Sorter

Mødedato

Klage over Gribskov Kommunes prissætning af personlig pleje

Resumé

På baggrund af en klage over Gribskov Kommunes afregningspris var sat for lav i forhold til omkostninger for praktisk hjælp og pleje til ældre, blev der rettet henvendelse til kommunen, som svarede at prisen var fastsat på baggrund af et udbud. Styrelsen fandt derfor ikke, at KL § 11b fandt anvendelse, da kommunen havde opfyldt betingelsen i henhold til at fastsatte prisen efter et konkret udbud.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11b
Udfald
sag lukket
Mødedato

Andelskassen J.A.K mod Konkurrencerådet

Resumé

Andelskassen J.A.K, havde klaget til KFST over nogle uspecificeret forhold. Styrelsen havde dog avist at behandle disse jf. konkurrencelovens § 14 (nu § 15, stk 1), hvilket JAK havde indbragt for ankenævnet. Ankenævnet afviste sagen, idet dette ikke havde kompetence til at efterprøve beslutninger om at afvise klager.

Myndighed
Ankenævn
Regel
kl § 15
Udfald
afvist
Mødedato

Klage over KMD og Told & Skat

Resumé

Sagen tog sit udgangspunkt i en klage fra virksomheden KPS. KPS havde udviklet en tjeneste til et KMD produkt, således at kommunerne kunne udskrive blanketter med grafik m.v. Dette kunne det underliggende KMD produkt ikke. Med produktet fra KPS var det alligevel muligt for de enkelte kommuner at udskrive skattekort til borgerne ved ændring i forskudsskatten. For at dette system kunne fungere, var det imidlertid nødvendigt, at datastrømmen fra KMD indeholdt et kald (kommandoer) til KPS’s produkt. Disse kald blev af KMD indarbejdet og vedligeholdt i den software, der udgør forskudsregistreringssystemet, men i efteråret 1999 ændrede KMD programmet efter ønske fra Told & Skat. Ved ændringen har Told & Skat valgt en printerløsning, så kommunerne kan udskrive blanketter fra programmet, uden at det er nødvendigt at benytte produktet fra KPS. Da Told & Skat ikke længere havde brug for faciliteten, ønsker de ikke betale KMD for at indføje disse koder. KMD havde dog tilbudt KPS, at indføje koderne, mod betaling. KPS klaget herefter til KFST, der dog ikke mente der forelå nogen konkurrencebegrænsning.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 11/11a
Udfald
sag lukket
Mødedato

Sociale rabatter på kollektiv persontransport

Resumé

Fjernbusforeningen Danske Ekspresbusser klagede over, at staten misbrugte sin dominerende stilling på markedet for persontransport, ved ikke at give fjernbustrafikken adgang til særlige rabatter (de såkaldte "sociale rabatter") til bestemte grupper af tog- og buspassagerer. Det var Konkurrencestyrelsens opfattelse, at undladelse af at yde kompensation for sociale rabatter til busoperatører, der udførte fri kørsel, ikke var i strid med konkurrencelovgivningen. Styrelsen fandt således ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen, hvorfor denne blev afsluttet jf. konkurrencelovens § 14, stk. 1.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 11/11a
Udfald
sag lukket
Mødedato

Klage over Danmarks Meteorologiske Institut

Resumé

Vejr2 A/S fremsendte i sagen en klage over Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Ifølge klagen handlede DMI ved sine aktiviteter i strid med konkurrencelovens §§ 11 og 11 a. Klager påpegede, at DMI misbrugte sin dominerende stilling til at fastsætte urimelige lave priser, der ikke var båret af økonomiske hensyn (såkaldt predatory pricing), i forbindelse med to konkrete tilbud om levering af vejrtjenester og meteorologiske informationer til henholdsvis TV2 Østjylland og Politiken. Det var styrelsens vurdering, at dette ikke var tilfældet.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 11/11a
Udfald
intet problem
Mødedato

Tilskud til Dantaxi

Resumé

Sagen vedrørte tilskud til Dantaxi. Konkurrencestyrelsen har ud fra de indhentede oplysninger hos Dantaxi og selskabsregistret haft udtalt, at A/S Kooperativ Invests indskud i Dantaxi ikke var i strid med reglerne i konkurrenceloven.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 11/11a
Udfald
intet problem
Mødedato

Betænkning 1297/1995 – Konkurrencelovgivningen i Danmark

Resumé

Betænkning 1297/1995 – ”konkurrencelovgivningen i Danmark” dannede grundlag for den i 1997 vedtagne konkurrencelov, dvs. den første moderne EU-konforme konkurrencelov i Danmark. Betænkningen beskriver de grundlæggende elementer i konkurrencelovgivningen, og synes navnlig i de tidligere år at være anvendt forholdsvis mekanisk.

Myndighed
Betænkning
Regel
Betænkning
Udfald
Betænkning