Sorter

Mødedato

Andelskassen J.A.K mod Konkurrencerådet

Resumé

Andelskassen J.A.K, havde klaget til KFST over nogle uspecificeret forhold. Styrelsen havde dog avist at behandle disse jf. konkurrencelovens § 14 (nu § 15, stk 1), hvilket JAK havde indbragt for ankenævnet. Ankenævnet afviste sagen, idet dette ikke havde kompetence til at efterprøve beslutninger om at afvise klager.

Myndighed
Ankenævn
Regel
kl § 15
Udfald
afvist
Mødedato

Klage over KMD og Told & Skat

Resumé

Sagen tog sit udgangspunkt i en klage fra virksomheden KPS. KPS havde udviklet en tjeneste til et KMD produkt, således at kommunerne kunne udskrive blanketter med grafik m.v. Dette kunne det underliggende KMD produkt ikke. Med produktet fra KPS var det alligevel muligt for de enkelte kommuner at udskrive skattekort til borgerne ved ændring i forskudsskatten. For at dette system kunne fungere, var det imidlertid nødvendigt, at datastrømmen fra KMD indeholdt et kald (kommandoer) til KPS’s produkt. Disse kald blev af KMD indarbejdet og vedligeholdt i den software, der udgør forskudsregistreringssystemet, men i efteråret 1999 ændrede KMD programmet efter ønske fra Told & Skat. Ved ændringen har Told & Skat valgt en printerløsning, så kommunerne kan udskrive blanketter fra programmet, uden at det er nødvendigt at benytte produktet fra KPS. Da Told & Skat ikke længere havde brug for faciliteten, ønsker de ikke betale KMD for at indføje disse koder. KMD havde dog tilbudt KPS, at indføje koderne, mod betaling. KPS klaget herefter til KFST, der dog ikke mente der forelå nogen konkurrencebegrænsning.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 11/11a
Udfald
sag lukket
Mødedato

Sociale rabatter på kollektiv persontransport

Resumé

Fjernbusforeningen Danske Ekspresbusser klagede over, at staten misbrugte sin dominerende stilling på markedet for persontransport, ved ikke at give fjernbustrafikken adgang til særlige rabatter (de såkaldte "sociale rabatter") til bestemte grupper af tog- og buspassagerer. Det var Konkurrencestyrelsens opfattelse, at undladelse af at yde kompensation for sociale rabatter til busoperatører, der udførte fri kørsel, ikke var i strid med konkurrencelovgivningen. Styrelsen fandt således ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen, hvorfor denne blev afsluttet jf. konkurrencelovens § 14, stk. 1.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 11/11a
Udfald
sag lukket
Mødedato

Klage over Danmarks Meteorologiske Institut

Resumé

Vejr2 A/S fremsendte i sagen en klage over Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Ifølge klagen handlede DMI ved sine aktiviteter i strid med konkurrencelovens §§ 11 og 11 a. Klager påpegede, at DMI misbrugte sin dominerende stilling til at fastsætte urimelige lave priser, der ikke var båret af økonomiske hensyn (såkaldt predatory pricing), i forbindelse med to konkrete tilbud om levering af vejrtjenester og meteorologiske informationer til henholdsvis TV2 Østjylland og Politiken. Det var styrelsens vurdering, at dette ikke var tilfældet.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 11/11a
Udfald
intet problem
Mødedato

Aftale mellem (før) Kløver Mælk nu Arla Foods og Dansk Supermarked er ophørt

Resumé

Styrelsen meddelte Arla Foods, at de ikke længere fandt anledning til at behandle Kløver Mælks aftale med Dansk Supermarked. Dette var grundet, at den oprindelige aftale ikke længere var gældende, og da den var omfattet af overgangsbestemmelserne i konkurrencelovens § 27, stk. 4, fandt styrelsen ikke, at der herefter var anledning til at foretage sig yderligere.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 27
Udfald
sag lukket
Mødedato

Aftale mellem Arla Foods og Tholstrup Cheese Holding

Resumé

Sagen vedrørte en aftale mellem Arla Foods og Tholstrup Cheese Holding. Styrelsen meddelte Arla Foods, at man ikke længere fandt anledning til at behandle anmeldelse af en aftale, da aftalen var opsagt til udløb den 31. december 2003. Styrelsen foretog ikke en materiel vurdering af aftalerne. Efter at Arla opsagde aftalen, og samtidigt gav afkald på Tholstrup Cheeses købsforpligtelse, fandt Styrelsen ikke anledning til at behandle anmeldelsen yderligere, jf. at aftalen var omfattet af konkurrencelovens § 27, stk. 4.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 27
Udfald
sag lukket
Mødedato

Ophørt samarbejde mellem Topdanmark, BG Bank og BG Pension

Resumé

Topdanmark meddelte konkurrencestyrelsen at samarbejdsaftalen imellem Topdanmark, BG Bank og BG Pension om salg af pensioner var bortfaldet ved Danicas (Danske Banks) køb af BG Pension i februar 2001. Aftalen var anmeldt til styrelsen med anmodning om en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens §9, subsidiært en individuel fritagelse efter lovens § 8, stk. 1, og var omfattet af overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 4. Styrelsen fandt, at der ikke var anledning til at behandle anmeldelsen yderligere.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 27
Udfald
sag lukket
Mødedato

To aftaler mellem Kemira Danmark og DLG er opsagt

Resumé

Styrelsen meddelte Kemira Danmark, at man ikke længere fandt anledning til at behandle anmeldelser af 2 aftaler, da aftalerne var opsagt til udløb 31. januar 2001. Styrelsen foretog sig ikke en materiel vurdering af aftalerne. Aftalerne blev anmeldt inden den 1. juli 1998 og var derfor omfattet af konkurrencelovens § 27. Styrelsen har derfor ikke foretaget sig yderligere i sagen.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 27
Udfald
sag lukket
Mødedato

Det nordiske girobank-samarbejde (Nordpay)

Resumé

Sagen vedrørte det nordiske girobank-samarbejde (Nordpay). Dette er imidlertid blevet ophævet. Konkurrencestyrelsen lukkede herefter sagen om selskabernes anmeldelse af aftalen med anmodning om en erklæring efter konkurrencelovens § 9, subsidiært § 8. Aftalen var omfattet af overgangsreglerne i konkurrencelovens § 27, stk. 4.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 27
Udfald
anmeldelse trukket tilbage
Mødedato

Mejeriforeningens aftale om eksport af feta er ophævet

Resumé

Styrelsen meddelte i sagen Mejeriforeningen, at styrelsen ikke længere fandt anledning til at foretage yderligere i anledning af foreningens anmeldelse af aftale om eksport af feta til Iran. Mejeriforeningen oplyste, at aftalen var ophævet. Aftalen var omfattet af overgangsbestemmelserne i konkurrencelovens § 27, stk. 4. Dette var grundet, at aftalen var indgået før 1. januar 1998 og anmeldt inden den 1. juli 1998.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 27
Udfald
sag lukket