Sorter

Mødedato

Velfungerende markeder 56 - Collusion detection in public procurement using computational methods

Resumé

Dataprogrammet Bid Viewer er designet til at kunne screene store mængder udbudsdata for bl.a. ulovlige samarbejder og tegn på karteller. Flere udenlandske konkurrencemyndigheder benytter programmet, og vi offentliggør nu artiklen "Collusion detection in public procurement using computational methods."

Mødedato

Velfungerende markeder 54 - Konkurrencen i apotekersektoren

Resumé

Nye beregninger af indtjeningen blandt apoteksejere understøtter, at konkurrencen ikke er effektiv på trods af, at flere initiativer på området har givet konkurrencen bedre vilkår de seneste år. Borgerne kan derfor gå glip af vigtige fordele ved effektiv konkurrence, fx lavere priser på frihandelsvarer og bedre service. Det er et væsentligt samfundshensyn, at der er sikker og let adgang til medicin i hele Danmark, og her spiller apotekerne en afgørende rolle. Sektoren er af samme grund reguleret. Når konkurrencen ikke er effektiv, så skal det ses i lyset heraf.

Mødedato

Velfungerende Markeder 52 - Standarders økonomiske virkning på konkurrence

Resumé

I artiklen fokuseres især på produktstandarder, som kan øge prisniveauet i markedet og medføre velfærdstab. Dette kan både ske, når en de facto standard øger den faktiske produktkvalitet, eksempelvis bedre brandsikkerhed ved et byggemateriale, og særligt når standarden ændrer den "opfattede" kvalitet hos forbrugeren, fx ved at give indtryk af, at produktet er klimavenligt, uden at det reelt er tilfældet - såkaldt greenwashing.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Artikel
Udfald
Artikel
Mødedato

Velfungerende markeder 50 - Pensionsselskabernes priser og afkast

Resumé

Der er store prisforskelle på kapitalforvaltning mellem pensionsselskaber. Man kan imidlertid ikke forvente, at de højere priser for investering, som nogen selskaber tager, giver pengene igen i form af tilsvarende højere afkast. Det fremgår af artiklen Velfungerende markeder 50 - Pensionsselskabernes priser og afkast.

Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Mødedato

Vertical restraints: roundtable discussion and business survey

Resumé

The Competition and Markets Authority (CMA) commissioned Accent and Oxera to undertake a qualitative survey to explore businesses’ incentives to use vertical restraints and the impact of the internet on these incentives. Prior to the business survey the CMA organised a roundtable discussion with legal advisers, economic consultants and representatives of business organisations to discuss the same research questions.

Mødedato

Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation

Resumé

I medfør af konkurrencelovens § 27, stk. 2, 2. og 3. pkt. blev det Forlæggerforeningen og Boghandlerforeningen meddelt, at Konkurrencerådet fremadrettet foretager en delvis tilbagekaldelse af den gældende fastprisdispensation. Fastpris-dispensationen til bogbranchen indskrænkes på 8 punkter beskrevet i afgørelsen. Begrænsningen af dispensationen havde virkning fra og med den 1. juli 2006.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
dispensation hjemkaldt