Sorter

Mødedato

Sønderborg Kommune vs. Sønderborg Fjernvame og Gråsten Varme A/S

Resumé

Sønderborg Kommune havde vederlagsfrit stillet garantier til rådighed for nogle lokale fjernvarme selskaber. I første omgang gratis, men efterfølgende ønskede kommunen en provision herfor. Overfor landsretten gjorde kommunen gældende, at det ville være udtryk for ulovlig statsstøtte ikke at opkræve provisionen. Kommunen havde derfor ret og pligt til at opkræve garantiprovision, for at bringe forholdet i overensstemmelse med loven. Landsretten tiltrådte dette og frifandt kommunen for ensidigt at have haft indført provisionsgaranti efter afgivelsen af lånegarantierne.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 11a
Udfald
Problem
Mødedato

Er du opmærksom på, om din kommune yder ulovlig støtte?

Resumé

KFST havde sendt et brev til landets kommunerne, hvor KFST på baggrund af to nyere konkrete afgørelse (se nedenfor), henledte opmærksomheden på at kommunal støtte til folkeoplysning kan konflikte med kl §11a. Såfremt en kommuner fx stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed for en forening, jf. folkeoplysningsloven, skal både kommunen og foreningen være opmærksomme på, at denne indirekte støtte ikke virker konkurrenceforvridende. Det kan fx være tilfældet, hvis foreningen også driver café fra lokalerne på kommercielle vilkår og denne cafe ikke betaler en forpagtningsafgift svarende til markedslejen. Derved kan caféen tilbyde mad til lavere priser end konkurrenterne da den grundet støtten har færre faste omkostninger, hvorved konkurrencen forvrides. KFST havde sendt påpeget dette den 19. juni 2015 og 2. juli 2015 overfor henholdsvis en forening og en sportshal, der modtog støtte efter folkeoplysningsloven. I den første sag bestod den mulige støtte i, at en ejendom blev stillet vederlagsfrit til rådighed for en forening og en restaurant, som drev virksomhed i foreningslokalerne. I denne sag blev kommunen selv opmærksom på, at der var tale om mulig konkurrenceforvridende støtte og ophævede på denne baggrund brugsretsaftalen vedrørende den del af ejendommen, hvor restauranten var beliggende. Ejendommen udlejes i dag på markedsvilkår til glæde for konkurrencen og kommunen. I den anden sag bestod den mulige støtte i, at caféen beliggende i hallen ikke var bortforpagtet og dermed ikke betalte en forpagtningsafgift samtidig med, at caféen tilbød private arrangementer i konkurrence med private aktører i området. De to afgørelser var vedlagt brevet i anonymseret tilstand.

Mødedato

Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger

Resumé

KFST udsendte en vejledning til kommunerne om udeling af støtte til folkeoplysende foreninger, som har krav på støtte efter folkeoplysningsloven. Vejledningen tog udgangspunkt i danse- og fitnessforeningerne. Til støtte for vejledningen fik styrelsen udarbejdet en undersøgelse om omfanget og effekterne af den offentlige støtte af Copenhagen Economics. Styrelsen lagde i sin vejledning vægt på, at kommunerne skulle være opmærksomme på, at støtten ikke blev så høj, at private virksomheder enten valgte at trække sig fra markedet eller ikke forsøgte at trænge ind på markedet, da udbuddet af aktiviter samlet set ville falde. Særligt ydreområderne ville være disponerede for denne effekt.

Mødedato

Indskærpelse om konkurrenceforvridende støtte i form af kommunal garantistillelse

Resumé

På baggrund af en henvendelses fra Statsforvaltningen, blev Konkurrence- og Forbruger styrelsen gjort bekendt med, at en kommune havde indestået for en garanti på et aktieopkøb ved lån for en forening. Statsforvaltningen var kommet frem til, at denne adfærd var i strid med lovgivningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt, at dette kunne udgøre ulovlig statstøtte i strid med KL § 11a, men valgte efter omstændighederne, herunder at forholdet var afsluttet, ikke at forfølge sagen yderligere.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Problem
Mødedato

Vejledende udtalelse om kommunal lånegaranti

Resumé

På baggrund af en henvendelse på vegne af Statsforvaltningen Hovedstaden besvarede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et spørgsmål vedrørende en kommunal lånegaranti, der skulle ydes i forbindelse med udbygningen af Nivå-Karlebo-Kokkedal Hallen. Styrelsen kunne ikke udelukke, at en kommunal lånegaranti der gives til andelsselskabet NKK-Hallen amba, ville være i strid med Konkurrencelovens § 11a. Styrelsen henviste desuden til, at den rette ressortmyndighed var statstøttesekretariatet under Erhvers- og Vækstministeriet.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Vejledning
Mødedato

Indskærpelse til Bygge- og Boligforeningen af 1938 vedrørende konkurrenceforvridende støtte fra Hjørring Kommune.

Resumé

Efter en henvendelse vedrørende en mulig ulovlig anvendelse af et offentlig tilskud indskærpede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overfor Bygge- og Boligforeningen af 1938, at såfremt tilskuddet fra Hjørring Kommune gik til inddækning af et underskud ved cafédrift, ville dette være i strid med KL § 11a. Det var på daværende tidspunkt ikke afklaret om dette var tilfældet, hvorfor styrelsen ikke ville foretage sig yderligere.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Problem
Mødedato

Vejledende udtalelse om opstilling af el-ladestationer

Resumé

På baggrund af en henvendelse fra Aabenraa kommune vedrørende opstilling af el-ladestationer, udtalte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at udlejning af arealerne skulle ske til markedspris, med mindre andet fulgte af offentlig regulering. Styrelsen var ikke bekendt med en offentlig regulering, der kommunerne mulighed for at give tilladelse til gratis opstilling af el-ladestationer på offentlige vejarealer, men at en sådan afgørelse skulle træffes af den pågældende ressortminister.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Vejledning
Mødedato

IRMA's jordlejekontrakt i Værløse Bymidte

Resumé

Konkurrencerådet fandt, at Furesø Kommune (tidligere Værløse Kommune) havde givet konkurrenceforvridende offentlig støtte i form af for lav ( reelt ingen) huslejeopkrævning af en Irma daligvarebutik. Da aftalen var indgået inden bestemmelsen om konkurrenceforvridende offentlig støtte blev indført, havde rådet ikke mulighed for at kræve ophævelse af aftalen eller tilbagebetaling af den ulovlige offentlige støtte.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11a
Udfald
Problem
Mødedato

Aftale om leje af Farum Park Idræts- og Kulturcenter

Resumé

På baggrund af en henvendelse fra Statsamtet København (nu Statsforvaltningen Hovedstaden) fandt Konkurrencestyrelsen, at FC Nordsjællands lejebetaling for Farum Park lå under markedsniveauet ved kontraktens indgåelse, og at der er tale om konkurrenceforvridende støtte, jf. KL § 11 a, hvilket blev indstillet og taget til efterretning af Konkurrencerådet. Den ulovlige statsstøtte blev ikke påbudt tilbagebetalt. Sagen var i øvrigt genstand for et processuelle saganlæg vedr. omfanget af partsindsigten under aktindsigtsreglerne da Konkurrencestyrelsens til brug for behandlingen havde indsamlet en række markedsdata. Disse ønskede FC Nordskælland aktindsigt. Konkurrencestyrelsen ønskede dog at kunne tilbageholde nogle af disse grundet karakteren af erhvervshemmeligheder m.v. Sø- & Handelsretten havde indrømmet aktindsigt i et videre omfang end Konkurrencestyrelsen havde ønskede, men måtte efterfølgende delvist imødekommet dette. Der var dog fortsat dokumenter, som Konkurrencestyrelsen ønskede at tilbageholde. Højesteret tiltrådte at dette kunne ske. I separat aktindsigt afviste ankenævnet, at der kunne indrømmes aktindsigt til konkursboet efter FC Nordsjælland, idet dette ikke var part i konkurrencesagen, efter at FC Nordsjælland var overdraget til en ny enhed. Dette galt uanset konkursboet forsøgte at anfægte denne overdragelse.

Mødedato

Dansk Industris klage over Frederikssund Brand- og Redningsberedskab

Resumé

På baggrund af en klage fra Dansk Industri over Frederikssund Brand- og Redningsberedskabs fastsættelse af for lave priser for udførelse af svære redningsydelser spurgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Forsvarministeriet om udtalelse i sagen. Ministerierne svarede, at fastsættelsen af priser for redningsydelser fulgte beredskabslovens § 18, stk. 2, hvorfor kl § 11a ikke fandt anvendelse. Styrelsen afviste derfor klagen.