Sorter

Mødedato

Dansk Journalistforbunds kampskridt

Resumé

Dansk journalistforbund havde i sagen varslet konflikt for at sikre overenskomstdækning for freelance journalister. I overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 7/4-1999 - Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet, havde styrelsen afvist at gribe ind, idet freelance godt kunne være omfattet af konkurrencelovens § 3.Konkurrenceankenævnet ophævet afgørelsen ved kendelse af 10/9-2003, hvorved det synes at have taget afstand fra principperne i sin tidligere kendelse. Alternativt opstillet et krav om meget konkret, og samlet, vurdering af hvorvidt eventuelle freelance reelt er en form for uægte lønmodtagere. Sagen rummer endvidere en delkendelse om opsættende virkning, hvor dette ikke indrømmes.

Mødedato

AC's vejledende takster for foredrag og forelæsninger

Resumé

Akademikernes Centralorganisation (AC) anmeldte organisationens vejledende takster for foredrag/forelæsninger afholdt af akademikere. De pågældende takster gjaldt udelukkende for foredrag/forelæsninger, som arrangeredes af institutioner i offentligt regi. Styrelsen har efterfølgende meddelt, at takstvejledningen var omfattet af bestemmelserne om løn- og arbejdsforhold i konkurrencelovens § 3 og således faldt uden for lovens anvendelsesområde.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Direktørkontrakter er ikke omfattet af forbudet i § 6

Resumé

Et distriktsblad havde kontaktet KFST mhp. at afdække om fire direktørkontrakter kunne konflikte med konkurrenceloven. Direktørkontrakterne indeholdt en konkurrenceklausul, hvorefter de pågældende direktører forpligtede sig til ikke på noget tidspunkt at påbegynde konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i sådanne virksomheder i bladets udgivelsesområde. Kontrakterne indeholdt imidlertid også bestemmelser om, at de pågældende direktører kunne opsige deres kontrakt med fra 6 til 12 måneders varsel til fratrædelse ved udgangen af en måned. Kontrakternes konkurrenceklausuler var således et led i ansættelsesforholdet og kunne ikke gøres gældende efter dets ophør. KFST meddelte, at bestemmelserne vedrørte løn- og arbejdsforhold og derfor ikke var omfattet af konkurrencelovens, jf. konkurrencelovens § 3. Det fremgår ikke af afgørelsen, men må indfortolkes heri, at klausulerne må skulle være knyttet til ansættelsesforholdet, og derfor alene er omfattet af konkurrencelovens § 3 sålænge direktøren er ansat. Efter fratrædelse må de kunne vurderes jf. konkurrencelovens § 6, og være omfattet heraf, såfremt de konkret anses for konkurrencebegrænsende.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Klage over nægtet flytning af pension fra Danica til Den Danske Bank

Resumé

Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra en forbruger, der var blevet nægtet at overføre tidligere opsparet pension i Danica til Danske Bank. Konkurrencestyrelsen fandt, at aftalen om pensionsordning var et resultat af en kollek-tiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets par-ter om løn- og arbejdsforhold, og derfor ikke kunne behandles efter konkurrencelovens be-stemmelser, jf. konkurrencelovens § 3.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder ikke
Mødedato

Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet

Resumé

Ved skrivelse af 17. december 1997 klagede advokat Anne Troelsen på vegne Dansk Journalistforbund over Konkurrencerådets afgørelse af 20. november 1997 hvorved Konkurrencerådet fandt, at der skulle indledes forhandling i henhold til § 11 i den dagældende konkurrencelov med henblik på tilbagekaldelse af Dansk Journalistforbunds "Vejledende vilkår for freelance journalistik". Konkurrencerådet bemyndigede samtidig Konkurrencestyrelsen til, jf. konkurrencelovens § 12, stk. 1, at meddele påbud om tilbagekaldelse, såfremt forhandlingerne ikke førte til dette resultat. Klageren påstod afgørelsen ophævet. Konkurrencerådet påstod modsætningsvis afgørelsen stadfæstet. Konkurrenceankenævnet afsagde d. 16. juli 1998 delkendelse om aktindsigt. Klager fik efterfølgende aktindsigt i ekstraherede og anonymiserede svar på Konkurrencerådets rundspørgeundersøgelse. Ankenævnet ophævet rådets oprindelige afgørelse ved kendelse af 24/4-1999, idet nævnte ikke fandt at konkurrencelovens reguleret spørgsmålet. Mere konkret valgte ankenævnet, at sidestille freelance journalister med ansatte således, at fx fagforeninger kunne udstede vejledende salærtakster. Kendelsen var dog forholdsvis konkret, således at det specifikt mente at de omfattede freelance udførte samme arbejde, som ansatte, og derfor reelt fungere som sådanne. Princippet er ikke opretholdt i senere kendelse (se fx kendelse af 30/1-2002 – Dansk Journalistforbunds kampskridt), men indiker at lønmodtagerstatus må afgøres konkret, og at visse former for selvstændig erhvervsaktivitet kan rummes under dette, og derved konkurrencelovens § 3.

Mødedato

Renholdningsselskabet af 1898 og I/S Amagerforbrænding ctr. Konkurrencerådet

Resumé

I 1996 og 1997 var en række restaurationer i Nyhavn ramt af en arbejdskonflikt, der bl.a. medførte at de ikke kunne få afhentet affald. Disse klaget herefter til KFST, idet renovationsselskabet 1898 på den ene side havde eneret til at afhente affald og på den anden side nægtet at afhente hos de konfliktramte restaurationer. Konkurrencerådet fandt, at dette udgjorde en ulovlig leveringsnægtelse, der ikke var fritaget jf. konkurrencelovens § 3, om løn og arbejdsforhold. Konkurrenceankenævnet kunne dog ikke tiltræde dette, og ophævet afgørelsen ved kendelse af 22/12-1997. Ankenævnet lagde vægt på sympatikonflikter måtte antages, at være omfattet af konkurrencelovens § 3.

Myndighed
Ankenævn
Regel
kl § 3
Udfald
Omfattet af kl. § 3
Mødedato

Højesterets dom af 14.06.1965 (UfR 1965.634H)

Resumé

Monopoltilsynet havde pålagt et fagforbund og arbejdsgiverorganisation at bringe konkurrencebegrænsende aftale i kollektiv overenskomst til ophør. Disse fastlagde bl.a. at leverancer af uniformer til navnlig stat og kommuner ikke kunne ske som konfektion, men skulle ske som en særlig form for skrædderiarbejde. Dette blev indbragt for domstolene, der ikke fandt anledning til at underkende monopoltilsynets vurdering, herunder om monopolloven fandt anvendelse på et spørgsmål reguleret ved overenskomst. Sagen vedrørte den tidligere monopollov og dennes regulering af løn og arbejdsforhold, men kan overføres til konkurrencelovens §3, der ligesom den tidligere monopollov fritager kollektive overenskomster fra konkurrenceloven. Sagen er gengivet i UfR 1965.634H

Myndighed
Dom
Regel
kl § 3
Udfald
KL gælder