Sorter

Mødedato

Generelt effektiviseringskrav i regulering af monopoler i vandsektoren

Resumé

Det generelle effektiviseringskrav, som vandselskaber får hvert år, kan med fordel fastsættes, så det i højere grad afspejler udviklingen i produktiviteten i en konkurrencesituation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at reglerne ændres på baggrund af ny analyse.

Mødedato

Danske vandselskaber kan effektivisere for ca. 3,9 milliarder

Resumé

Potentialet for at effektivisere den danske vandsektor er betydeligt, og indfrielsen af det kan styrke grøn omstilling. Det viser analysen "Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 2020-2030 ", som klima- energi- og forsyningsministeren i januar bad Forsyningssekretariatet udarbejde.

Mødedato

MEDIEREFORM 2017

Resumé

Tænketanken CEPOS har udarbejdet en analyse af det danske mediemarked. Udover at beskrive et marked i hastigt opbrud fokucer denne navnlig på den rolle de statslige medier spiller heri, idet det gøres gældende at disse, herunder navnlig DR, fortrænger de privatejet dagbladene. Dette sker navnlig ved, hvad CEPOS kalder, en skævvridende mediestøtte til DR. På baggrund heraf anbefales en reform af mediepolitikken

Myndighed
CEPOS
Regel
off. reg.
Udfald
Rapport
Mødedato

Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder

Resumé

Den daværende Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ønskede en analyse af offentlige myndigheders aktiviteter på kommercielle markeder, herunder en vurdering af eventuelle konkurrenceforvridninger. Analysen forelå klar i maj 2016 og påpeget på udvalgte områder en række problemer, herunder konkurrencemæssige fordele knyttet til det offentlige ejerskab. Det kan fx være i form af lempeligere skatteregler eller favorable finansieringsmuligheder. Desuden kan krydssubsidiering fra en offentlig opgave til en kommerciel ydelse betyde, at prisen ikke dækker omkostningerne ved at producere ydelsen. Forhold, der skaber en konkurrenceforvridning, og ekskludering af potentielt mere effektive private aktører, med et tilknyttet samfundsøkonomisk tab. En række offentlige aktiviteter kan siges at være i konkurrence med eksisterende eller potentielle private udbydere. I analysen fokuseres primært på 1) Indtægtsdækket virksomhed (IDV), som kan udføres af statslige institutioner med hjemmel i finansloven og af statsfinansierede, selvejende institutioner med hjemmel i anden lov, og 2) Kommunal erhvervsvirksomhed med hjemmel i skreven lov eller de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det er vanskeligt at opgøre det samlede omfang af disse aktiviteter, men rapporten opgør de statslige aktørers indtægtsdækket virksomhed til omkring 2,4 mia. kr. årligt. Disse aktiviteter finder overvejende sted på kommercielle markeder og primært inden for områderne videnservice og uddannelse. Der findes ikke tilsvarende kommunal opgørelser, og reelt synes kommunerne ikke at have noget overblik. Analysen fokuserer på tre områder: 1) Prissætningen af IDV og kommunal erhvervsvirksomhed, 2) Håndhævelsen af reglerne om IDV og kommunal erhvervsvirksomhed og 3) Adgangen til at udføre IDV og kommunal erhvervsvirksomhed. I forhold til prissætning påpeges det at de danske regler ikke på alle områder lever op til OECD’s anbefalinger. Fx korrigeres der ikke konsekvent for de fordele, som kan være et resultat af offentligt ejerskab. Fx er danske myndigheder o.l. ikke forpligtet til at indregne en kommerciel fortjeneste i prisen på deres kommercielle ydelser. Analysen finder samtidig, at der er store forskelle på, hvor stor fortjeneste de statslige aktører i praksis indregner, når de fastlægger deres priser. Konkurrencerådet anbefaler, at de danske regler, der skal sikre mod konkurrenceforvridning, præciseres, og særligt at der udarbejdes bindende regler, som implementerer OECD’s anbefalinger på området, og som sikrer, at priserne i højere grad fastsættes efter såkaldt konkurrenceneutrale principper. Derudover anbefales et mere klart håndhævelsessystemn, idet det i dag forudsætter et (kompliceret) samarbejde mellem forskellige myndigheder, herunder Statsforvaltningen, ressortministerier og KFST. Klagesystemet opfattes som uigennemskueligt og ineffektivt, hvilket i sig selv medfører at virksomheder undlader at klaeg. Desuden anbefales at konkurrencemyndighedens markedsvurdering, herunder vurdering af prissætningen, er bindende for den relevante myndighed, når det er relevant for at tage stilling til aktivitetens legalitet. Konkurrencerådet anbefaler også at der nedsættes et udvalg, som opstiller klarere kriterier for, hvilke aktiviteter statslige aktører skal have adgang til at udføre som indtægtsdækket virksomhed.

Mødedato

Effektivisering af vandsektoren har sparet danskerne for 1,1 milliard kroner

Resumé

Drikke- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler med hver deres forsyningsområde. Selskaberne er derfor ikke udsat for det direkte konkurrencepres, som i mange andre sektorer bidrager til udvikling, effektivitet og lavere priser. På den baggrund er mange af selskaberne i sektoren reguleret af vandsektorloven. Reguleringen indebærer blandt andet, at Forsyningssekretariatet hvert år stiller effektiviseringskrav til selskabernes driftsomkostninger for på den måde at skabe et konkurrencepres selskaberne imellem. Kravene tilskynder vandselskaberne til at være på tæerne og er til gavn for forbrugere og virksomheder. Når der stilles effektiviseringskrav til selskaberne bidrager det til, at prisen på vand år for år bliver lavere end den ellers ville have været, da selskaberne må opkræve mindre til at dække driftsomkostningerne. Effektiviseringskravene indgår i prislofterne, som Forsyningssekretariatet hvert år fastsætter, til de omkring 330 kommunalt- eller privatejede drikke- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven. Prislofterne sætter en øvre grænse for, hvor meget selskaberne må opkræve til at dække omkostninger til drift, investeringer og en række øvrige omkostninger, fx til klimatilpasning, miljø- og servicemål, afgifter, skatter m.v. Forsyningssekretariatet har fastlagt prislofter siden 2011. KFST har vurderet at der i 2016 kan spares yderligere 126 millioner kroner på vand. Siden 2011 har danskerne opnået varige besparelser på 1,1 milliarder kroner i følge KFST analyse.

Myndighed
Styrelsen
Regel
vand
Udfald
Rapport
Mødedato

Store prisforskelle på vand i Danmark

Resumé

KFST har udarbejdet en analyse af prisen på drikke- og spildevand. Det fremgår heraf at denne er lavest i Region Hovedstaden og højest i Region Sjælland, men i øvrgt varrierer meget betydeligt afhængig af hvilken kommune de er bosat i. På regionalt plan er de samlede årlige udgifter for en gennemsnitlig familie lavest i Region Hovedstaden med 4.304 kroner og højest i Region Sjælland, hvor det koster 5.943 kroner. Endnu større er forskellene på kommunalt plan. De laveste årlige udgifter finder man i Frederiksberg Kommune, hvor en gennemsnitlig familie betaler 3.222 kroner, mens en sidestillet familie betaler 9.756 kroner om året for drikkevand og afledning af spildevand i Ærø Kommune. Udgifterne for drikkevand og afledning af spildevand er steget med henholdsvis 2,4 procent og 8,9 procent i perioden 2011 til 2014. Der er ikke modregnet eventuelle stigninger i afgifter i samme periode. Forskellen i priser kan indikere, at nogle vandforsyninger er mere effektive end andre. Analysen nævner samtidig andre årsager til forskellene i danske husstandes udgifter til vand. Det kan blandt andet dække over forskelle i de enkelte vandforsyningers investeringer i vedligeholdelse, forberedelse til klimaforandringer og den generelle indsats for at sikre kvaliteten af drikke­ og spildevand. Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, indsamler hvert år data fra de største danske vandforsyninger.

Mødedato

Brancheforening opfordrede speciallæger til færre behandlinger

Resumé

De praktiserende speciallægers brancheforening havde opfordret medlemmerne til at udføre færre behandlinger og derved (som udgangspunkt) overtrådt kl. § 6. Opfordringen var dog en opfølgning på den 3 årige overenskomst aftalt mellem lægeorganisationen og regionerne, og en aftale heri, om ikke at overskride nærmere bestemte budgetter. Hvor KFST fandt betydelige samfundsskadelige konsekvenser herved fandt Sundhedsministeren, noget sent i processen, at foreningens adfærd var en direkte og nødvendig følge af sundhedslovgivningen. Som konsekvens heraf var den omfattet af kl. § 2. Konkurrencerådet henvendte sig den 28/1-15 til ministeren for sundhed og forebyggelse med opfordring til en ændring af reguleringen på speciallægeområdet så bedre konkurrence mellem lægerne og kortere ventetider for patienterne kunne sikres. Implicit i henvendelsen lå, at mens Rådet fuldt anerkendte behovet for at styre ressourceanvendelsen burde dette ske i regi af regionerne og ikke overlades til en privat forening. Sundhedsministeren besvaret den fremsendte § 2, stk. 5 henvendelse den 5. oktober 2015 og tilkendegav heri at man var indstillet på at overveje at tildele regionerne en større rolle med at påse overholdelsen af den økonomiske ramme.

Mødedato

Kommuner kan styrke konkurrencen mellem almene boligforeninger

Resumé

I et standardbrev udsendt til landets kommunaldirektører udtrykker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sin bekymring ved den manglende konkurrence i den almene boligsektor. Styrelsen opfordrer derfor bl.a. til, at kommunerne sender grundkapitalen i udbud. Endvidere anbefaler styrelsen, at drøftelser om nybyggeri i forbindelse med den årlige styringsdialog sker med den enkelte boligorganisation og ikke samtidig med flere boligorganisationer.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Vejledning
Mødedato

Konkurrencerådets beslutning om at rette henvendelse til ministeren for sundhed og forebyggelse samt erhvervs- og vækstministeren af 27. juni 2012

Resumé

Apoteker branchen er tæt reguleret og en betydeligt antal bestemmelser begrænser, ifølge KFST unødvendigt muligheden for fri etablering og placering af nye apoteker. Det omfatter bl.a. at ejerskab til apoteker er forbeholdt farmaceuter og er personligt, at der er faste salgspriser og avancer, at apotekernes incitament til at øge omsætningen er begrænset af udligningsordningen samt at konkurrencen på service er begrænset, herunder fx fleksible åbningstider, udvidet frihandelssortiment og etablering af rene internetapoteker. Konkurrencerådet rettede henvendelse til ministeren for sundhed og forebyggelse og erhvervs- og vækstministeren i medfør af KL § 2, stk. 5, vedrørende dovenstående. Konkurrencerådet rettede i 2005 en henvendelse til den daværende indenrigs- og sundhedsminister, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 5. Anbefalingerne i henvendelsen fra 2005 svarer på en række områder til de anbefalinger, der fremsættes i denne nye henvendelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdede i 2010 en analyse af apotekssektoren i Danmark. Analysen viste blandt andet, at den danske regulering af apoteksområdet indebærer, at der kun i meget begrænset omfang er konkurrence blandt apoteker

Mødedato

Terminal A

Resumé

På baggrund af afgørelsen fra Trafikstryrelsen, hvor Trafikstyrelsen fandt at Københavns Lufthavns A/S afslag på udlejning af et jordareal til Terminal A ApS til opførelsen af en ny terminal, var en direkte følge af offentlig regulering, valgte Konkurrencerådet at rette henvendelse til transportministeren samt erhvervs- og vækstministeren. Henvendelsen var en opfølgning på en forudgående sag om Københavns Lufthavns afslag om bedømmelsen efter kl. § 11. Det var Konkurrence og Forbrugerstyrelsen opfattelse at Københavns Lufthavns var dominerende og forpligtet til at udleje den ønskede grund. Parallelt med Konkurrencerådets henvendelse efter kl. § 2, stk. 5 blev spørgsmålet om kl. § 2 indbragt for landretten. Korsortiet bag Terminal A (og klagen) ønskede efterprøvet om det fulgte af offentlig reguelring jf. konkurrencelovens §2, at Konkurrencerådet ikke kunne behandle sagen yderligere. Nærmere bestemt ønskede man Trafiksstyrelsen forpligtet til at anerkende at dette ikke var tilfældet mhp. at ophæve dennes beslutning herom. Da Trafiksstyrelsen dog allerede havde trukket sin beslutning tilbage under sagsbehandlingen kom sagen reelt til at handle om adgangen hertil, samt da retten ikke havde indvendinger overfor dette, om sagen skulle afvises. Dette blev udfaldet. Forud for Højesterets behandling havde Trafiksstyrelsen vedtaget endelig holdning, herunder at konkurrencelovens ikke fandt anvendelse pga. regulering. Højesteret tog derfor de nedlagte påstand under realitetsbehandling, men frifandt Trafiksstyrelsen, herunder at kl. § 2 fandt anvendelse. Derudover, hvilket er bemærkelsesværdigt, konkluder Højesteret tillige at såfremt der i øvrigt havde foreligget misbrug ville Københavns Lufthavn havde kunne legitimere dette under henvisning til Artikel 106 (2). Højesterets dom af gengivet i U.2016.251 H. Transportministeriet vendte tilbage i marts 2018 og tilkendegav, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt at ændre loven, hvorefter Konkurrencerådet i juli 2019 endeligt lukkede sagen.