Sorter

Mødedato

Generelt effektiviseringskrav i regulering af monopoler i vandsektoren

Resumé

Det generelle effektiviseringskrav, som vandselskaber får hvert år, kan med fordel fastsættes, så det i højere grad afspejler udviklingen i produktiviteten i en konkurrencesituation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at reglerne ændres på baggrund af ny analyse.

Mødedato

Danske vandselskaber kan effektivisere for ca. 3,9 milliarder

Resumé

Potentialet for at effektivisere den danske vandsektor er betydeligt, og indfrielsen af det kan styrke grøn omstilling. Det viser analysen "Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 2020-2030 ", som klima- energi- og forsyningsministeren i januar bad Forsyningssekretariatet udarbejde.

Mødedato

Effektivisering af vandsektoren har sparet danskerne for 1,1 milliard kroner

Resumé

Drikke- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler med hver deres forsyningsområde. Selskaberne er derfor ikke udsat for det direkte konkurrencepres, som i mange andre sektorer bidrager til udvikling, effektivitet og lavere priser. På den baggrund er mange af selskaberne i sektoren reguleret af vandsektorloven. Reguleringen indebærer blandt andet, at Forsyningssekretariatet hvert år stiller effektiviseringskrav til selskabernes driftsomkostninger for på den måde at skabe et konkurrencepres selskaberne imellem. Kravene tilskynder vandselskaberne til at være på tæerne og er til gavn for forbrugere og virksomheder. Når der stilles effektiviseringskrav til selskaberne bidrager det til, at prisen på vand år for år bliver lavere end den ellers ville have været, da selskaberne må opkræve mindre til at dække driftsomkostningerne. Effektiviseringskravene indgår i prislofterne, som Forsyningssekretariatet hvert år fastsætter, til de omkring 330 kommunalt- eller privatejede drikke- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven. Prislofterne sætter en øvre grænse for, hvor meget selskaberne må opkræve til at dække omkostninger til drift, investeringer og en række øvrige omkostninger, fx til klimatilpasning, miljø- og servicemål, afgifter, skatter m.v. Forsyningssekretariatet har fastlagt prislofter siden 2011. KFST har vurderet at der i 2016 kan spares yderligere 126 millioner kroner på vand. Siden 2011 har danskerne opnået varige besparelser på 1,1 milliarder kroner i følge KFST analyse.

Myndighed
Styrelsen
Regel
vand
Udfald
Rapport
Mødedato

Store prisforskelle på vand i Danmark

Resumé

KFST har udarbejdet en analyse af prisen på drikke- og spildevand. Det fremgår heraf at denne er lavest i Region Hovedstaden og højest i Region Sjælland, men i øvrgt varrierer meget betydeligt afhængig af hvilken kommune de er bosat i. På regionalt plan er de samlede årlige udgifter for en gennemsnitlig familie lavest i Region Hovedstaden med 4.304 kroner og højest i Region Sjælland, hvor det koster 5.943 kroner. Endnu større er forskellene på kommunalt plan. De laveste årlige udgifter finder man i Frederiksberg Kommune, hvor en gennemsnitlig familie betaler 3.222 kroner, mens en sidestillet familie betaler 9.756 kroner om året for drikkevand og afledning af spildevand i Ærø Kommune. Udgifterne for drikkevand og afledning af spildevand er steget med henholdsvis 2,4 procent og 8,9 procent i perioden 2011 til 2014. Der er ikke modregnet eventuelle stigninger i afgifter i samme periode. Forskellen i priser kan indikere, at nogle vandforsyninger er mere effektive end andre. Analysen nævner samtidig andre årsager til forskellene i danske husstandes udgifter til vand. Det kan blandt andet dække over forskelle i de enkelte vandforsyningers investeringer i vedligeholdelse, forberedelse til klimaforandringer og den generelle indsats for at sikre kvaliteten af drikke­ og spildevand. Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, indsamler hvert år data fra de største danske vandforsyninger.

Mødedato

Dansk Journalistforbunds kampskridt

Resumé

Dansk Journalistforbund havde i sagen varslet konflikt for at sikre overenskomstdækning for freelancejournalister. I overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 7/4-1999 - Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet, havde styrelsen afvist at gribe ind, idet freelance godt kunne være omfattet af konkurrencelovens § 3. Konkurrenceankenævnet ophævede afgørelsen ved kendelse af 10/9-2003, hvorved det synes at have taget afstand fra principperne i sin tidligere kendelse. Alternativt opstillet et krav om en meget konkret og samlet vurdering af, hvorvidt eventuelle freelancere reelt er en form for uægte lønmodtagere. Sagen rummer endvidere en delkendelse om opsættende virkning, hvor dette ikke indrømmes.

Mødedato

AC's vejledende takster for foredrag og forelæsninger

Resumé

Akademikernes Centralorganisation (AC) anmeldte organisationens vejledende takster for foredrag/forelæsninger afholdt af akademikere. De pågældende takster gjaldt udelukkende for foredrag/forelæsninger, som arrangeredes af institutioner i offentligt regi. Styrelsen har efterfølgende meddelt, at takstvejledningen var omfattet af bestemmelserne om løn- og arbejdsforhold i konkurrencelovens § 3 og således faldt uden for lovens anvendelsesområde.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Direktørkontrakter er ikke omfattet af forbudet i § 6

Resumé

Et distriktsblad havde kontaktet KFST mhp. at afdække om fire direktørkontrakter kunne konflikte med konkurrenceloven. Direktørkontrakterne indeholdt en konkurrenceklausul, hvorefter de pågældende direktører forpligtede sig til ikke på noget tidspunkt at påbegynde konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i sådanne virksomheder i bladets udgivelsesområde. Kontrakterne indeholdt imidlertid også bestemmelser om, at de pågældende direktører kunne opsige deres kontrakt med fra 6 til 12 måneders varsel til fratrædelse ved udgangen af en måned. Kontrakternes konkurrenceklausuler var således et led i ansættelsesforholdet og kunne ikke gøres gældende efter dets ophør. KFST meddelte, at bestemmelserne vedrørte løn- og arbejdsforhold, og at de derfor ikke var omfattet af konkurrenceloven, jf. konkurrencelovens § 3. Det fremgår ikke af afgørelsen, men må indfortolkes heri, at klausulerne må skulle være knyttet til ansættelsesforholdet, og derfor alene er omfattet af konkurrencelovens § 3, så længe direktøren er ansat. Efter fratrædelse må de kunne vurderes, jf. konkurrencelovens § 6, og være omfattet heraf, såfremt de konkret anses for konkurrencebegrænsende.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Klage over nægtet flytning af pension fra Danica til Den Danske Bank

Resumé

Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra en forbruger, der var blevet nægtet at overføre tidligere opsparet pension i Danica til Danske Bank. Konkurrencestyrelsen fandt, at aftalen om pensionsordning var et resultat af en kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter om løn- og arbejdsforhold, og derfor ikke kunne behandles efter konkurrencelovens bestemmelser, jf. konkurrencelovens § 3.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet

Resumé

Ved skrivelse af 17. december 1997 klagede advokat Anne Troelsen på vegne af Dansk Journalistforbund over Konkurrencerådets afgørelse af 20. november 1997, hvorved Konkurrencerådet fandt, at der skulle indledes forhandling i henhold til § 11 i den dagældende konkurrencelov med henblik på tilbagekaldelse af Dansk Journalistforbunds "Vejledende vilkår for freelance journalistik". Konkurrencerådet bemyndigede samtidig Konkurrencestyrelsen til, jf. konkurrencelovens § 12, stk. 1, at meddele påbud om tilbagekaldelse, såfremt forhandlingerne ikke førte til dette resultat. Klageren påstod afgørelsen ophævet. Konkurrencerådet påstod modsætningsvis afgørelsen stadfæstet. Konkurrenceankenævnet afsagde d. 16. juli 1998 delkendelse om aktindsigt. Klager fik efterfølgende aktindsigt i ekstraherede og anonymiserede svar på Konkurrencerådets rundspørgeundersøgelse. Ankenævnet ophævede rådets oprindelige afgørelse ved kendelse af 24/4-1999, idet nævnte ikke fandt, at konkurrenceloven regulerede spørgsmålet. Mere konkret valgte ankenævnet at sidestille freelance journalister med ansatte, således at fx fagforeninger kunne udstede vejledende salærtakster. Kendelsen var dog forholdsvis konkret, således at det specifikt mente, at de omfattede freelancere udførte samme arbejde som ansatte og derfor reelt fungerer som sådanne. Princippet er ikke opretholdt i senere kendelser (se fx kendelse af 30/1-2002 – Dansk Journalistforbunds kampskridt), men indikerer, at lønmodtagerstatus må afgøres konkret, og at visse former for selvstændig erhvervsaktivitet kan rummes under dette, og derved konkurrencelovens § 3.