Sorter

Mødedato

Haarslev

Resumé

Ved en voldgiftskendelse var Haarslev Invest (og ejeren heraf) dømt til at anerkende, at en konkurrenceklausul faldt udenfor konkurrenceloven, idet personnen omfattet heraf ikke drev virksomhed da klausulen blev indgået. Konkurrenceklauslen var pålagt som led i en virksomhedsovedragelse i 2012, hvor den tidligere ejere i første omgang fortsatte som ansat direktør. Denne var dog senere fratrådt og nu jf. konkurrenceklausulen afskåret fra at tage ansættelse eller igangsætte konkurrerende forretning. Mhp. at frigøre sig fra klausulen havde den fratrådte direktør anlagt en voldgiftssag. Implicit i kendelsen fandt voldgiftsretten, at bedømmelsen af virksomhedsstatus skulle ske med udgangspunkt i status på tidspunktet for klausulens indgåelse og ikke når den fik effekt. Antagelse af andet udgangsunkt ville underminere værdien af konkurrenceklausler. Haarslev Invest (og ejeren heraf) indbragte kendelsen for Sø & Handelsretten, idet man fandt at voldgiftskendelsen stred mod ordre public jf. Voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra a eller b. Det følger heraf at en voldgiftskendelse kan tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det samme princip er er i konkurrenceretten kendt under "Eco Swiss doktrinen" (se sag C-126/97). Implicit heri kan en domstol tilsidesætte en voldsgiftskendelse såfremt den ikke har respekteret konkurrenceretlige grundregler. Sø & Handelsretten fandt ikke anledning til at gribe ind overfor voldgiftskendelsen. Sagen er anket.

Myndighed
Dom
Regel
kl. § 2
Udfald
Frifindelse
Mødedato

E-takeaway vs. Konkurrence & Forbrugerstyrelsen (JustEat I)

Resumé

E-takeaway mente at være ofre for "misbrugsadærd" iværksat af konkurrencen Just Eat i perioden 2005 - 2008 samt implicit heri at Just-Eat indtog en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler. Selve misbruget er kun delvis konkretiseret i dommen, men synes at have vedrørt Just-Eat brug af langvarige (over 12 måneder) samarbejdsaftaler med eksklusiveelementer, men der synes at herske en del uenighed mellem E-takeaway og KFST om kundernes mulighed for at opsige aftalerne. KFST havde dog afvist at åbne en sag bl.a. da det var uklart hvordan markeret skulle afgrænses. Derudover var E-takeaway ikke tillagt partsstatus samt ikke "partshørt" om indholdet af et møde mellem KFST og Just-Eat. E-takeaway anlagde herefter sag mod KFST med påstand om at denne var forpligtet til at åbne en sag samt tillægge E-takeaway partsstatus. Retten frikendte Konkurrence & Forbrugerstyrelsen for begge påstande og stadfæster derved både KFST generelle skønsmargin i forhold til hvilke sager man åbner samt det snævre partsbegreb på Konkurrenceområdet. Se også Sø & Handelsrettens dom af 5 MAR 2015 - e-takeaway vs. just eat, der vedrørte samme underliggende konflikt blot rettet direkte mod Just-Eat.

Mødedato

A mod Dansk Journalistforbund

Resumé

Pressefotografforbundet, der er en afdeling under det Dansk Journalistforbund, vedtog i april 1993 en ny minimumsprisliste. En række blade og andre aftagere afviste at betale de nye priser, og i maj 1993 indførte Journalistforbundet stop for freelance pressefotografers leverancer til de pågældende aftagere, herunder Se og Hør. Dette førte til, at forbundet ekskluderede pressefotograf A. A gjorde under en retssag gældende, at eksklusionen var uberettiget, hvorfor han var erstatningsberettiget. Han påstod tilmed, at Journalistforbundet var tilpligtet til at optage ham som værende medlem. Den nye prisliste var i april 1993 blevet indsendt til Konkurrencerådet, og det var uden betydning for dens lovlighed og gyldighed, at der bestod en mulighed for, at rådets kontrol efterfølgende kunne føre til indgreb i medfør af den dagældende konkurrencelovs §§ 11-13. Den omstændighed, at Konkurrencerådet ved en afgørelse af august 1993 konstaterede, at prislisten indeholdt en bestemmelse om bindende videresalgspriser for billedbureauer, som var i strid med lovens § 14, kunne ikke medføre, at også den øvrige del af prislisten ansås for ulovlig og ugyldig. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at leverancestoppet var ulovligt som stridende mod konkurrenceloven. Eksklusionen ansås således som værende berettiget, hvorfor Journalistforbundet blev frifundet for A's påstande. Sagen vedrørte en ældre konkurrencelov, der hvilede på et kontrolprincip. Aftaler og adfærd var alene uforeneligt med konkurrenceloven såfremt konkurrencerådet havde konstateret dette og påbud aftalen ophævet. Den eksisterende lovgivning bygger på et forbudsprincip, således at konkurrencebegrænsende aftaler umiddelbart er ugyldige. Sagen må derfor i en kurant kontekst anses for forældet.

Mødedato

Carlsberg og Orklas øl- og læskedrikdivision fusionerer

Resumé

Sagen vedrører fusionen af Carlsberg og Orklas øl-og læskedriksvision. Det nye selskab, Carlsberg Breweries A/S, ville efter fusionen eje 60% af aktierne og Orkla de resterende 40%. Det nye selskab kommer til at bestå af Carlsbergs bryggeri- og læskedriksaktiviteter (undtagen Coca-Cola Nordic Beverages) og Orklas bryggerier Pripps og Ringnes og Orklas ejerandel på 50% af Baltic Beverage Holding, der har en meget stærk position på det baltiske og russiske marked. Fusionen er ikke omfattet af de nye danske fusionsregler, da de først træder i kraft den 1. oktober 2000.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
Ej omfattet