Sorter

Mødedato

Generelt effektiviseringskrav i regulering af monopoler i vandsektoren

Resumé

Det generelle effektiviseringskrav, som vandselskaber får hvert år, kan med fordel fastsættes, så det i højere grad afspejler udviklingen i produktiviteten i en konkurrencesituation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at reglerne ændres på baggrund af ny analyse.

Mødedato

Danske vandselskaber kan effektivisere for ca. 3,9 milliarder

Resumé

Potentialet for at effektivisere den danske vandsektor er betydeligt, og indfrielsen af det kan styrke grøn omstilling. Det viser analysen "Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 2020-2030 ", som klima- energi- og forsyningsministeren i januar bad Forsyningssekretariatet udarbejde.

Mødedato

Sønderborg Kommune vs. Sønderborg Fjernvame og Gråsten Varme A/S

Resumé

Sønderborg Kommune havde vederlagsfrit stillet garantier til rådighed for nogle lokale fjernvarme selskaber. I første omgang gratis, men efterfølgende ønskede kommunen en provision herfor. Overfor landsretten gjorde kommunen gældende, at det ville være udtryk for ulovlig statsstøtte ikke at opkræve provisionen. Kommunen havde derfor ret og pligt til at opkræve garantiprovision for at bringe forholdet i overensstemmelse med loven. Landsretten tiltrådte dette og frifandt kommunen for ensidigt at have haft indført provisionsgaranti efter afgivelsen af lånegarantierne.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 11a
Udfald
Problem
Mødedato

Effektivisering af vandsektoren har sparet danskerne for 1,1 milliard kroner

Resumé

Drikke- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler med hver deres forsyningsområde. Selskaberne er derfor ikke udsat for det direkte konkurrencepres, som i mange andre sektorer bidrager til udvikling, effektivitet og lavere priser. På den baggrund er mange af selskaberne i sektoren reguleret af vandsektorloven. Reguleringen indebærer blandt andet, at Forsyningssekretariatet hvert år stiller effektiviseringskrav til selskabernes driftsomkostninger for på den måde at skabe et konkurrencepres selskaberne imellem. Kravene tilskynder vandselskaberne til at være på tæerne og er til gavn for forbrugere og virksomheder. Når der stilles effektiviseringskrav til selskaberne bidrager det til, at prisen på vand år for år bliver lavere end den ellers ville have været, da selskaberne må opkræve mindre til at dække driftsomkostningerne. Effektiviseringskravene indgår i prislofterne, som Forsyningssekretariatet hvert år fastsætter, til de omkring 330 kommunalt- eller privatejede drikke- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven. Prislofterne sætter en øvre grænse for, hvor meget selskaberne må opkræve til at dække omkostninger til drift, investeringer og en række øvrige omkostninger, fx til klimatilpasning, miljø- og servicemål, afgifter, skatter m.v. Forsyningssekretariatet har fastlagt prislofter siden 2011. KFST har vurderet at der i 2016 kan spares yderligere 126 millioner kroner på vand. Siden 2011 har danskerne opnået varige besparelser på 1,1 milliarder kroner i følge KFST analyse.

Myndighed
Styrelsen
Regel
vand
Udfald
Rapport
Mødedato

Er du opmærksom på, om din kommune yder ulovlig støtte?

Resumé

KFST havde sendt et brev til landets kommuner, hvor KFST på baggrund af to nyere konkrete afgørelser (se nedenfor), henledte opmærksomheden på, at kommunal støtte til folkeoplysning kan konflikte med kl § 11 a. Såfremt en kommune fx stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed for en forening, jf. folkeoplysningsloven, skal både kommunen og foreningen være opmærksomme på, at denne indirekte støtte ikke virker konkurrenceforvridende. Det kan fx være tilfældet, hvis foreningen også driver café fra lokalerne på kommercielle vilkår, og denne cafe ikke betaler en forpagtningsafgift svarende til markedslejen. Derved kan caféen tilbyde mad til lavere priser end konkurrenterne, da den grundet støtten har færre faste omkostninger, hvorved konkurrencen forvrides. KFST havde påpeget dette den 19. juni 2015 og 2. juli 2015 overfor henholdsvis en forening og en sportshal, der modtog støtte efter folkeoplysningsloven. I den første sag bestod den mulige støtte i, at en ejendom blev stillet vederlagsfrit til rådighed for en forening og en restaurant, som drev virksomhed i foreningslokalerne. I denne sag blev kommunen selv opmærksom på, at der var tale om mulig konkurrenceforvridende støtte og ophævede på denne baggrund brugsretsaftalen vedrørende den del af ejendommen, hvor restauranten var beliggende. Ejendommen udlejes i dag på markedsvilkår til glæde for konkurrencen og kommunen. I den anden sag bestod den mulige støtte i, at caféen beliggende i hallen ikke var bortforpagtet og dermed ikke betalte en forpagtningsafgift samtidig med, at caféen tilbød private arrangementer i konkurrence med private aktører i området. De to afgørelser var vedlagt brevet i anonymiseret tilstand.

Mødedato

Store prisforskelle på vand i Danmark

Resumé

KFST har udarbejdet en analyse af prisen på drikke- og spildevand. Det fremgår heraf at denne er lavest i Region Hovedstaden og højest i Region Sjælland, men i øvrgt varrierer meget betydeligt afhængig af hvilken kommune de er bosat i. På regionalt plan er de samlede årlige udgifter for en gennemsnitlig familie lavest i Region Hovedstaden med 4.304 kroner og højest i Region Sjælland, hvor det koster 5.943 kroner. Endnu større er forskellene på kommunalt plan. De laveste årlige udgifter finder man i Frederiksberg Kommune, hvor en gennemsnitlig familie betaler 3.222 kroner, mens en sidestillet familie betaler 9.756 kroner om året for drikkevand og afledning af spildevand i Ærø Kommune. Udgifterne for drikkevand og afledning af spildevand er steget med henholdsvis 2,4 procent og 8,9 procent i perioden 2011 til 2014. Der er ikke modregnet eventuelle stigninger i afgifter i samme periode. Forskellen i priser kan indikere, at nogle vandforsyninger er mere effektive end andre. Analysen nævner samtidig andre årsager til forskellene i danske husstandes udgifter til vand. Det kan blandt andet dække over forskelle i de enkelte vandforsyningers investeringer i vedligeholdelse, forberedelse til klimaforandringer og den generelle indsats for at sikre kvaliteten af drikke­ og spildevand. Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, indsamler hvert år data fra de største danske vandforsyninger.

Mødedato

Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger

Resumé

KFST udsendte en vejledning til kommunerne om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger, som har krav på støtte efter folkeoplysningsloven. Vejledningen tog udgangspunkt i danse- og fitnessforeningerne. Til støtte for vejledningen fik styrelsen udarbejdet en undersøgelse om omfanget og effekterne af den offentlige støtte af Copenhagen Economics. Styrelsen lagde i sin vejledning vægt på, at kommunerne skulle være opmærksomme på, at støtten ikke blev så høj, at private virksomheder enten valgte at trække sig fra markedet eller ikke forsøgte at trænge ind på markedet, da udbuddet af aktiviteter samlet set ville falde. Særligt yderområderne ville være disponerede for denne effekt.

Mødedato

Indskærpelse om konkurrenceforvridende støtte i form af kommunal garantistillelse

Resumé

På baggrund af en henvendelse fra Statsforvaltningen blev Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gjort bekendt med, at en kommune havde indestået for en garanti på et aktieopkøb ved lån for en forening. Statsforvaltningen var kommet frem til, at denne adfærd var i strid med lovgivningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt, at dette kunne udgøre ulovlig statstøtte i strid med KL § 11 a, men valgte efter omstændighederne, herunder at forholdet var afsluttet, ikke at forfølge sagen yderligere.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Problem
Mødedato

Vejledende udtalelse om kommunal lånegaranti

Resumé

På baggrund af en henvendelse på vegne af Statsforvaltningen Hovedstaden besvarede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et spørgsmål vedrørende en kommunal lånegaranti, der skulle ydes i forbindelse med udbygningen af Nivå-Karlebo-Kokkedal Hallen. Styrelsen kunne ikke udelukke, at en kommunal lånegaranti, der gives til andelsselskabet NKK-Hallen amba, ville være i strid med Konkurrencelovens § 11 a. Styrelsen henviste desuden til, at den rette resortmyndighed var statsstøttesekretariatet under Erhvers- og Vækstministeriet.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Vejledning
Mødedato

Indskærpelse til Bygge- og Boligforeningen af 1938 vedrørende konkurrenceforvridende støtte fra Hjørring Kommune.

Resumé

Efter en henvendelse vedrørende en mulig ulovlig anvendelse af et offentlig tilskud indskærpede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overfor Bygge- og Boligforeningen af 1938, at såfremt tilskuddet fra Hjørring Kommune gik til inddækning af et underskud ved cafédrift, ville dette være i strid med KL § 11 a. Det var på daværende tidspunkt ikke afklaret, om dette var tilfældet, hvorfor styrelsen ikke ville foretage sig yderligere.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Problem