Sorter

Mødedato

E-takeaway vs. Konkurrence & Forbrugerstyrelsen (JustEat I)

Resumé

E-takeaway mente at være ofre for "misbrugsadærd" iværksat af konkurrencen Just Eat i perioden 2005 - 2008 samt implicit heri at Just-Eat indtog en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler. Selve misbruget er kun delvis konkretiseret i dommen, men synes at have vedrørt Just-Eat brug af langvarige (over 12 måneder) samarbejdsaftaler med eksklusiveelementer, men der synes at herske en del uenighed mellem E-takeaway og KFST om kundernes mulighed for at opsige aftalerne. KFST havde dog afvist at åbne en sag bl.a. da det var uklart hvordan markeret skulle afgrænses. Derudover var E-takeaway ikke tillagt partsstatus samt ikke "partshørt" om indholdet af et møde mellem KFST og Just-Eat. E-takeaway anlagde herefter sag mod KFST med påstand om at denne var forpligtet til at åbne en sag samt tillægge E-takeaway partsstatus. Retten frikendte Konkurrence & Forbrugerstyrelsen for begge påstande og stadfæster derved både KFST generelle skønsmargin i forhold til hvilke sager man åbner samt det snævre partsbegreb på Konkurrenceområdet. Se også Sø & Handelsrettens dom af 5 MAR 2015 - e-takeaway vs. just eat, der vedrørte samme underliggende konflikt blot rettet direkte mod Just-Eat.

Mødedato

Sonofons anmeldelse af standardforhandleraftale

Resumé

Ved Sonofons anmeldes af sine standardforhandleraftaler, fandt Konkurrencestyrelsen, at bestemmelserne om bindende videresalgspriser for taletidskort og startpakker samt begrænsninger i markedsførelse af konkurrerende udbyderes mobiltjeneste var konkurrencebegrænsende. Grundet Sonofons markedsandel fandtes begrænsningen af markedsførelsen af konkurrende mobiltjeneste dog at falde udenfor KL § 6, stk. 1, i medfør af KL § 4. Bestemmelsen om bindende videresalgspriser kunne ikke fritages efter KL § 8, stk. 1, og Konkurrencestyrelsen udstedte påbud til Sonofon om enten at ophæve de bindende videresalgspriser eller ændre bestemmelsen til maksimale videresalgspriser.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
fritagelse jf. § 10
Mødedato

Topdanmarks samarbejdsaftale med Danske Bank

Resumé

Konkurrencestyrelsen meddelte Topdanmark A/S og Danske Bank A/S, at en overdragelses- og samarbejdsaftale vedr. Topdanmarks erhvevelse af skadesforsikringsaktiviteterne i Danske Dank var omfattet af og opfyldte betingelser i gruppefritagelsen for vertikale aftale, jf. KL § 10 og var derfor fritaget fra KL § 6, stk. 1. Aftalen betragtes som vertikal, men de er potentielle konkurrenter, hvorfor den burde behandles som en horisontal aftale. Muligvis samme resultat efter KL § 8, stk. 1.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
fritagelse jf. § 10
Mødedato

Vedtægter og idégrundlag for Flügger farver kæden

Resumé

Konkurrencestyrelsen meddelte Flügger A/S, at selskabets anmeldte kædeaftale faldt indenfor rammerne af Erhversministeriets bekendtgørelse om gruppefrigtagelse for vertikale aftaler, og var derfor undtaget fra forbudet i KL § 6, stk. 1. Aftalen blev anset for en vertikal aftale, idet Flügger A/S var hovedleverandør af malerartikler til kæden.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
fritagelse jf. § 10
Mødedato

Carlsberg og Orklas øl- og læskedrikdivision fusionerer

Resumé

Sagen vedrører fusionen af Carlsberg og Orklas øl-og læskedriksvision. Det nye selskab, Carlsberg Breweries A/S, ville efter fusionen eje 60% af aktierne og Orkla de resterende 40%. Det nye selskab kommer til at bestå af Carlsbergs bryggeri- og læskedriksaktiviteter (undtagen Coca-Cola Nordic Beverages) og Orklas bryggerier Pripps og Ringnes og Orklas ejerandel på 50% af Baltic Beverage Holding, der har en meget stærk position på det baltiske og russiske marked. Fusionen er ikke omfattet af de nye danske fusionsregler, da de først træder i kraft den 1. oktober 2000.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
Ej omfattet
Mødedato

Klager over Matas A/S

Resumé

Konkurrencerådet fandt, at Matas A/S' vedtægtbestemmelser om optagelse af nye butikker i kædesamarbejdet, faldt ind under gruppefritagelsen for kædesamarbejde i detailhandlen. Ifølge vedtægterne kunne Matas afslå ansøgning om nye butikker, hvis 1) områdets kundegrundlag ikke skønnes at være tilstrækkeligt, 2) områdets Matas-omsætning dækkes effektivt af de eksisterende Matas-forhandlere eller 3) etableringen måtte anses at skade Matas-kædens image. En række spørgsmål blev indbragt for Konkurrenceankenævnet. Det første vedrørte adgangen til aktindsigt for en klager. Her fandt ankenævnet at der skulle indrømmes aktindsigt i den del af materialet, som var relevant for deres respektive sager. Det næste vedrørte eventuelt mundtlig forhandling. Her fandt Konkurrenceankenævnet at det ville være mest hensigtsmæssigt, at sagen blev berammet til mundtlig forhandling med henblik på afgørelse af sagens realitet, således at der i forbindelse med denne kunne tages stilling til eventuelle udestående aktindsigtsspørgsmål og i givet fald behovet for fortsat forhandling. Det sidste vedrørte den materielle sag. Ved kendelse af 15/10-99 stadfæstet Konkurrenceankenævnet Konkurrencerådets afgørelse for så vidt angik Matas A/S’ regelsæt om beliggenhedsgodkendelse, men hjemviste spørgsmålet om Matas A/S' centerprioritetsregel til fortsat behandling. Spørgsmålet indgik derfor i rådets afgørelse af 21/6-2000 om Matas vedtægter.