for A's påstande. Sagen vedrørte en ældre konkurrencelov, der hvilede på et kontrolprincip. Aftaler og adfærd var alene uforeneligt med konkurrenceloven såfremt konkurrencerådet havde konstateret dette og påbud aftalen ophævet. Den eksisterende lovgivning bygger på et forbudsprincip, således at konkurrencebegrænsende aftaler umiddelbart er ugyldige. Sagen må derfor i en kurant kontekst anses for forældet.